Opret ny bruger

Nintendo DS  - Nintendo

Udgivelse: 11. marts 2005 | Højde: 2,9 cm | Bredde: 14,9 cm | Dybde: 8,5 cm | Officielt website

Nintendo DS / NDS

Nintendo DS (NDS)

Producentens beskrivelse



Nintendo DS er navnet på Nintendos nye spilmaskine, som er planlagt til at nå Danmark i løbet af første kvartal 2005. Nintendo DS er bærbar, men det er ikke en opfølger til Game Boy Advance. Dette vidunderbarn er født til at revolutionere spilbranchen og den er begavet med evner som ingen tidligere spilmaskine har haft.

Dobbelte skærme
Nintendo DS har to separate LCD-skærme, som gør at du kan opleve spillene fra to forskellige perspektiver samtidig. Skærmene er tre tommer, baggrundsbelyste og kan fungere sammen eller hver for sig. Du tror måske, at man kan gøre dobbelt så meget med to skærme, men det er ikke det hele – der åbner sig så mange flere muligheder på grund af den ekstra skærm.

Touch Screen
Den nederste skærm er en såkaldt touch screen – den reagerer når du rører ved den. Til nogle Nintendo DS-spil behøver du altså ingen knapper til at styre, du kan kontrollere dem ved at pege direkte på skærmen med den medfølgende pegepind eller med in finger. Fantastisk!

Stemmestyring
Nintendo DS har et mikrofonudtag, der gør at man kan tale med spil der benytter sig af den funktion. Eller hvorfor ikke chatte med nogen over Internet? Leg også med tanken om at kunne styre et spil alene med stemmen, og at spillet kun reagerer på netop din stemme.

Trådløs kommunikation
Hvis spiludviklerne vil det, så er det nok med et spil, hvis flere Nintendo DS-ejere skal kunne spille trådløst med eller mod hinanden. Du vil også kunne dele dit spil med andre Nintendo DS-ejere, så længe I holder kontakten.

3D-grafik
Nintendo DS kan håndtere 3D-grafik der overgår den på Nintendo 64. Billedhastigheden kan holdes på imponerende 60 billeder pr. sekund, og specialeffekter som tåge og �cel shading� er intet problem.

God lydkvalitet
16-kanals-lyden giver dig en god musik-kvalitet og naturligt samplet tale. Nintendo DS har to højttalere, og lyden gengives i stereo både med og uden høretelefoner.

Lang spilletid
Det er muligt at genoplade batteriet, og på samme måde som i nogle Game Boy Advance-spil har Nintendo DS et såkaldt �Sleep Mode�, der bruger et minimum af strøm, når du holder en pause. Der findes også et standby-mode, hvor enheden hviler indtil du fx får en meddelelse fra en anden Nintendo DS-bruger.

Stærke processorer
Nintendo DS har to processorer – en ARM9 og en ARM7.

Nyt mediaformat
Nintendo DS spillene ligger på små og kompakte kort, der rummer over 1 gigabit information.

Game Boy Advance-kompatibel
Nintendo DS har to indgange til spil – et til de nye Nintendo DS-spil og et til Game Boy Advance-spil. Du kan altså spille alle dine Game Boy Advance-spil på Nintendo DS!
Game Boy Advance-indgangen kan desuden bruges til ny hardware, hvilket gør Nintendo DS endnu mere fleksibel.

Tekniske specifikationer for Nintendo DS
- Størrelse i lukket tilstand 14,9cm bred / 8,5cm dyb / 2,9cm høj
- Øverste skærm: Baggrundsbelyst, tre tommer stor LCD-skærm med 256 x 192 punkters opløsning
- Nederste skærm: Samme som øverste skærm, dog med gennemsigtig analog pegeskærm
- Skærmfarver: Kan vise 260 000 farver
- Trådløs kommunikation: IEEE 802.11 og Nintendos eget format. Den trådløse rækkevidde er 10 til 30 meter, afhængig af omstændighederne. Flere brugere kan spille med hinanden med bare et DS-spilkort.
- Kontrol: Pegeskærm, indbygget mikrofon til stemmestyring, A/B/L/R/X/Y-knapper styreknap plus start- og Select-knap
- Ind- og udgange: Port til Nintendo DS-spilkort og til Game Boy Advance-spilkassetter, samt porte til stereo-høretelefoner og mikrofon
- Andre muligheder: Den indbyggede software PictoChat tillader op til 16 brugere at chatte samtidig. Der er indbygget ur, som viser dato og tid, alarmfunktion og pegeskærmskalibrering
- Processorer: En ARM9 og en ARM7
Lyd: Stereohøjtalere, der giver virtuel surround sound, afhængig af softwaren
- Batteri: Lithiumionbatteriet giver, afhængig af brugen, seks til ti timers spilletid på en firetimers-opladning. Når enheden foldes sammen, aktiveres et batteribesparende sleep mode
- Sprog: Engelsk, japansk, fransk, tysk og italiensk
- Farve: Sølv på oversiden og sort på undersiden