Redaktionen
Chefredaktør
Daniel Juhl Mogensen
Redaktør
Julie Horup
Den gang DOS var barn, var Julie dets bedste ven. Langsomt skiftede tiderne, og pludselig stod der en grå PlayStation foran hende med Grand Theft Auto smækket i resten er historie. Siden da har hun spildt halvdelen af sit liv med alskens slags spil, der dog aldrig slår Wolfenstein 3D.
Til gengæld er hun glad, når der skal tæskes igennem episke rollespil eller kastes timer ud af vinduet med enhver form for fodbold (der går mange timer på at redde Liverpool FC fra total fiasko)... Og så græder hun allerede for den dag, hvor Mass Effect fuldendes som trilogi.Skribent
Anders Pedersen
Siden den første PlayStation har Anders været inkarneret gamer og spiljournalist. Skuffet over Worms og uforstående for Gran Turismo i en alder af 10, kom den absolutte perle ud af sin skal, da idolet Hideo Kojima sneg sig forbi os alle og iførte sig føretrøjen med Metal Gear Solid. Siden har stealth serien stået ham nært, lige indtil Guns of the Patriots i ren fanservice ruinerede det ellers polerede mesterværk.
Ungdommen har også gået med PC, Super Com, Commodore 64, Dreamcast, de håndholdte og alle nyere konsoller. Men med det sorte alters (PS2) sidste dage og uforglemmelige minder som Jak & Daxter, The Getaway, Winning Eleven 10 og Rainbow Six 3 på Xbox, er det de små lettilgængelige apps på iPhone/iPad og motion control spillene til Move og Kinect, der har taget om ham.
Generelt set er det alle genre, der fanger hans opmærksomhed, så længe der er noget unikt, artistisk, nyskabende eller banebrydende at finde, mens det især er Kojima Productions og Naughty Dog der får interessen i vejret.Skribent
Michael Larsen
Michael har siden introduktionen til en Pong maskine i sine helt unge år været bidt af at spille. Op igennem årene har det været på alt fra Vic20, C64, Amiga, PC og diverse spilkonsoller. Han er den stolte medejer af en hjemmebygget arkademaskine, som huser mange af de klassiske spiltitler.
Spil der har efterladt et ekstraordinært indtryk inkluderer Space Taxi (C64), Doom 2 (PC), Metal Gear Solid (PSX) og Fallout 3 (X360), men når der skal et ordentligt spilfix til, er det for tiden Team Fortess 2 på PC der hives frem.Skribent
Lea Sumner Bertelsen
Med over 20 års spilerfaring er det med fare for at lyde gammel, at Lea modvilligt erkender hvor mange år hun har haft en controller i hænderne. Med titler som Grand Theft Auto 4 og Micromachines V3 stående højt på favoritlisten, er det ikke en hemmelighed, at hun har en forkærlighed for spil med biler i forskellige afskygninger.
Når tiden tillader det, arbejder hun på at skaffe samtlige achievements i de titler hun synes allermest om. 100% completion i blandt andre Burnout Paradise og Stuntman: Ignition vidner om hendes dedikation. Et af hendes højeste ønsker er at se et uhelligt samarbejde mellem Microsoft og Nintendo manifestere sig, for at bringe samtlige Super Mario spil med tilhørende achievements til Xbox 360.Skribent
Rasmus Juhl Kallesøe
Da Rasmus blev spurgt, om han kort(!) kunne beskrive sit forhold til computerspil, besvimede han. Forespørgslen var mere, end han kunne klare. Da han efter noget tid kom til sig selv, begyndte han langsomt men bestemt, at fortælle om sit livslange kærlighedsforhold til computerspillene.
Rasmus har uden tvivl spillet mest på konsol, men det betyder ikke, at han har noget imod spil til PC - eller PC spillere for den sags skyld. Generelt spiller han alle genrer af spil, dog foretrækker han nogle genrer frem for andre. Han elsker især beat 'em up, mens bilspil tit bliver fravalgt.
Rasmus' højeste ønske er, at Shenmue III bliver en realitet.