Europa får Splinter Cell: Conviction i april

Skrevet af Anders Pedersen, d. 7. februar 2010, kl. 11:12

Tidligere på ugen fik amerikanerne tilsendt en sten, hvorpå udgivelsesdatoen for Splinter Cell: Conviction var graveret ind. Datoen er godt nok ikke sat i sten her i Europa, men du skulle gerne kunne krydse af i kalenderen alligevel. I USA kan de se frem til Sam Fishers hævntogt den 13. april og vi spåede en udgivelse i Danmark i samme uge, hvilket nu viser sig at være tilfældet.

Ubisoft har netop bekræftet overfor britiske Eurogamer, at vi her må folde os ud som en panter den 16. april, altså samme uge som den amerikanske lancering. Før var spillet anset en udgivelse den 23. februar, men det blev rykket i sidste øjeblik under et investormøde.

Tom Clancy’s Splinter Cell: Conviction er dog stadig eksklusivt PC og Xbox 360 formaterne, den ekstra tid på to måneder har blot garanteret, at man i Montreal har kunne rette op på de sidste fejl. Sidst vi så noget til Sam Fisher var i Double Agent tilbage i 2006, så det bliver godt med et gensyn.

Seneste brugeraktivitet


NextMint Network: MovieGlance

Info: Kontakt osBliv skribent

Lige nu på MovieGlance: Efterfølger til "Anchorman" lever stadig