Konami annoncerer Silent Hill 8
Tags
Konami, Silent Hill: DownpourLæs også...
MGS HD Collection til Europa den 12....USA får MGS HD Collection til PS...
EA ser stadig PES som en trussel
Konami holder E3 show igen i år
Rygte: Silent Hill: Book of Memories...
Konami bekræfter Silent...
Metal Gear HD Collection til Vita...
Første trailer fra PES 2013
Godt nok har Konami efterhånden sendt et hav af Silent Hill-spil på markedet, men vi kan på ingen måder få nok, nu da horror-genren har taget sig en slapper gennem de sidste fem år. Konami har derfor netop annonceret Silent Hill 8, der står til lancering på PlayStation 3 og Xbox 360 i 2011.
Der er indtil videre tale om en arbejdstitel, men produktionen er såmend i gang. Konami fortæller, at spillet vil holde sig tro mod franchisens rødder ved at give dig endnu en tredjepersons skrækoplevelse og en helt ny skrækslagen historie.
Plottet tager udgangspunkt i en fangetransportvogn, der ryger ud i grøften og efterlader Murphy Pendleton alene i Silent Hill. Man lover sågar hjernevridende gåder, skræmmende kreaturer og absolut terror – så du vil blive nødsaget til at bruge hverdagssager så som træstole og glasflasker for at holde fjenderne på afstand.
Ydermere vil den nye mørke og tankesættende historie appelere til fans af de tidlige klassiske Silent Hill-serier, såvel som enhver, der nyder en dyb psykologisk horror-oplevelse. Udover den primære historie, så vil spillere også kunne tage imod side-missioner, der ændrer sig i forhold til spillerens spillemåde.
"In honouring the rich history and strong following of Silent Hill, we're working hard to build a next generation horror game that the fans truly deserve," sagde Shinji Hirano, præsident af Konami.
"This Silent Hill introduces an all-new storyline and unique evolutions in gameplay, building on innovations and successes from over a decade of true survival horror and terror."
Tidligere på året fremviste man nedenstående trailer til pressen og det viser sig nu, at annonceringen af Silent Hill 8 er helt samme spil, som det man før har vist frem.





