Bizarre Creations trækker på bagkataloget og Mario Kart i deres nyeste racer, der nok skal få adrenalinen til at pumpe.

På den ene side lyder det måske som en sær blanding med Mario Kart og Bizarre Creations tidligere Project Gotham Racing, men på den anden side giver det egentligt meget god mening. Der er i hvert fald ikke andre spil i racer-genren, der formår at gøre, hvad Blur gør, hvilket er et forfriskende pust, men er fart og action nok til at holde livsglæden i gang? Ikke helt.

Find taktikken og din indre fartdjævel frem
På overfladen ligner Blur enhver anden form for racer. Spillet er opdelt i ni forskellige kategorier, der hver især styres af en ærke-modstander, man skal kæmpe imod, når hver kategoris baner er gennemført. Dette sker ved indsamlingen af ”lights”, der vindes ved at komme på tredjepladsen eller bedre samt ved at gennemføre delmål, der oftest består i at sikre sig fans. Fans giver dog ikke adgang til de næste baner, men derimod nye biler. Banerne består af de klassiske former for løb, hvor man enten kører almindeligt race, kører mod tiden eller – det mest underholdende løb - ”destruction”, hvor det gælder om at smadre flest biler for at indsamle point og endnu mere tid, så man kan holde gang i ødelæggelsen.

Fælles for alle løbene er dog, at det ikke kun gælder fart over feltet. Selvom du kommer lang vej med at holde hjulene på asfalten, imens speederen er i bund, så er Blurs store trækplaster såkaldte power-ups. Her er både skjold, nitro og missil-lignende våben samt mange andre, der kan hjælpe dig mod toppen, og det er her, hvor spillet for alvor viser sin styrke. Ligeså snart der gives grønt lys, bryder helvede nemlig løs på banerne, der måske ikke er genialt designet, men som ofte giver modstand og fikse idéer til ens taktik. Det handler nemlig ikke bare om at skyde våben efter sine modstandere. Man skal derimod ofte bruge hovedet, specielt hvis man skruer sværhedsgraden op. Der bliver nemlig ikke givet ved dørene, hvilket viser en vis ubalance i spillet. På den nemmeste sværhedsgrad er det forholdsvist let at sikre sig hurtigt adgang igennem spillet, men selv på medium kan man snildt rende ind i problemer, når bilerne fræser rundt om.

Lige meget hvilken sværhedsgrad man indstiller spillet på, kan man dog ikke slippe for ens modstanderes aggression og hang til action. I det øjeblik gummiet griber i asfalten, bliver man instinktivt et mål for alle andre, og det er både spillets fordel, men også ulempe. For der givetvis en overvældende charme i Blurs ekstreme hang til kaos, men i sidste ende kan det også blive for meget af det gode. Køreglæden ved den rene simulation, som man så det i PGR, er fuldstændig væk i Blur, og i stedet er ethvert træk nærmere en undvigelsesmanøvre frem for rene og ligefrem smukke linjer, der kunne vinde løb i PGR. Dette er dog ikke et problem i sig selv, hvis man er indstillet på, hvad Blur kan tilbyde, men selvom man er vild med at affyre våben i topfart, så formår Blur ikke at holde liv i den vilde underholdning. Udfordringerne begynder at føles ensformige på trods af Bizarres ihærdige forsøg på at piske op i glæden ved at lade hver kategori tage sig af hvert aspekt i spillet, men i sidste ende handler det ikke så meget om målene i karrieredelen. Det handler om overlevelse, og det er ikke altid lige sjovt i det lange løb. Dette understreges ikke mindst af det faktum, at destruction-løbene ofte viser sig at være de mest underholdende på trods af, at man ikke kører mod modstandere, men derimod er alene på banen mod biler, der ikke er en decideret trussel.

Nyd godt af splitscreen med vennerne
Hvis man tror, at man kan få lidt forandring online, så kan man godt tro om igen. Blur bliver endnu vildere online, specielt når man tager kampen op mod hele 19 modstandere. Selvom spillets AI er ganske imponerende og ekstremt nådesløs offline, så er det kun værre online, når der er tale om virkelige spillere. Det gælder om at holde tungen lige i munden, hvis man har i sinde at få en fod til jorden eller speederen for den sags skyld. Desuden har Bizarre gjort den genistreg at inkludere splitscreen for op til fire spillere, hvilket bestemt er et plus. Til gengæld overlader udførelsen en del til fantasien, hvilket ikke mindst skyldes manglen af bakspejl. Dette er simpelthen en dødssynd, specielt fordi spejlet bruges ivrigt, når man skal orientere sig om modstandere og indkomne angreb bagfra. Hertil fjernes muligheden også for at planlægge angreb bagud, der ellers er et nødvendigt taktisk middel, hvilket underminerer hele spillets koncept. Dermed ikke sagt, at splitscreen er en fiasko, men manglen minimerer desværre hele glæden ved at tvære taktik ud i ansigtet på vennerne, hvis man sidder side om side i sofaen.

Blur skal dog have ros for at holde kvaliteten igennem den visuelle oplevelse, da man ikke oplever problemer med framerate eller tempo på trods af den enorme aktivitet, man kan komme ud for igennem spillet, både off- og online. Dette kan måske skyldes, at spillet langtfra imponerer rent grafisk og ikke spiller med de helt store kræfter. Det er pænt og gennemarbejdet, men man kommer aldrig op at ringe, heller ikke selvom spillets intro spiller på det dramatiske. Det samme gælder spillets lydside, der nyder godt af elektroniske numre, men det er langtfra noget mindeværdigt, og lydeffekterne er ikke ligefrem med til at få bilentusiasterne til at savle.

Adrenalinen mister farten
Blur lægger hårdt og kontant ud med action for alle pengene. Blandingen af taktik og en charmerende fandenivoldskhed er en succes, men selvom karrieredelen i sig selv er omfangsrig, og løbene i første omgang kan tilfredsstille enhver form for hang til action, så bliver det i længden en monoton oplevelse. Dette ændrer sig ikke online, men der er ingen tvivl om, at spillets koncept kommer til fulde, når man spiller med folk, man kender, og som ikke mindst vil gøre alt for at vinde. Desværre lider splitscreen af en fatal brist, der ikke tilgives med det samme. I det hele taget har Blur ambitionerne i orden, men udførelsen lever ikke op til forventningerne. Hele spillet er uden tvivl gennemført, men medmindre man lever af adrenalin, så er spillet ikke den fuldkomne succes, man kunne håbe på.