Mass Effect 2 /X360
Anmeldelse af Mass Effect II /X360
![]() |
Da BioWare tilbage i 2007 udgav Mass Effect stod det klart, at studiet havde startet en franchise, der meget vel kunne gå hen og få klassiker-status. Ak ja, der var fejl og mangler, som bestemt ikke blev bedre med en udvidelse, der stort set ødelagde PC-versionen, men det var småting i forhold til det imponerende arbejde, BioWare havde lagt i deres historie. Endnu en gang viste studiet, at de er de bedste på markedet, når det gælder medrivende fortælling og engagerende personer. Nu er tiden kommet til den svære efterfølger, men det lader ikke til at holde BioWare tilbage, da alt er forbedret i denne omgang – og en legende er født.
Når figurer skaber et spil
Det er svært at starte et sted med Mass Effect 2, da det er så anderledes end sin forgænger – og så alligevel ikke. Det er stadig Commander Shepard, der har hovedrollen, og spillet styres stadig af den velkendte historie om, at menneskeheden er truet og en enlig soldat – med hjælp fra sine allierede - skal påtage sig byrden om at redde alt og alle. Men selvom opskriften lyder bekendt, så formår BioWare alligevel at skille sig ud fra mængden. De har altid haft rygte for at have de bedste forfattere i branchen, og denne gang bliver det for alvor understreget med én fed tyk streg. Dialogen i spillet flyder som aldrig før, og selvom selve Shepard endnu en gang skildres som en af de mere mindeværdige figurer i spilhistorien, så er det ved bipersonerne, at håndværket for alvor perfektioneres. Næsten samtlige af ens mulige holdkammerater vækker følelser hos en, og flere af deres historier er direkte bevægende med fortællinger om forliste familierelationer og hævngerrige aktioner. Det er her, hvor spillet for alvor skabes og ikke mindst formår at holde et jernfast greb i spillerens opmærksomhed. Man tvivler ikke en eneste gang på, om deres personlige missioner er værd at gennemspille, og efter mission føler man sig kun endnu mere fanget i spillets historie og ikke mindst yderligere knyttet til holdkammeraterne. Som en ekstra krølle på halen fungerer det også optimalt med den meget omtalte import af tidligere save games fra det første spil. Tidligere valg flettes fint ind i den nye historie, og for erfarne spillere bliver der trukket let på smilebåndet flere gange, når hentydninger til tidligere oplevelser kastes ud i flæng rundt omkring i galaksen. Nye spillere vil muligvis ikke få den helt samme dybde ud historien, men dette er kun endnu en grund til at kaste sig over Shepards første rejse for at få det fulde udbytte, som man bestemt ikke må snyde sig selv for.
Det samme, når vi snakker om fornyelser, gælder udforskning af planeter, der i det første spil gjorde sig med ens trofaste Mako. Det er heldigvis droppet nu. Selvom det var sjovt at fræse rundt på de forskellige planeter, så var ens mako ikke altid til at styre, og når først konfrontationerne med de berygtede Thresher Maws begyndte at melde sig, blev det ofte et kaotisk helvede, der var lig med ens død. Det behøver man ikke længere at tænke på, da man nu udforsker planeter ved at scanne dem fra rummet. Det er en omtålelig affære, der ofte trækkes i langdrag, men jagten efter mineraler, der kan give adgang til opgraderinger, er velkommen, og med muligheden for at finde baser og dermed ekstra missioner gør det kun endnu mere spændende. Igen er det et bevidst valg fra BioWares side, hvis succes mest af alt afhænger af ens temperament og lyst.
Bedste hold af skuespillere nogensinde?
Den nærmest kritik-fri præstation fortsætter med ME2's tekniske evner, der langt overgår det første spil til Xbox 360. Spillet hakkede sig ofte afsted, men det er der ikke nogen problemer med længere. Til gengæld kan man sætte sig tilbage og nyde et blændende univers, der godt nok lider under tåbelige små glitches, men som alligevel efterlader et udtrykkeligt minde. Specielt scenerne i det store univers afvikles fremragende, men også nede i selv de mindste detaljer er der kælet for de mest krævende fans.
Det er dog ingenting i forhold til spillets musikalske indslag og ikke mindst skuespillerne bag de gribende personer. Stemmerne formår at give endnu mere liv til historien, og selvom Martin Sheen som Illusive Man overskygger alt og alle, så er der ingen, der falder igennem. Selv Tricia Helfer, der mest af alt er kendt som den forførende Number Six i TV-succesen Battlestar Galactica, skinner igennem som Normandys virtuelle systems stemme, EDI, i selskab med Seth Green som piloten Joker, der altid har en kæk kommentar klar. Det er en godbid for fans af sci-fi og for fans af videospil i det hele taget. Dette understøttes ikke mindst af spillets soundtrack, der igen matcher det episke univers på fineste vis. Det er ikke svært at høre, at der blandt andet er hentet inspiration fra netop føromtalte TV-serie, men når det forbindes med det originales spil musikalske side og samtidig fornys, så er der altså tale om en vellykket symbiose.
