Flere detaljer om Godfather 2

Skrevet af Julie Horup, d. 7. august 2008, kl. 16:26

EA har løftet sløret for flere detaljer om Godfather II, den filmlicenserede efterfølger, der er sat til at udkomme i 2009, og som indtil videre ikke er blevet omtalt offentligt af folkene bag det.

Ifølge bladet Xbox 360 World vil Godfather II præsentere seks spilbare klasser: Bruiser, Demolitions Expert, Arsonist, Medic, Safe Cracker og Engineer.

Hver klasse har dens egen baggrund og et valg mellem 12 personligheder. For eksempel kan en såkaldt bruiser måske have et alkoholproblem, så personen drikker, imens der er gang i et slagsmål.

Godfather II bliver et sandkassespil, som vi kender det, dog blandet med elementer fra RPG og RTS. John Riccitiello har tidligere fortalt, at der bliver en tredjepersonsvinkel, som kan zoome ud til et strategisk overblik over de forskellige distrikter.

Dette kaldes "Don's View" og tillader spilleren at styre sine ressourcer, få øje øje på konkurrence samt planlægge diverse kup.

Der er også flere belønninger at finde i spillet, når man overtager fjenders ejendomme, specielt ved produktive ejendomme. For eksempel får man en ny bil eller flere våben, hvis man overtager en fabrik, hvor andre måske giver en del af et firma.

Derudover er der sabotage-missioner, der blandt andet giver mulighed for at få sat en rivaliserende gangster-boss bag tremmer i et stykke tid.

Seneste brugeraktivitet