Transformers: War for Cybertron /X360
Anmeldelse af Transformers: War for Cybertron /X360
![]() |
Autobots, roll out!
Udviklerne fra High Noon har designet en tredjepersons shooter, der bygger på de populære figurer fra Hasbros legetøjsserie. Hasbro har blåstemplet Transformers: War For Cybertron. Således er alle spillets begivenheder nu indskrevet under officiel Transformers-historie.
Begivenhederne i Transformers: War For Cybertron finder sted før nogen anden Transformers tv- eller tegneserie nogensinde har gjort. Spillet udgør altså starten af Transformers’ tidslinjen. Ergo får man gennem spillet indblik i hvilke begivenheder, der fører til, at de gode Autobots havner på Jorden - og hvorfor de onde Decepticons følger efter.
Kampen for Cybertron
Historien forgår på Cybertron – hjemplanet for Transformers. Der er udbrudt borgerkrig, og kampen om planetens fremtid står mellem Autobots og Decepticons. Mere behøver der egentlig ikke at siges om plottet. Selvom plottet i War For Cybertron uden tvivl er bedre end noget af det, der blev fortalt i de to forfærdelige fim af Michael Bay. Historien er ikke plotdrevet, men derimod karakterdrevet. Det interessante ved spillets historie er nemlig, hvorledes karaktererne udvikler sig til dem, vi kender i dag. Ved spillets start er Optimus f.eks. ikke blevet Prime endnu.
Udover Optimus byder spillet på mange andre genkendelige karakterer såsom: Megatron, Star Scream, Soundwave, Bumblebee, Rachet, Ironhide og mange flere. Fordi spillet forgår før al Transformers-historie, vi hidtil har set, er karakterernes design anderledes. Logisk nok forvandler Optimus sig ikke til en lastbil og ligeledes transformerer Soundwave sig ikke til et kassettebånd, da ingen af dem har været på Jorden endnu. I stedet transformerer begge sig til et futuristisk udseende svævefartøj.
Karakterernes design er en mellemting mellem tv-serien og biograf-filmene. Alle karakterer er dog letgenkendelige og fans af Habros elskede figurer vil være tilfredse.
Gameplay
Transformers: War For Cybertron er som sagt en tredjepersons shooter. I modsætning til andre moderne spil af genren er War For Cybertron dog ikke cover-baseret. Det var lidt mærkeligt at spille et tredjepersons skydespil, hvor spilmekanismen ikke tillader én at gå i dækning. Efter Gears of War er man blevet så vant til cover-baserede shootere, at War For Cybertron til tider føles gammelt – nærmest Playstation 2 eller Xbox gammelt! På den anden side ville det måske virke fjollet med et spil, hvor kæmpemæssige robotter konstant søgte dækning, men det er ikke desto mindre det, man gør gennem hele spillet.
War For Cybertron er ikke bare et skydespil, hvor man bare holder aftrækkeren nede og blæser igennem. Spillet dikterer overraskende meget præcision og omtanke bag hvert skud. Det er først og fremmest den sparsomme mængde af ammunition, der er til rådighed gennem spillet, der bevirker dette. Gennem hele spillet er man konstant på udkig efter kasser med dyrebar ammunition. Jeg har haft mere ammunition i bagagen i spil som Resident Evil 4. Det er bare som om, at man ikke forventer, at en kæmpe højteknologisk robot løber tør for ammunition efter hver anden ildkamp. Den sparsomme mængde ammunition gør, at man konstant søger dækning for at give sig selv tid til hvert enkelt skud. Banerne er da også designet således, at der findes mange muligheder i form af kasser eller søjler, hvor man kan finde dækning. Disse muligheder føles bare utilstrækkelige, da de ikke direkte er integreret i spillets gameplay pga. den ”gamle” anti-cover spilmekanisme. Det hele virker lidt fjollet og til tider som en forældet måde at designe spil på.
