Game Boy Advance - Nintendo
Game Boy Advance / GBA
Producentens beskrivelse
Som bærbar spillemaskine er Game Boy Advance og Game Boy Advance SP overlegne. De er udelukkende bygget og designet for at fungere som spillemaskiner og er ikke kompatible med spil til mobiltelefoner. Det er ægte mobil underholdning!
Hurtig processor
I Game Boy Advance og Game Boy Advance SP sidder der en hurtig 32-bitsprocessor, der uden problemer håndterer avanceret 2D- og simuleret 3D-grafik.
Stor og skarp skærm
Den indbyggede skærm er 2,9 tommer, har et lille widescreen-format og kan vise 32 768 farver samtidig. Opløsningen er 240 x 160.
Multiplayer
Med Game Boy Advance Game Link-kabler kan du og dine venner koble jeres Game Boy Advance-maskiner sammen og spille med eller mod hinanden i spil som for eksempel Advance Wars, The Legend of Zelda: A Link to the Past/Four Swords og Mario Kart: Super Circuit.
Bagudkompatibel
Du kan spille alle dine Game Boy- og Game Boy Color-spil på Game Boy Advance og Game Boy Advance SP. De ældre Game Boy-spil bliver desuden meget flottere på Game Boy Advance og Game Boy Advance SP.
Sammenkobling med Nintendo GameCube
Med et Nintendo GameCube Game Boy Advance Cable kan du koble Game Boy Advance og Nintendo GameCube sammen og få mere ud af spil som for eksempel The Legend of Zelda: The Wind Waker og Metroid Prime.
Game Boy Advance SP er den seneste Game Boy-model. Game Boy Advance SP (SP står for "SPECIAL") har samme gode egenskaber som Game Boy Advance, plus følgende funktioner:
Baggrundsbelyst skærm
Skærmen i Game Boy Advance SP har indbygget belysning, hvilket er en mærkbar fordel i forhold til den almindelige Game Boy Advance-maskine.
Genopladeligt batteri
Det indbyggede og genopladelige litiumbatteri rækker til op til 18 timers spil. Oplader følger med.
Smart design
Enheden er mindre og mere kompakt. Desuden kan den foldes samme, hvilket betyder at risikoen for skader på skærmen bliver mindre.