Thailand bandlyser farlige spil

Skrevet af Anders Pedersen, d. 4. september 2008, kl. 19:52

Thailands kulturministerium brugte i dag fire millioner dollars på en konference, der skulle omhandle farlige spil. Godt og vel 1500 tjenestemænd og politi-personale var mødt op, da regeringen satte en tidsperiode på 90 dage til at løse problemet.

Grunden til den pludselige overvågning af spil i landet skyldes drabet på en Bangkok taxichauffør, hvor skylden straks blev rettet over mod Grand Theft Auto IV, der også blev bandlyst.

Den thailandske regering har officielt meldt ud, at de ser spil som værende besættende, hvor de også har en ugunstig effekt på børn og teenagers opførsel.

Derfor har regeringen samlet en liste med de ti mest voldelige spil i industrien, hvoraf man har lagt navn på fem af titlerne, som hermed også er bandlyst fra landet. Disse er 50 Cent Bulletproof, 300, Killer 7, Hitman Codename 47 og Hitman Blood Money. Man må da sige, at vores danske udviklerhus har sat hovederne i kog hos Thailands inderkreds.

Man har set sig nødsaget til at foretage sig disse bandlysninger, da landet ikke har noget censursystem, der kan sætte en aldersgrænse på produkterne. Bliver man fundet skyldig i at have givet eller solgt et voldeligt spil, vil man få et retsligt efterspil. Importeringen af Grand Theft Auto IV er ligeledes sat på hold.

Seneste brugeraktivitet