Frank West er væk – nu skal Chuck Greene præsenteres.

Dead Rising 2 står snart overfor sin udgivelse, men først skal vi igennem en mindre prolog, hvor hovedpersonen Chuck Greene og hans datter skal præsenteres. Det kan umiddelbart virke som en nem måde at tjene penge på for Capcom, men Case Zero er ikke bare en simpel, langtrukken demo.

Zombier, vi har savnet jer!
Chuck Greene er en kendt motocross-stjerne, der havner midt i byen Still Creek, da hans zombie-dræbende bil bliver stjålet. Som om det ikke er nok, at hans køretøj er væk, så er hans datter også blevet bidt af en zombie og har derfor desperat brug for medicinen Zombrex, der kan holde virussen i skak. Herfra starter man Case Zero, der mest af alt skal guide en ind i Dead Rising 2’s univers.

Still Creek er en mindre by med blandt andet en del butikker, et enkelt hotel, en biograf og sågar et kasino. Der er altså masser at kaste sig ud i, når man kæmper mod tiden for at finde Zombrex. Til at starte med er missionen enkel, men efterhånden bliver den mere kompliceret og munder selvfølgelig ud i en boss-kamp. Inden da har man rig mulighed for at udforske byen og ikke mindst kaste sig ud i selve kernen af Dead Rising; at dræbe zombier med vanvittige våben og et fanatisk, fjoget grin.

Selve ens mission er i sig selv interessant, hvor man blandt andet skal gennemsøge Still Creek for diverse objekter, men der hvor Case Zero – og Dead Rising i al almindelighed – skiller sig ud, er den uovertrufne og rene glæde ved at dræbe zombier med en fantasi, der sjældent har grænser. Stort set alle objekter, man finder, kan bruges til våben, og her er alt, hvad hjertet kan begære. Der er spande med boremaskiner, propantanke med søm, all-time favoritten, hvor et baseball bat klistres ind i voldsomme søm, eller sågar kultvåbnet, hvor padler besættes med motorsave. I det hele taget gælder det bare om at lade sin fantasi slippe løs, indtil man finder ting og sager, der ikke længere kan kombineres – for det findes faktisk.

Lige så snart man vandrer ud på gaderne i Still Creek, befinder man sig i et hav af zombier. De er en god blanding af langsomme zombier og de mere rapfodet, der hurtigt kan hale ind på en, hvis man ikke er opmærksom. Generelt er det dog ikke besværligt at udforske byen, hvilket er ganske interessant takket være alle butikkerne og en gruppe overlevende, der enten har brug for hjælp eller hellere end gerne så en død, fordi man er ”zombie lover” – jeps, Case Zero har fanatikere af den slags. Hvis ikke man udforsker for at stille nysgerrigheden, så kan man gøre det for at indsamle points og penge samt stige i level, hvilket overføres til Dead Rising 2, når det udkommer. Muligvis en billig gimmick, men den er helt sikkert kærkommen hos fans.

Gameplay frem for alt
Case Zero overlever på ren spilleglæde, da grafikken ikke ligefrem er noget at juble over. Figurerne er sjældent yderst detaljerede, som vi ellers er blevet vant til i denne tid, og Still Creek kunne snildt have set mere indbydende ud. Det er også lidt af et under, at spillet konstant kræver loading, for umiddelbart burde der ikke være meget at hente. Det skulle lige være alle de zombier, som er blevet samlet på skærmen, hvilket frameraten utroligt nok slet ikke lider under.

Hovedrollen som Chuck Greene og hans datter Katey klares fornuftigt med godt stemmeskuepil, der formår at vise en sympatisk og følsom side af Greene, som man bestemt ikke ville tro, han havde, ved kun at kigge på hans udseende. Generelt virker det som om, at der er blevet lagt et større stykke arbejde i stemmeskuespillet, hvor man derimod må tage til takke med til tider tvivlsomme lydeffekter, som søm, der rasler, når man løber, men som slet ikke passer til takten af ens løb.

En prolog, der er pengene værd
Hvis Capcom havde været i det gavmilde hjørne, ville Case Zero sagtens kunne have været en mindre udvidelse til Dead Rising 2, når det udkommer. Det er ikke meget mere end en usædvanlig stor demo, men på samme tid retfærdiggøres oplevelsen af prisen på sølle 400 MS Points. Det, der gør Case Zero unik og ikke mindst pengene værd, er,  at man med glæde starter prologen forfra, når den er gennemført. Hvis ikke for at gennemføre selve ens mission, så for den usædvanligt fremragende glæde, man får, ved at smadre zombier på kryds og tværs og samtidig få Achievements. Det er en god forsmag på, hvad Dead Rising 2 kan tilbyde, og selvom man kan være kritisk overfor Capcoms korte udspil, så har det i hvert fald givet os blod på tanden for atter engang at dræbe zombier på de mest tankeløse og vanvittige måder.