Gothic 4 kommer sent i 2009
Tags
JoWooD, Gothic 3, Arcania: Gothic 4, Gothic 3: Forsaken GodsLæs også...
Gothic 4 demo senere på månedenDemo klar til Gothic 4
JoWooD forsinker nyt Gothic spil
Gothic 3 screenshots
JoWooD har fortalt til Eurogamer, at vi ikke kommer til at se Gothic 4 før sent i 2009.
Vi får derimod glæde af udvidelsen Forsaken Gods til Gothic 3 om "få uger", hvilket af butikkerne lige nu forståes som den 5. december.
Forsaken Gods skal skabe en bro mellem det tredje og fjerde udspil i serien, men ellers bliver der sparet på informationer om udvidelsen.
Udvikleren kommer til at være det indiske studie Trine, som ikke har gjort sig nævneværdigt bemærket før.
Med hensyn til Gothic 4 mangler der også informationer bortset fra, at Spellbound skal være spillets udvikler i stedet for seriens skaber Piranha Bytes.
Med udgivelsen næste år bliver det første gang, at serien gør sin entre op både konsoller - Xbox 360 og PS3 - og PC.
På trods af ændringer forbliver spillets stemning og miljø omkring Ancaria uændret med en historie, der finder sted ti år efter begivenhederne i Gothic 3.
Der bliver blandt andet lovet en magisk kontrolleret dag/nat-cyklus og muligheden for at ride på alle mulige former for bæster.
Gothic-serien er måske ikke en helt så kendt serie verden over på grund af store problemer med stabilitet i form af fejl og mangler, men den har ikke mindst en stor fan-gruppe i specielt Tyskland.


