Opret ny bruger
PEGI aldersmærking: 3+

Virtua Tennis 4 /X360

Udvikler: | Udgiver: SEGA Europe | Genre: Sport | Udgivelse: 29. april '11 | Andre platforme: PS Vita, Wii, PS3, PC
Genveje: Relaterede spil | Nyheder | Anmeldelse | Screenshots | Trailers | Køb
Genveje: OverblikNyhederAnmeldelseScreenshotsTrailer ▪ Snydekoder ▪ Køb

Anmeldelse af Virtua Tennis 4 /X360

Skrevet af , d. 1. juli 2011, kl. 02:27
Virtua Tennis 4 anmeldelse X360

Vær klar til at smashe, lobbe og hoppe dig igennem en underholdende karriere, som tager dig igennem kampe, træning og beslutninger om udvikling og retning.

Der er ingen tvivl om, at Virtua Tennis 4 ikke er en simulation, men en arkade-titel. Følingen er klar og ikke til at tage fejl af, og det er delvist forårsaget af måden, man bevæger spilleren på.

Der er en god følelse af præstation og fuldførelse, men også af en lethed, man sjældent oplever i sportsspil på konsollerne. Det er let at finde teknikken, men lidt mere udfordrende at finde den rigtige teknik, som passer til din spillestil. Udviklingen af din spillers evner og udholdenhed skaffer følelsen af opnåelse og fremskridt i spillet, og at du let føler dig klar til at spille mod nogle større og stærkere modstandere.

Roger, Rafael, Venus, og ja, Caroline er der også
Spillet er selvfølgeligt proppet med stjernespillere fra verdensranglisten, både fra ATP og WTA - så selvom du ikke er tennisentusiast, så kan jeg garantere dig for, at der er et par navne, du vil genkende, når du læser listen af spillere.

Der er ikke ret meget nyt. Du får en velkomst og kort introduktion fra din manager, som også giver tips og tricks igennem karrieren, når nye muligheder dukker op. Som udgangspunkt er der fire forskellige kontinenter du skal igennem, og som du gør din spiller stærkere og udvikler evnerne, får du flere point, mere udholdenhed og kan specialisere dig i et bestemt supershot. Her skal du bestemme dig for din spillestil - spiller du passivt bag baglinien eller render du taktisk rundt på banen, eller måske spiller du ekstremt aggressivt helt fremme ved nettet?

Måden, som du kommer fra begivenhed til begivenhed på, er underholdende nok og giver som så mening, men er ikke noget, som falder i min smag i forbindelse med et tennis-spil. Jeg følte, at jeg spillede Ludo eller et andet brætspil, afbrudt af tenniskampe af meget varierende sværhedsgrad og med nogen sjældne, men sjove udfordringer, som forbedrer din spillers evner, hvis du ellers gennemfører udfordringen med succes.

Hvad, der frustrerede mig allermest i karrieren, var, at selvom jeg forsøgte at indtjene så mange stjerner som muligt, var jeg langt fra at have nok stjerner til de mellemstore turneringer, så jeg fik simpelthen ikke muligheden for at spille med - dette blev kun gjort værre af, at min manager hver gang brokkede sig over, at jeg ikke kom med i turningen. Det ville ikke tage ret meget kodning og tankevirksomhed at inkorporere, at manageren på forhånd indså, at der ikke var tjent nok stjerner ind til at gøre sig fortjent til deltagelsen i turneringen og ville gøre det noget nemmere for spilleren.

Grafikken er lækker, men fejler dog alligevel
Jeg har en enkelt indsigelse mod grafikken; Det er den overdrevne og dårligt udførte “sved generator”, som lader til at indikere din spillers kræfter eller i al fald forbrug af disse i den igangværende kamp - ellers virker animationerne forrygende og flydende - måske ligner de digitaler stjerner ikke sig selv fra virkeligheden, og ansigtsanimationerne er nok ikke så imponerende som hos L.A. Noire, men det er heller ikke det, som der fokuseres på i dette spil. I stedet er der fokuseret på et let og overskueligt gameplay, der er stærkt krydret af pral, når man benytter et super shot, der sætter det hele i imponerende perspektiv ved at hoppe i slowmotion og zoome ind på ketsjeren, der rammer bolden så hårdt, at det er svært for modstanderen at forsvare sin banehalvdel.

Online-delen er ret frustrende i starten, da du føler dine modstandere har mange flere evner og kræfter end dig, og det er til sådan en grad, at i hvert fald jeg tænker tanken, at der enten er snyd involveret - hvilket er usandsynligt - at der er så meget forsinkelse fra fingerreaktion til billedereaktion, at det er umuligt at spille en reel kamp. Måske er jeg bare dårlig til spillet - jeg har dog vundet en enkelt kamp, så helt håbløst var det ikke, men nøgletallene ser ikke gode ud for mig. En ting er sikkert, jeg får ikke en professionel virtuel karriere i Virtua Tennis 4.

Sidste øjebliks tilføjelse for at følge med trenden?
Udvikleren har valgt at inkludere muligheden for at spille med Kinect - jeg havde faktisk forventet, at man kunne gennemspille karrieren med Kinect eller online mod ens Xbox Live venner, men det er ikke tilfældet. I stedet har de valgt at inkludere et enkelt minigame, hvor du skal forhindre mumierne i at stjæle skatten, som står på din banehalvdel. Dette gøres ved at slå med den rigtige fart til boldene, så de rammer og vælter mumierne, hvilket du så får point for.

Det virker meget som om, at denne del af spillet er blevet tilføjet efter alt andet blev færdigt. Det virker upræcist - selv set i forhold til andre Kinect-spil. Og at der tilsyneladende kun er et enkelt minispil tilgængeligt gør hele denne del af spillet fuldstændig unødvendigt. Spillet havde også lidt svært ved at genkende mig fra min kæreste, da vi spillede på skift, men det kan have været forårsaget af dårlig belysning og en ukalibreret sensor.

Spillet er alligevel underholdende
Virtua Tennis 4 er et meget underholdende tennis-spil, som jeg havde svært ved at lægge fra mig, da jeg først gik i gang med karrieren, og det var ovenikøbet sjovt at arbejde en smule på at samle nogle Achievements op. Spillet havde ikke nogen mekaniske problemer, når det kom til multiplayer-delen, men det er stadig ekstremt frusterende at komme i gang og få opgraderet sine evner. Kinect-delen fejlede fuldstændig, og spillet havde faktisk været bedre foruden - karriere-delen er underholdende, og jeg fik stillet min lyst til brætspil samtidig med, at kampene ikke var for lange. Dette afbrudt af små og sjove minispil gør det lige tilpas varierende nok til at jeg kan blive ved med at spille.

Virtua Tennis 4 anmeldelse - Vurdering og konklusion

Gamers Globe vurdering af
Virtua Tennis 4:
8/10
Lyd: 8/10
Grafik: 7/10
Gameplay: 9/10
Holdbarhed: 8/10

Spil overblik

Virtua Tennis 4