Transformation
War For Cybertron adskiller sig positivt fra andre spil af genren ved karakterernes mulighed for at transformere sig. Hver Transformer kan på hvilket som helst tidspunkt i spillet transformere sig til et fartøj. Dette gør kampene langt mere varierede end hvad man oplever i andre spil. Karaktererne transformerer sig til ét af disse tre fartøjer: bil, tank eller jetfly. Både bil og tank svæver dog lige over jorden, hvilket gør, at de også kan bevæge sig sidelæns. Fartøjernes våben løber omtrent ligeså hurtigt tør for ammunition som de håndholdte.
Den øjeblikkelige transformation til et fartøj, giver spilleren muligheden for alternative angrebsstrategier. Nogle baner åbner virkelig op for muligheden for at veksle hyppigt og effektivt mellem sin karakters to former. Det er på sådanne tidspunkter, at Transformers: War For Cybertron virkelig viser sig fra sin gode side. Desværre er der bare for langt imellem disse øjeblikke. Et rigtig godt eksempel er, når man som jetfly dræber andre sine fjender ved; at flyve helt tæt på dem, derefter hurtigt transformere sig til original form, angribe dem med et melee-slag og derefter transformere tilbage til fly-form igen. Alt sammen forgår lynhurtigt og i luften. Det kan godt være, at der er langt mellem de helt gode øjeblikke i Transformers: War For Cybertron, men de gør trods alt spillet værd at spille.
Man kunne ønske at High Noon havde brugt mere tid på at udtænke banedesigns, der i højere grad udnyttede dette element af, at skulle tænke begge af karakterens former ind i sine angrebsstrategier.
Især når man spiller som ”bil”-karakter virker det hele noget mere trivielt. Oftest transformerer man sig kun om til bilen af transportmæssige årsager – for at komme hurtigere fra punkt A til B. Man føler sig ikke nødsaget til at inkorporere evnen til at transformere sig i ens strategier, hvilket for mig at se er en fejl. Desværre er det oftest op til spilleren selv at gøre spillet underholdende.
Multiplayer
Multiplayer-delen er heldigvis mere vellykket end singleplayer-delen. War For Cybertron introducerer ingen nye game-modes. Der er de klassiske; deathmatch, team deathmatch, capture the flag, area-control osv. Ligeledes findes der co-op multiplayer, hvor man sammen med tre andre skal overleve bølge efter bølge af fjender – ala Alien vs. Predator eller Call of Duty 5 med nazi-zombierne.
Der tilbydes altså ikke noget nyt. Alligevel er multiplayer-delen et dejligt og velkomment afbræk fra de mange andre shooters på markedet. Der er tempofyldt action, man dør ikke ligeså hurtigt som i andre shootere og muligheden for at transformere sin karakterer gør, at kampene altid føles varierede. Banedesignet er udmærket, men heller ikke mere end det. Igen ville man ønske baner, der motiverede spilleren til at skifte form oftere og med en anden mening end blot fordi det ser sejt ud.
I kraft af evnen til at transformere, og deraf de varierede kampe, er multiplayer-delen dog helt klart War For Cybertrons største force.
Præsentation
War For Cybertron ser hæderligt ud. Lyd og musik er ligeledes fin. Grafikken er ikke prangende, men den gør hvad den skal. Kun én gang oplevede jeg texture popping på min karakter. Ellers fandt jeg ingen iøjefaldende fejl. Eksplosionerne er flotte, og der er mange af dem. Fjender er der også masser af. Mange af dem er på skærmen på samme tid – uden at frame-rate’en faldt.
Cybertron tilbyder ikke de mest spændende omgivelser. Mange af kampene foregår indendørs. Det er et gråt, industrielt, futuristisk miljø, der rent ud sagt er noget trist. Man stopper helt sikkert ikke op mellem kampene for at nyde eller indtage sceneriet.
Karaktererne er store og bevæger sig med en vis tyngde uden at være klodsede. Jeg synes om karakterernes udseende og animationer. Ved transformation i høj fart fra bil til normal form tager ens karakterer en ordentlig glidetur på knæene for at sænke farten – det ser rimelig blæret ud.