Videospillets svar på Star Wars
Det er ikke fair at sammenligne Mass Effect med Star Wars - nogen vil måske endda kalde det for blasfemi, men med denne efterfølger kan det ikke længere benægtes, at BioWare har skabt en legendarisk franchise, der udmærker sig som videospillenes pendant til George Lucas' klassiske trilogi. Det er uden tvivl det bedste rumeventyr, der findes, og hvordan treeren skal fuldende trilogien på passende vis, kan man kun gisne om – standarden er i hvert fald fastsat med syvtommers søm nu. Udvikleren har formået at forbedre spillet på stort set alle punkter, og selvom flere af fornyelserne i sidste ende vil blive bedømt af hver enkles smag, så kan man ikke andet end at tage hatten for det univers, som Bioware har skabt. Aldrig har bipersoner været så interessante, lokkende samt intrigante, hvilket kun gavner spillet. Det er ikke til at lægge fra sig igen, og når man først begiver sig ud på den famøse og endelige selvmordsmission, går det op for en, at man er vidne til en episk begivenhed i spilhistorien. Det er imponerende, hjerteskærende og utroligt. Det er BioWare i højeste gear, og hvordan det kan overgås er umuligt at forestille sig.
Vurdering og konklusion
Mass Effect II:10/10
Grafik: 9/10
Gameplay: 9/10
Holdbarhed: 10/10
Video & trailers
Filtrer på konsol
- Mass Effect 2 til PS3 får bonus-materiale
Nye spillere får fornem introduktion til historien. ▪ 18. aug '10 - Mass Effect 2 kommer til PS3
Så sker det endelig. ▪ 17. aug '10 - Mere DLC på vej til Mass Effect 2
BioWare er ikke færdige endnu. ▪ 15. jul '10 - Steams "Perils of Summer Sale" dag 7
Det skorter ikke på gode tilbud i dag. ▪ 01. jul '10 - E3: Mass Effect 2 demo idag, DLC annonceret
BioWare med fem nye områder og to achievements. ▪ 14. jun '10 - Nyt materiale annonceret til Mass Effect 2
Bioware kommer med nyt armour. ▪ 04. may '10 - BioWare lover europæisk Bazaar event
Undskylder for at have udeholdt os andre. ▪ 31. mar '10 - Bioware afslører Bazaar-auktion
Nedtællingen har talt ned til amerikansk event. ▪ 30. mar '10 - Nye kostumer til Mass Effect 2
Skift tøj på Garrus, Jack og Thane. ▪ 22. mar '10 - Nyt gratis DLC til Mass Effect 2
Nyt våben for ingen penge. ▪ 09. mar '10
Dragon Age: Origins /X360
Lidt gammelt, lidt nyt, lidt lånt.. og en masse drager. Bioware vender tilbage med deres seneste RPG, der langt fra er perfekt, men alligevel fortsætter udviklerens stolte traditioner. ▪ 07. nov '09
Fable II /X360
Peter Molyneux har gang på gang formået at hype sine spil til det ekstreme. Det virker til at armbevægelserne har været en smule mindre denne gang, men faktisk er hans nyeste projekt slet ikke værst. ▪ 10. nov '08
Lost Odyssey /X360
Japanske Hironobu Sakaguchi, fader til Final Fantasy, er på banen igen med en række tidligere Square Enix medarbejdere, og i deres nye rollespil Lost Odyssey indtager du rollen som en udødelig soldat, der prøver at genvinde sine fortabte minder. ▪ 18. mar '08
Kingdom Under Fire: Circle of Doom /X360
Det nyeste kapitel i serien Kingdom Under Fire er udkommet, men det er begrænset hvor interessant spillet egentligt er. ▪ 10. feb '08
Eternal Sonata /X360
Hvad får man, hvis man blander Chopins berømte klavertoner med et typisk japansk rollespil? Svaret er Eternal Sonata – og oven i købet et af de få J-RPG\'er til Xbox 360. ▪ 20. nov '07
- Devil May Cry 5 vil tiltrække Vesten - Inafune
Capcom producer bekræfter seriens femte spil. ▪ 02. sep '10 - SCEJ annoncerer Tokyo Jungle til PS3
Kæmp for overlevelse i en ruineret japansk hovedstad. ▪ 02. sep '10 - Mythos gør klar til lukket beta
Få dit navn med i puljen. ▪ 02. sep '10 - Toy Box DLC udgivet til Crackdown 2
Kan fås gratis og for penge. ▪ 02. sep '10 - Top Gun til PSN næste onsdag
Op i luften med Maverick. ▪ 02. sep '10 - Game Center på vej til iPod og iPhone
Apple nyder godt af deres produkter. ▪ 02. sep '10 - 3D firmware næste måned til PS3
Blu-ray får den nye teknologi på konsollen. ▪ 02. sep '10 - Black Ops skal overgå Modern Warfare 2
Salgstallene skal være enorme. ▪ 02. sep '10 - Black Ops får co-op
Treyarch mangler stadig en annoncering. ▪ 02. sep '10 - Dead Rising skal være Capcoms nye flagskib
Store forventninger til efterfølgeren. ▪ 02. sep '10















