Opret ny bruger

Gran Turismo 5

PEGI aldersmærking: 3+
Udvikler:    Polyphony Digital
Genre:    Racing, Simulation
Platform: PS3
Genveje: OverblikNyhederAnmeldelseScreenshotsTrailer ▪ Snydekoder ▪ Køb
Gran Turismo 5 (platinum)
Detaljer
  • Platform PlayStation 3
  • Version platinum
  • Lagerstatus På lager
  • Butik
199,- DKK leveringstid: 1 hverdag Læg i kurv » mere info »
Real Driving Simulator leverer bjergtagende skønhed og ufattelig realisme til PlayStation 3.
Gran Turismo 5 er ankommet. Den mest berømte køreoplevelse af dem alle indeholder over 1000 biler, herunder McLaren MP4-12C og Mercedes-Benz SLS AMG, samt mere end 70 baner fra hele verden – alt sammen præsenteret i betagende stereoskopisk 3D.

Giv dig i kast med legendariske baner fra tre kontinenter, og ræs gennem Londons snoede gader, Tokyos lysende forretningsdistrikt, den hæderkronede asfalt på Monza og Daytona Speedway samt mange flere. Den berømte testbane fra BBC-bilprogrammet Top Gear har endda en gæsteoptræden, der afrunder et utroligt varieret og realistisk udvalg baner.

Det er selvfølgelig bilerne, der er stjernerne i Gran Turismo 5, og de får virkelig spillets verdensberømte detaljeringsgrad til at fremstå i fuldt flor. Klassiske sportsvogne og rallybiler med verdensrekorder deler det omfattende showroom i spillet med unikke konceptbiler og rendyrkede superbiler.

Med en spektakulær række af biler fra mærker som Ferrari, Bugatti, Jaguar, Lamborghini og Aston Martin kan racerløb bare ikke blive mere realistisk end i Gran Turismo 5. Nyd dit livs køretur.

Gameplay - Perfektionisme, detaljer, dybde
Vær forberedt på en omfattende revision af din opfattelse af, hvordan et kørespil skal være. Gran Turismo 5 tilbyder racerløb i enhver tænkelig form og gør dig til midtpunkt i et motorløbsunivers med en række forskellige modes og events, der er designet til at få brændstoffet til at pumpe i dine årer.

Spring direkte ind i voldsomt intense racerløb, tidskørsler og udskridningskørsler i Arcade-mode, eller skab dine egne racerbaner med den intuitive Course Maker. Og hvis du vil have den ultimative Gran Turismo 5-oplevelse, skal du vælge GT-mode.

Via den innovative side My Home, der er centrum i GT-mode, får du adgang til en række events og licenstests, der øger dine færdigheder, samt din egen garage, bilforhandlere og et udvalg af dynamiske tuning-muligheder. Efterhånden som du fuldfører racerløb og licenstests, optjener du erfaringspoint, og dit køreniveau øges, så du kan deltage i nye løb og købe flere biler.

I A-Spec Racing skal du konkurrere i en serie niveaudelte events med stigende sværhedsgrad og prestige. Du befinder dig i en festival af japanske minibiler og skraber kofangere med uvurderlige prototyper på en startbane, hvor du er omringet af brølende italienske superbiler og meget, meget mere. Du kommer til at sidde bag rattet i alt lige fra en Mini Cooper S til en Lamborghini Murcielago LP 670-4 SuperVeloce ’09. Hver eneste bil føles unik takket være en enestående bilfysik-engine.

Du kan også udtænke banedominansen fra pitten takket være Gran Turismo 5’s B-Spec Racing-mode. Som teamleder opbygger du et hold på op til seks kørere, træner dem og tager dem derefter med ud på banen, hvor du skal reagere på det, som dine modstandere udfordrer dig med.

Og hvis du vil prøve noget lidt mere usædvanligt, skal du prøve Special Events-mode, hvor du kan køre racerløb i Volkswagen-campingvogne, 200 mph NASCAR-racerbiler og endda super-gokarts.

Dybden i Gran Turismo-serien er legendarisk, men Gran Turismo 5 går dybere end nogensinde før.
Det her er den ægte køresimulator, og du finder den kun på PlayStation 3.

Multiplayer - Fællesskabsånd
Gran Turismo 5's spændende onlineracerløb understøtter op til 16 spillere, og du bliver også en del af en aktiv onlineklub takket være Community-funktionerne på My Home. Konkurrer mod alle interesserede i åbne lobbyer, eller opret løb, der kun er tilgængelige for dem, du inviterer.

At kæmpe via PlayStation Network er muligvis den bedste måde at opleve nye funktioner på, f.eks. detaljerede skader på bilen, natteløb, vejrsystemer samt gnist- og røgeffekter. Community omfatter et enkelt meddelelsessystem, hvor du hurtigt kan arrangere private løb for dig og dine venner og har mulighed for sætte beskeder på en opslagstavle, skrive mails og dele fotos i spillet.

Du kan også bytte baner, du har bygget i Course Maker, og på smart vis kan du udlåne kørere fra dit B-Spec-team til andre spillere, så deres færdigheder kan blive finpudset. Når du gør dine spillere "offentlige", kan de blive kaldt ud til løb på ethvert tidspunkt, og du kan gøre det samme med dine venners computerstyrede kørere.

Nem browsing på dine venners My Home-sider gør det muligt at sammenligne fremskridt i spillet og trophies, og du kan oprette private lobbyer for dig og dine venner, hvor I kan køre løb og dele biler, reservedele og gode råd. Gran Turismo 5 giver dig mulighed for at interagere med vennerne uden for banen og gøre regnskaber op på den.

Features
  • Mere end 950 bjergtagende biler - fra familiebilen til brølende muskelbiler lige fra samlingsbåndet fra bilfabrikanter som Ferrari, Lamborghini og Bugatti

  • Mere end 20 bjergtagende steder og over 70 banevariationer at mestre

  • Ufattelig realisme og utrolig detaljeret grafik, der er så tæt på virkeligheden, som det er menneskeligt muligt

  • Spildelene omfatter de populære GT Mode (GT-spildel), Arcade Mode (Arkade) og License Test (Licensprøve), der vender tilbage, og nu kan du også køre løb i NASCAR- og WRC-events

  • Deltag i verdensomspændende turneringer i de forbedrede multiplayer-spildele

  • Overfør din garage fra PSP-udgaven af Gran Turismo og få et forspring over dine venner og rivaler

Find billige PS3 priser i shoppen

Mest solgte spil

  • Alle
  • PC
  • Wii
  • PS3
  • PS Vita
  • X360