Crysis er alligevel en million succes

Skrevet af Anders Pedersen, d. 1. februar 2008, kl. 11:42

Slutningen på sidste år var ikke rar for PC-markedet, da store titler som Unreal Tournament III og Crysis solgte langt under målet, hvilket fik folket til at gisne om enden på PC'en som spilplatform.

Men ved en konference hos Electronic Arts kunne man altså konstaterer, at Crysis alligevel har været en kæmpe succes sammen med Rock Band og Orange Box, der har overgået de interne forventninger.

Crysis, der satte ny standard for teknisk kunnen inden for grafik, er oven i købet gået platinum, hvilket vil sige at spillet har solgt en million eksemplarer verden over. Det skyldes højst sandsynligt udgivelsen i Europa, for først da spillet så sin udgivelse på vores kontinent, steg salgstallene.

Men også Electronic Arts' første forsøg på et realistisk skating-spil har fået en flot start. Det præcise salgstal har vi endnu ikke fremskaffet, men man kunne konstatere, at Skate har solgt dobbelt så mange eksemplarer som den etablerede konkurrent i Tony Hawk Proving Ground. Det er noget af en bedrift, da Skate kun udkom på tre maskiner, mens Tony Hawk satte sig på alle platforme.


NextMint Network: MovieGlance

Info: Kontakt osBliv skribent

Lige nu på MovieGlance: "Alice i Eventyrland" dominerer biograferne