Anmeldelse af Fruit Ninja /X360
![]() |
Hvilken drengerøv har ikke drømt om at være lovens vogter, politiets højrehånd og nattens frelser? Når dine bare arme også er dine sværd, kan man næppe argumentere mod påstanden om, at du for en stund har påtaget dig opgaven som det 21. århundredes ninja.
Fruit Ninja er gået over og blevet et af de fremhævede spil på iOS-enhederne og står som et lysende eksempel på, hvordan man skal tage touchskærmene til sig. Nu har man oversat frugt-vanviddet til Kinect, og mens man mener at have gjort brug af alle ”næste-generation” kræfterne inde under Kinects vågne øje, så må det unægtelig have været en udfordring at vende op og ned på kernen af spillets kontrol-opsætning.
Men Halfbrick har været smarte. Naturligvis er det ikke små finger-swipes, men nu store armbevægelser, der skal til for at hugge bananer, vandmeloner og æbler i stykker, men det gøres med en fintfølende præcision med din krop som en sort silhouette på skærmen. Du er dermed konstant inde i billedet uden at være fremhævende, men rettere en guide for hvor i motion sensorens øje du står. Dine fægt bliver derfor millimeter nøjagtige, så du herfra kan kæmpe dig op ad online ranglisterne.
Nyt Party- og Challenge mode
Dit emblem skal nås i de tre spiltyper kendt fra iPhone, iPod og iPad: Classic, Zen og Arcade. I princippet går det hele ud på at slå frugter – der kastes op i luften fra bunden af skærmen - i stykker for point, men der er lidt variationer alt efter, hvilken type opsætning du vælger. I Classic tildeles du tre liv, misser du samme antal frugter, slutter spillet. I Zen er der ingen liv på spil, mens du samtidig har et halvandet minut til at opnå en fornem score. Arcade er den store massakre, hvor liv heller ingen rolle spiller, og hvor nedtællingen står på to minutter. Her smides bomber ind, der fratager dig ti point, skulle du ramme en af dem, mens specielle oplyste frugter også smides ind over til din fordel. Med ”Frenzy” aktiveret sendes et hav af frugter ind, og du har især her muligheden for at danne komboer. Komboer er nøglen til succes, for rammer du flere frugter af gangen, tildeles du fire- til fem gange så mange point alt efter, hvor mange frugter du rammer. ”Freezing” sætter det hele i slow-motion, så du med mere præcision og koncentration kan danne komboer og med ”Double Point” får du selvsagt dobbelt så mange point også selvom du ikke udfører komboer.
Den store tilføjelse og den deciderede forskel på iOS-versionen og den på Kinect er Party Mode. Her har man fokuseret på multiplayerdelen, der lader to spillere spille sammen eller mod hinanden for point. Kinect læser altså to spillere på én og samme tid og deler skærmen op i to – uden den typisk synlige centrerede linie – så pas på hinanden, I skulle jo næppe slå hinanden i nakken. Til gengæld kan du ikke spille mod andre online, som ellers er så fængende på telefonen eller tabletten, og det er ikke noget Achievements eller det nye lokale multiplayer kan veje op for.
En anden ny feature er Challenge, der udfordrer dig til at slå rekorder i de forskellige spiltyper. Det kan være at opnå 300 point i Arcade eller 80 point i Classic, hvor du derefter sammenligner med andre spillere verden over. Men, hvor præcisionen er et eksempel for resten af Kinect-udviklerne at følge, så er det lidt mere klumset i Dojo-navigationen, hvor ranglister og forskellige sværd kan findes og udskiftes. Der navigeres med hurtige op- og ned slag, hvilket i de fleste tilfælde gør, at du ruller forbi den ønskede ting på listen.
Tæt på den perfekte motion control løsning
Selvom Halfbrick Studios så gerne ser Barry Steakfries (Age of Zombies, Monster Dash, Jetpack Joyride) være virksomhedens ikon, så er det frugterne, der er kernen til succesen. Fruit Ninja franchisen nyder stor opmærksomhed på App Store-hitlisterne, og Kinect-varianten står som et af de stærkeste på den platform. Præcisionen er ikke lig den på din touch-enhed, men den er omend stadig imponerende med hurtig respons på din fægten. Der er dog ikke så meget at komme efter, for efter et par ture foran skærmen, er der ingen tvivl om, at det er den samme formular, der går igen gentagende gange. I princippet er alle spiltyperne ens med små justeringer, og så er ranglisten ikke nogen erstatning for tabet af online-duellerne. Alligevel er der noget osende underholdende i at være to ninja-klædte knægte, der på samme tid skal forsøge at slå flest frugter itu. Fruit Ninja Kinect er ingen klassiker, men det er til gengæld et bundsolidt partyspil over korte perioder.
Fruit Ninja anmeldelse - Vurdering og konklusion
Fruit Ninja :7/10
Grafik: 7/10
Gameplay: 7/10
Holdbarhed: 5/10
Video & trailers
- Fruit Ninja Kinect runder en million downloads
Frugtmassakre er populært.06. mar - Gunstringer bundles med Fruit Ninja til Kinect
Lanceres nu som retail version.22. jul - Fruit Ninja kommer til Xbox 360 med Kinect
Skær frugter over med dine arme.30. apr
LIMBO /X360
Dansk spiludvikling når det er bedst.28. jan
ilomilo /X360
Små venner kan skabe store overraskelser.21. jan
Dead Rising 2: Case Zero /X360
Frank West er væk – nu skal Chuck Greene præsenteres.08. sep
N+ /X360
Er et fremragende, gratis flash-spil 72 kr. værd, når det bliver konverteret til Xbox Live Arcade og får tilføjet et par ekstra features?20. mar
- Namco satser på to mio. solgte Tekken Tag 2
Der er store forventninger til det næste Tekken.16. may - Respawns spil afsløres ikke ved E3
Men ansatte dukker op til showet.16. may - Sonic the Hedgehog 4: Episode 2 til iOS i nat
Mindre navne blandt de resterende spil.16. may - EA ser stadig PES som en trussel
David Rutter holder øje med Konamis fodboldserie.16. may - Criterion arbejder på PlayStation Vita spil
Skal kunne fungerer mellem PS3 og PS Vita.16. may - Rapport: Lionhead bag nyt MMO til Xbox 720
Singleplayer kampagne og fire-spiller co-op.16. may - Du kan nu forudbestille på PlayStation Network
Steam-lignende funktion på europæisk PSN.16. may - Cave dropper to PlayStation Vita titler
Vice præsident træder af i slutningen af maj.16. may - 1,2 millioner downloads af Tribes: Ascend
Smite beta starter den 31. maj.16. may



