Game Boy Color - Nintendo
Game Boy Color / GBC
Producentens beskrivelse
Game Boy Color var den første Game Boy-model med farveskærm. Det betød naturligvis et stort skridt fremad for de bærbare spil, der blev både tydeligere og sjovere i farver.
Game Boy Color blev lanceret i Danmark i slutningen af 1998 og blev hurtigt en stor succes – en Game Boy med farveskærm var noget som de fleste spillere havde ventet på længe, og desuden var det muligt at spille alle de ældre Game Boy spil på Game Boy Color.
Noget der om muligt betød endnu mere end farverne var navnet �Pokémon�. Efter at de to spil Pokémon Red og Pokémon Blue blev lanceret i oktober 1999, steg salget af Game Boy Color eksplosivt – og det på trods af, at begge spil faktisk var lavet til den første Game Boy-model.
Game Boy Color er ved at være udsolgt, men der findes stadig en række rigtigt gode spil tilbage i sortimentet, som du kan være heldig at finde i visse spilbutikker. Og til dig der ikke ejer en Game Boy Color – husk at man også kan spille alle Game Boy Color-spil på Game Boy Advance og Game Boy Advance SP.