EA opgiver Take-Two

Skrevet af Julie Horup, d. 18. august 2008, kl. 16:14

De spillere, der har været imod EAs køb af Take-Two, kan muligvis hoppe rundt af glæde i aften, hvis Take-Two ikke tager imod EAs tilbud om opkøbet.

EA har nemlig annonceret, at de ikke forlænger deres deadline om at købe firmaet, når den udløber i aften, da de ikke mener, at de kan integrere firmaet inden jul, hvis sagen trækker mere i langdrag.

Take-Twos aktier faldt i dag næsten seks procent, så de nu ligger på $23,38.

Nyheden kommer efter en weekend, hvor EAs chef John Riccitiello og Take-Twos formand Strauss Zelnick har været i dialog med hinanden.

EA har fortalt, at de kommer til at se en præsentation af en treårsplan fra Take-Two, men at deres tilbud, der indtil videre er blevet fornyet hele fem gange, stadig vil blive droppet i aften.

Seneste brugeraktivitet