Nintendo har i en pressemeddelelse i dag offentliggjort deres nye "Wii Speak" accessory som vil udgives overalt i Europa den 5. december.
"Wii Speak" vil, kvit og frit og uden ekstra udgifter, gøre Wii brugere i stand til at kommunikere med hinanden på tværs af kloden igennem deres konsol via "Wii Speak Channel". Det nye kommunikationsredskab vil ydermere inkorporeres i spiludgivelser til maskinen, med det kommende "Animal Crossing: Let's Go to the City" som det første til at ride med på bølgen, og gøre spillere i stand til chatte med hinanden i spillet og dele de personlige verdener de skaber.
Dette nye voice chat tilbud lyder måske ikke som det hverken rappeste eller mest innovative tilbud på konsolmarkedet, men med sit vanlige sociale fokus, vil Nintendo naturligvis gøre hvad de kan, for at fjerne imaget om den headset-udstyrede blege gamer, der sidder isoleret i en mørk kælder uden fysisk nærkontakt til sin omverden."Wii Speak" vil nemlig ikke som en almindelig telefon eller en mikrofon kun gøre en enkelt person i stand til at uddele kommunikation, men vil derimod kunne opfange stemmerne i hele lokalet og lade alle deltage i samtalen.
Op til fire konsoller kan være forbundet i dette kommunikationssystem, der desuden understøtter tekstbeskeder og deling af billeder.
Som en sikkerhedsmæssig og familievenlig foranstaltning, der måske kan gøre nervøse forældre lidt mere trygge på deres små poders vegne, kræves det, at man deler sine personlige Friend Codes med hinanden, for at kunne kommunikere med "Wii Speak".
"Wii Speak" vil ved sin udgivelse både sælges seperat og i et bundle med "Animal Crossing" til en endnu ikke offentliggjort pris.
For at kunne kommentere skal du have en bruger samt være logget ind. Hvis du allerede har en bruger, så log ind oppe i højre hjørne af siden, ellers kan du