Silent Hill: Homecoming

Udvikler: | Genre: Horror | Platform: PS3, X360, PC

Silent Hill 6 bliver forsinket

Skrevet af Julie Horup, d. 14. oktober 2008, kl. 11:35

Konami har annonceret, at Silent Hill: Homecoming bliver forsinket til februar, 2009 i Europa.

Det skræmmende spil til PC, PS3 og Xbox 360 var ellers forventet ude i slutningen af måneden, passende nok til Halloween, men der er ikke blevet givet nogen grund til forsinkelsen, og udgiveren vil ikke gå nærmere ind i sagen.

Det kan dog tyde på, at Konami måske vil bruge de ekstra måneder til at finpudse spillet eller ligefrem vælger at flygte fra en travl spilperiode med flere store titler på vej.

Silent Hill: Homecoming blev udgivet i USA i slutningen af september til middelmådige anmeldelser, hvilket indtil videre har resulteret i en score på 73 hos Metacritic.

Homecoming er det sjette kapitel i den langvarige og succesfulde serie, senest så vi Silent Hill: Origins til PSP. Det er dog ikke længere Team Silent, der står bag spillene - de stoppede efter Silent Hill 4.

Seneste brugeraktivitet


NextMint Network: MovieGlance

Info: Kontakt osBliv skribent

Lige nu på MovieGlance: George Clooney instruerer "Farragut North"