Steam laver billig THQ-pakke

Skrevet af Julie Horup, d. 27. november 2008, kl. 15:23

Steam har samlet en masse spil fra THQ og Relic i billige pakker.

For $ 99,99 (cirka 550 kroner) får man imponerende mange spil fra THQ, hvilket resulterer i en besparelse på $ 147 svarende til omkring 800 kroner.

I denne Collector Pack finder man Company of Heroes og udvidelsen Opposing Fronts, Titan Quest samt add-on Immortal Throne, Dawn of War Gold Edition og udvidelserne Dark Crusdae og Soulstorm og sidst, men ikke mindst finder man shooteren S.T.A.L.K.E.R.

Juiced 2, Frontlines: Fuel of War og Full Sprectrum Warrior-spillene er der også.

Man kan også vælge at købe Frontlines, S.T.A.L.K.E.R. og Full Spectrum Warrior samt add-on Ten Hammers som del af en Action Pack. Denne koster $ 59,99 (330 kroner).

Hvis man er mere til strategi, kan man tage Relic Super Pack i stedet, hvor der er begge Company of Heroes-spillene, Dawn of War Gold Edition og Dawn of War: Dark Crusade. Denne pakke koster $ 49,99 (275 kroner).

Derudover halverer Steam prisen på Titan Quest: Gold Edition til $ 9,99 (55 kroner) indtil på mandag. Denne udgave indeholder både det originale spil samt udvidelen Immortal Throne.

Seneste brugeraktivitet