Microsoft sagsøger DHL

Skrevet af Julie Horup, d. 13. oktober 2008, kl. 18:55

Det er ikke kun forbrugerne, der risikerer en ødelagt Xbox 360. Det må Microsoft erkende, da de sagsøger forsendelsesfirmaet DHL for eftersigende at have ødelagt 21.600 Xbox 360'er i en togulykke i Texas.

Ifølge en rapport, var konsollerne på vej til Flextronics i Hong Kong.

Så langt kom de dog ikke, da toget kørte af skinnerne, hvilket forårsagede "slag, stød, vandskader, tyveri og mangel".

Microsoft fortæller, at DHL nægter at kompensere for deres tab, som svarer til godt og vel 11 millioner kroner. DHL har endnu ikke kommenteret sagen.

Kommentarer

  1. Det er korrekt, at de bruger UPS, men dette kan jo være begrænset til en region eller et land. Det virker her som om, at det er en "grundlæggende" transport, hvor konsollerne har skulle fragtes i forbindelse med produktionen. Du har selvfølgelig ret i, at det måske ikke er DHL's skyld, men man må da næsten gå ud fra, at hvis man sender varer for 11 millioner kroner, så er det sendt som en slags værdifragt? Ellers har Microsoft da lavet en KÆMPE brøler.

    Kommentar #2 | 14. oktober 2008, kl. 12:00.
  2. Hm, Microsoft plejer da ellers at bruge UPS, når man skal sende sin Xbox til reparation - hvilket er ganske hurtigt og nemt. Jeg vil også blive ret sur, hvis jeg var i deres sko; men er det DHLs skyld, og hvis ja, så bør de da have en slags forsikring der kan dække.

    Kommentar #1 | 13. oktober 2008, kl. 20:25.

Seneste brugeraktivitet


NextMint Network: MovieGlance

Info: Kontakt osBliv skribent

Lige nu på MovieGlance: "BioShock"-filmatisering stadig på rette spor