Blizzard vender snart tilbage med efterfølgeren til deres legendariske RTS, men hvad har vi i vente?

Vi har ventet i 12 år. I skrivende stund er der maksimalt et halvt år tilbage. Blizzard har haft god tid til at forberede StarCraft II, men er det blevet godt nok? Vi har kastet os ud i multiplayer betaen.

Kamphanerne er i gang online
Jeg er ikke den store StarCraft-nørd. Forhåbentligt træder jeg ikke nogen over tæerne med det term, men hvis der er et RTS, der om nogen har fået ry for at være definitionen af "survival of the fittest", så er det Blizzards spil. Her bliver ikke givet ved døren, tværtimod. Hvis man ikke har styr på sin taktik, så kan man ligeså godt glemme at komme ind i kampen.

Nøjagtig dette går igen i efterfølgeren, hvor de erfarne spillere allerede har indfundet sig godt i betaen, der byder på Protoss, Zerg og Terran af faktioner. Det står klart efter de første par træningskampe, som man bliver tilbudt, at faktioner har hver deres stil, som hurtigt skal læres, hvis man vil have et ben til jorden i kampene. Efterfølgeren formår her for alvor at følge i det første spils ånd, hvilket ikke mindst er med til at understrege, at StarCraft II ikke bliver et spil for alle, medmindre man er villig til at indgå et selskab, hvor klasserne skal læres, genvejstaster skal huskes helt ned til fingerspidserne og strategi skal være en del af ens hverdag.

Rent præstationsmæssigt klarer StarCraft II sig ganske godt, selvom her er tale om en beta. Det er hurtigt og enkelt at finde sig en kamp mod en matchende modstander, og man skal ikke vente længe på at blive smidt afsted ind på kampmarken. Der var enkle gange, hvor kontakten røg i få sekunder under selve spillet, ligesom der også var en smule lag, men generelt set var det ikke svært at blive imponeret. Man kan dog ikke komme udenom, at spillet viser lidt mangler. Det er trods alt en beta, hvor fejlene skal fanges, som for eksempel at man ikke kan zoome ud fra sin base og få et større overblik, hvilket ofte ellers ville hjælpe en, når styrkerne skal kommanderes rundt.

På trods af det kun er betaen er det dog nemt at se, at spillet har vedligeholdt sin charme. Blizzard har formået at opfriske multiplayer-delen uden at fjerne selve rygraden af spillet. De har holdt fast i, hvad der et hit hos deres fans uden at rode for meget ved selve opskriften. Dette kan vise sig at være et dårligt træk, når tiden nærmer sig udgivelsen, i hvert fald hvis Blizzard håber på at hive nye spillere ind i deres univers. Til gengæld lægger det også god bund for en kæmpe succes hos de eksisterende spillere, der stadig holder fast i den 12 år gamle original. Som nævnt før er der nemlig ikke et andet spil, der virkelig byder på hardcore RTS som StarCraft, og hvis Blizzard formår at holde dampen oppe fra denne beta, så lover det nu altså meget godt.

Stemningsfuld og et årtis grafisk opdatering
Ikke overraskende betyder 12 års ventetid en massiv grafisk opdatering, der helt sikkert vil tilfredsstille de fleste. Selve spillets lobby er stilren og nem at navigere rundt i, imens kampene tager sig godt ud med pæne detaljer. Der er dog ikke tale om en revolution, men så igen – RTS afhænger altså ikke af grafik, men af gameplay, hvilket StarCraft II kan være ganske glad for.

En ting, der dog allerede er lykkes til stort plus, er spillets lydside. Musikken brager afsted og skaber god stemning, når kampene folder sig ud. Forhåbentligt kommer dette også frem i det fulde spil, når det virkelig kan komme til sin ret i singleplayer-delen, hvor specielt stemmeskuespillet er meget ventet med erfarne folk som for eksempel Tricia Helfer. Der er dog allerede nu ikke rigtigt noget at sætte sin finger på, og det tyder jo kun godt for spillet.

Vender kongen tilbage?
Jeg bliver nok aldrig en haj til StarCraft II, det har jeg efterhånden indset efter forgæves at have kæmpet den ene kamp efter den anden i multiplayer, men det gør sådan set ikke noget. Det har sin charme, når et spil virkelig kan kræve så meget af sin spillere, og det må man indrømme, at StarCraft II allerede gør i Blizzards beta. I det hele taget ser spillet ganske lovende ud, og selvom det måske ikke lægger op til en revolution, så bygger det i hvert fald videre på originalens succes uden at gå på kompromis. Det bliver interessant at se, om singleplayer-delen er mere overbærende og indbydende for nye spillere, da spillet åbenlyst ikke står med åbne arme online, men hvis bare Blizzard formår at skabe en gylden balance mellem en attraktiv singleplayer og nådesløs multiplayer, så står de med et godt bud til en af årets helt store PC-titler, der kan mætte det hungrende RTS-publikum.