Transformationerne ser overbevisende nok ud og lyden er lige i skabet. Musikken er subtil og stemningsfuld og den indtræffer på de rigtige tidspunkter. Voice-acting er ligeledes vellykket. Peter Cullen lægger selvfølelig stemme til Optimus, mens andre mindre kendte skuespillere tager sig af de øvrige karakterer. De gør alle sammen et godt stykke arbejde. Peter Cullen overspiller måske enkelte gange, men på den anden side, hvis han ikke gjorde det, ville det jo bare ikke lyde som Optimus. Vigtigst af alt er dog at Soundwave lyder som sig selv.
Et godt forsøg
Transformers: War For Cybertron er et hæderligt spil. Det har ingen alvorlige fejl, omvendt imponerer det heller ikke.
Spillets skal ikke købes for dets præsentation. Det skal ikke købes for dets historie – kun hardcore fans vil finde nydelse i spillets plot. Ærligt talt sker der ikke noget i spillet, som man ikke har kunnet regne ud på forhånd. Spillets titel afslører hele handlingen. Spillet skal dog købes, hvis man savner et afbræk fra de mere seriøse og udfordrende shootere. Transformers tilbyder lettilgængelig og tempoflydt underholdning uden de store svinkeærinder. Kampene er sjove og varierede og meget gode at koble af til.
Vurdering og konklusion
Transformers: War for Cybertron:7/10
Grafik: 7/10
Gameplay: 7/10
Holdbarhed: 6/10
Video & trailers
Screenshots
Filtrer på konsol
Transformers: War for Cybertron /PS3
Optimus og Megatron kaster sig ud i en episk kamp, der vil tilfredsstille de fleste fans af den legendariske franchise. ▪ 29. jun '10
Army of Two: The 40th Day /X360
Salem og Rios er landet i det sønderbombede Shanghai, men sørg lige for at finde en ven, inden du kaster dig ud i efterfølgeren. ▪ 23. jan '10
Star Wars The Clone Wars: Republic Heroes /X360
Star Wars anime-serien får sit eget spil. Arven skal løftes efter de succesfulde Lego Star Wars spil, men er kræften stærk med den nye franchise? ▪ 19. dec '09
Grand Theft Auto: Episodes from Liberty City /X360
Rockstar sætter nye højder for DLC med historierne om bikeren Johnny og nattelivets stjerne, Gay Tony. ▪ 25. nov '09
WET /X360
Der er dømt pige-action og grindhouse-stemning for alle pengene i Bethesdas nyeste udspil. ▪ 17. oct '09
G-Force /X360
G-Force har premiere i landets biografer i slutningen af måneden, men har på Xbox allerede taget folket med storm. Disney kan på egen hånd og sender marsvinet på en interessant mission. ▪ 24. aug '09
- Konami afslører flere licenser i PES 2011
Werder Bremen træder op i officielle dragter. ▪ 07. sep '10 - Lost Planet 2 fejlede på grund af nyt terræn
Keiji Inafune ville have gjort det anderledes. ▪ 07. sep '10 - Rare: Kameo skulle aldrig være skabt
Kreativ direktør fortryder lanceringen på Xbox. ▪ 07. sep '10 - 2K Sports annoncerer Top Spin 4
Du får tennis fra skaberne af Mafia II. ▪ 07. sep '10 - Move-demoer udgives på PSN
Til dem, der ikke køber hele pakken. ▪ 07. sep '10 - Black Ops med Hollywood-stjerner
Gary Oldman, Ed Harris og David S. Goyer. ▪ 07. sep '10 - PS3 firmware lukker for homebrew
Farvel til Jailbreak, Groove og alle de andre. ▪ 07. sep '10 - Championship Manager sat på pause
Studiechef ved ikke, hvornår det vender tilbage. ▪ 07. sep '10 - Se nye billeder fra BioShock: Infinite
Ken Levine er tilbage i storform. ▪ 07. sep '10 - Efterfølger til Other M kræver Team Ninja
Medmindre serien skal ændre stil. ▪ 07. sep '10









