Opret ny bruger

Conduit 2 understøtter Wii MotionPlus

Skrevet af , d. 11. juni 2010, kl. 15:09

High Voltage kan i dag afsløre, at man i Conduit 2 omsider vil give dig muligheden for at bruge Nintendos MotionPlus tilbehør for mere præcision. Dette modul var allerede tiltænkt at skulle være en del af det første spil, men man fjernede funktionen, da man ikke mente, at det tilføjede noget til spillets kampe, der primært foregik på afstand.

Men den vil tilsyneladende gøre en forskel i efterfølgeren, hvor du får bedre controller respons, og hvor den bedre fornemmer, når dit sigte nærmer sig kanten af sensorbaren. High Voltage har desuden lovet at gøre Conduit 2 til en meget bedre oplevelse.

MotionPlus tilsætter generelt en større grad af kontrol i spillene, men har endnu ikke fået medvind siden lanceringen af Wii Sports: Resort – siden dengang har kun enkelte spil som Tiger Woods PGA Tour 10 og Red Steel 2 understøttet det.

Spil overblik

The Conduit 2