Nu ser vi gerne sneen gå borte med blæsten, og samme vej må Vancouver 2010 fra SEGA gerne følge. Her er ikke noget, der lægger op til Olympiadens fem ringe.

Uheldigt er det, at SEGAs Vancouver 2010 lander lige da vi alle i norden er blevet godt trætte af snestorme, glatte kørebaner, minusgrader og køretøjer, der sidder fast i parkeringen. Men Vinter-Olympiaden er skudt i gang, desværre også med en tragedie af et spil baseret over samme event.

Der er ikke meget dybde at finde, men noget af skylden kan sættes på Olympiaden selv, der i modsætning til Beijings 38 lege kun har 14 at variere hele begivenheden med, hvor størstedelen af dem drejer sig om at glide hurtigt ned ad en bakke.

Kedeligt, kedeligt, kedeligt
Du får derfor et meget simplificeret gameplay, der gør sig over otte kategorier. Man har sat en enkel engine op, som skal gøre sig over alle sportsgrenene, lige fra alpint skiløb til snowboard. Der er ingen variation mellem de forskellige slags, hvor damernes ski cross i bund og grund er det samme som mændenes snowboard cross. Her er ski bare skiftet ud med et snowboard og damen ud med en mand. Men banen er den samme over en lang række af kategorierne, hvor du blot får lov at vælge nationalitet for at personliggøre dig selv.

Ingen muligheder byder sig, når man vil lave sin helt egen figur, du er tvunget til at bruge en kedelig figur, der ikke er baseret på nogle af de rigtige sportsudøvere. Men selvom du kun får lov at konstatere, at du er dansker, så starter det spændende ud ved årets vinterlege. For da du først får lov at stå på ski ned ad en stejl bakke med en god fartfornemmelse enten i tredje- eller –førsteperson perspektiv, så føler du, at du her har et godt supplement til tv-kiggeriet.

Men allerede efter en times spil fornemmer du, at der ikke er meget variation at finde i, hvad der tegner sig til at være en samling af mindre spil. Det er underholdende at skulle udføre de perfekte sving, men når først det er gjort, har du ikke meget at komme tilbage til. Alle legene lader dig køre en enkel omgang eller to og præsentere dig minuttet efter for top 3.

Hvor blev curling og ishockey af?
I virkelighedens verden går meget af det ud på styrke og teknik, men det har man ikke kunne oversætte til controlleren, der bruger den samme opstilling gennem alle legene med få ændringer, som en tutorial hurtigt vil gøre dig forvent med. Det starter altid ud med, at du skal trykke på knappen lige så snart ’Go’ lyder på skærmen, herefter får du momentum ved at lave en række tryk, og så styrer du ellers med en af analog-pindene. I bobslæde eller kælk er der den lille ændring, at du i den ene bruger skulderknapperne til dirigering, mens du på den anden bruger begge analog-pinde.

Mest skuffende er ikke udførelsen af de otte forskellige lege, men manglen på selv samme. Det samme koncept går igen for hver enkel leg, og når der endelig kommer et afbræk, er det på uoverbevisende facon. I en af legene skal du have så meget fart på, at du på bakken kommer højt til vejrs for at lave nogle tricks i luften, men det strækker sig ikke til andet end at lade din analoge pind følge et symbol i en cirkel på skærmen. Man sidder og tænker, hvor curling blev af, og hvor ishockeyen er henne.

Til tider kan de små spil med de mange loading-tider dog godt se flotte ud med nedfaldende sne, flot lys, der skinner ind på det hvide underlag, og en god fartfornemmelse, når det går hurtigt i hjørnerne på bobslæde banen eller ned ad bakken på ski. Spillets stærkeste side er absolut ski og snowboard, hvor hop skal times og svingene skal tilrettelægges ned til mindste detalje.

Sne, gå din vej!
For at du ikke skal gå helt tabt i kedsomheden, er der også et lille ’Challenge’ mode, der dog igen byder dig op til de samme baner, sportsgrene og monotone gameplay. Her har du bare bestemte mål at gå efter, som en bestemt tid eller point, hvor snemænd blandt andet er sat ud på banen for at give dig ekstra sekunder på kontoen. Vancouver 2010 er ganske enkelt en sløset snebunke, der mangler muligheden for flere spillere på samme skærm og heller aldrig får gang i sit online community.