Guitar Hero møder Singstar, og sød musik opstår? Band Hero vil glæde mange, men også skubbe mange fra sig. Kom med på scenen, og se hvad du syntes!

Det er efterhånden et par år siden, jeg for første gang samlede en plastik guitar op og prøvede det spil, jeg ellers havde afskrevet som endnu en dyr gimmick, der var glemt om et år. To år senere står jeg i en spilbutik op til jul, og der er knap nok plads til personalet for de meterhøje stakke af Guitar Hero bundles, der langes over disken i samme hastighed, som de får dem på lager.
Det er stadig Guitar Hero, der kører på butikkens demo stand, og jeg er selv blevet vanvittigt glad for spil-serien samt haft nogen skønne øjeblikke i selskab med venner med selvsamme plastik instrument i hånden.

Der er kommet mange udgivelser i Activisions serie over de sidste fire år, og spillet har endda skiftet udviklere undervejs, men det er først med Guitar Hero 5 og Band Hero, at spillene rigtigt er begyndt at skifte retning i indhold og opbygning. Spørgsmålet er, hvad gør Band Hero unikt, og er det for alle?

I wanna rock?
Guitar Hero har altid været ensbetydende med rock og metal, og personligt var det denne blanding i tracklisten, der tiltrak mig. Min kærlighed til serien blev grundlagt i selskab med Pantera, The Killers og Boston, og det blev ”til døden jer skiller” med Guitar Hero: Metallica. Timer alene foran skærmen blev afløst af spil-aftener sammen med vennerne, og bass og guitar fik selskab af trommer og vokal. Derfor virker titlen Band Hero noget misvisende, da vi siden Guitar Hero: World Tour har haft hele bandet samlet, så hvad er det egentligt denne titel tilbyder, som tidligere udgivelser ikke har? POP!

Band Hero burde hedde Pop Hero, da det nu engang er det, spillet har fokus på: Dragonforce finder du ikke her, ej hellere Disturbed eller Queens of the Stone Age. I Band Hero står den på 3 x Taylor Swift, Maroon 5, Culture Club og Spice Girls for at nævne et par kunstnere, som er tone-angivende i dette kapitel af serien. Fokus har i den grad skiftet i den ellers rockede serie, og det er denne ændring, som er den eneste af to store forandringer, men spørgsmålet er, om forandring virkelig altid fryder…

Problemet med at anmelde musik spil er, at tracklisten er alfa og omega for at kunne lide spillet, da det nu engang er det, som skal få dig til at vende tilbage igen og igen, og…. Og hvis ikke den ovenstående introduktion afslørede det, så er jeg stor fan af Guitar Heros fokus på rock musik, da soloer og tunge riffs er det som kan retfærdiggøre, at en granvoksen mand står med en plastik guitar om halsen eller sidder og tamper løs på et plastik trommesæt. Med andre ord: Det føles i den grad skuffende at stå og ”strumme” stille og roligt til pladder-romantiske sange om teenagekærlighed og girl power! Det eneste som kan redde Band Hero, er en spilmekanik, som forvandler blød pop til udfordrende finger-akrobatik, men heller ikke her leverer Band Hero. Det eneste nummer, som gav mig glæde i mit musik-elskende, rock’n’roll hjerte, var danske Alphabeats ”Fascination”, der nærmest håner resten af spillets trackliste med sin livsglade, drevne pop-glæde og overraskende sjove guitar-riffs. Desværre vender skuffelsen tilbage det øjeblik næste nummer begynder at glide over skærmen, og drevne guitar riffs er erstattet af KLAVER, som jeg står og slår an på min guitar!?!?

Reality killed the videostar
At pop musik ikke just er egnet til Guitar Hero er næsten selvsagt, men det er én ting, at guitar riffs og trommesoloer er bandlyst, det er en helt anden ting, når man begynder at sælge ud af den spilmæssige udfordring og opbygningen i kampagnedelen. Band Hero har lånt sin opbygning fra Guitar Hero 5, hvor man stort set droppede ideen om, at spillet var en karriere, hvor man skulle arbejde sig op fra små knejper til kæmpe arenaer. Det var netop denne opbygning, som var med til at give spillet sin charme, da spillet udviklede sig i takt med, man selv blev bedre. I Guitar Hero 5 og Band Hero er denne kampagne-opbygning blevet erstattet af et system, som kræver et vist antal stjerner for at låse op for næste spillested. Desværre er der ikke stor udfordring i dette, da det kræver forholdsvis få stjerner at låse op for nye spillesteder, og hvert nye spillested føles ikke som en belønning eller et fremskridt i en historie. Mest af alt føles kampagnen som en stor omgang ”quickplay”, hvor du låser op for sangene hen af vejen. I kombination med spillets skuffende trackliste, er der simpelthen ingen belønning at hente, lige meget hvor langt igennem spillet man kæmper sig.

Så kan det godt være, at Activision har smidt en masse ekstra ting i pakken, såsom deres track creator og alt muligt gejl og udstyr til din avatar i spillet, men til syvende og sidst har disse ting altid været et lille sjovt tiltag i et ellers fantastisk underholdende spil. At erstatte en udfordrende kampagne og et genialt gameplay med overfladisk pomp og prang er simpelthen utilgiveligt.

God Gave Rock And Roll To You…
Og Activision tog det fra os igen! Guitar Hero-serien har opnået sin store popularitet og udbredelse på grund af den skønne rockmusik og det vanedannende gameplay, som på underholdende vis efterlignede kunsten at spille guitar. Derfor er det med stor sorg, at jeg kun kan vende begge tommelfingre nedad over den gevaldige kikser, som er Band Hero. Jeg kan godt forstå, at Activision ønsker at gå Singstar i bedene, da gamere i dag bruger formuer på musikspil, men sang og pop har aldrig været Activisions domæne. Derimod forstod Activision at lave et spil, der henvendte sig til alle aldre, og hvor musikken var rettet imod rock’n’roll og metal af den simple årsag: Det var et guitar-spil! Trommer og sang var en naturlig tilføjelse, og der er intet skønnere end at synge Fuel med Metallica, imens tre af ens venner dækker resten af bandets instrumenter. Lad det være sagt først som sidst, at jeg elsker rock og metal, og derfor elsker jeg Guitar Heros tracklister; Band Hero er pop, men desværre er det på ingen måde den pop, der egner sig til at blive spillet på instrumenter i stuen! Hvor er White Lies, Lilly Allen eller Robbie Williams? Alle sammen kunstnere, der ville egne sig perfekt til en mere poppet Guitar Hero, hvis man virkelig insisterer på at tage den rute. Hvis du er stor fan af kunstnerne på tracklisten til Band Hero, vil du uden tvivl kunne få nogle gode timer i selskab med spillet, men du vil uden tvivl også føle, at underholdningsværdien bare ikke er den samme, da der ingen udfordring eller sammenhæng er mellem instrumentet i din hånd og den musik, der kommer ud af højtalerne. Kære Activision: Up the Irons, og giv os rocken og Guitar Hero tilbage!