Uncharted 2: Among Thieves

| Udvikler: | Naughty Dog |
| Udgiver: | SCEE |
| Genre: | Action |
| Udgivelse: | 14. oktober 2009 |
Anmeldelse af Uncharted 2: Among Thieves /PS3
![]() |
Vi har savnet ham. Hans kvikke bemærkninger, hans hurtige håndtering af skydevåben og evnen til at løse samtlige gåder, han står overfor. Naughty Dog er endelig tilbage med Nathan Drake i efterfølgeren til en af Sonys mest populære titler. Det er spillet, der skal gøre Microsofts fanboys misundelige og få Sonys fanboys til at juble over at have en fænomenal eksklusiv titel, som ingen andre får fingre i. Men er Drake tilbage i topform eller får vi os et kedeligt eventyr, som selv Lara Croft kunne have gjort bedre?
Så går den vilde skattejagt!
Lad det være sagt med det samme: Uncharted 2 er uden tvivl dette års eventyr. Det er et af de spil, hvor man virkelig finder forstår, hvorfor spil kan være ligeså underholdende som en Hollywood-film. Her er action, skurke, mysterier og eftertragtede kvinder for alle pengene, og når rulleteksterne løber over skærmen, føler man sig underholdt på bedste vis.
Selvom spillets mere aktive og frie scenarioer ofte imponerer, så kan man ikke komme udenom, at det til tider også virker lidt for tilgængeligt. Hvis du vælger at storme fremad med rifler, pistoler og granater, er der ikke meget intelligens blandt fjenderne for slet ikke at nævne hos ens allierede. Når man befinder sig i skjul af en blyregn, skal man ikke regne med meget opbakning fra en af de partnere, der som regel fungerer som selskab i banerne. Her peges pistolerne simpelthen bare i en retning, får tømt et uendeligt lager af ammunition og rammer sjældent mange skurke. Det samme gælder modstanderne, der dog godt kan finde ud af at gå i skjul, men som heller ikke tænker meget længere. Dette betyder tit, at de følger den samme rutine med at stå bag en søjle, kigge hurtigt ud og derefter stille sig frit for at skyde og derefter rykke om bag søjlen igen. Mønstret gentager sig hele tiden og det giver ikke meget modstand, hvis man først er øvet i Drakes univers eller sågar et helt andet univers, hvor det gælder om at skyde, skyde og atter skyde.
Heldigvis for os, giver Naughty Dog alle spillere muligheden for at gå online, så man er sikker på at få lidt modstand eller intelligent samspil – medmindre man selvfølgelig er uheldig og ender med en nybegynder, der knap nok kan bevæge Drakes ben. Her er udgaver af Deathmatch og Capture the Flag, som næsten alle burde være bekendte med efterhånden. Det, der dog højst sandsynligt vil trække flest spillere til sig, er muligheden for co-op. Der er desværre ikke tale om at spille hele kampagnen igennem med en ven, men man bliver derimod placeret i flere actionsekvenser fra kampagnen, som man derefter skal klare sig igennem. Det lyder nemt og ligetil, hvis man allerede har klaret sig godt igennem historien, men så snildt forløber det ikke. Man bliver derimod bombarderet med fjender, der spawner fra alle steder, og sværhedsgraden stiger i takt med ens fremgang, så fjenderne bliver bedre beskyttet og får langt større slagkraft med deres våben. Der er sikkert nogen spillere, der vil stå af ved multiplayer og stærkt fastholde, at Uncharted altså skal spilles og udforskes på egen hånd, men det er svært at se, hvor Naughty Dog har trådt forkert med deres bidrag til nutidens multiplayer. Det er efterhånden en fast bestanddel af alle next-gen spil, og det er da heller ikke underligt, at Uncharted skal være en del af det. Heldigvis er resultatet vellykket og spillets levetid bliver væsentligt forbedret, hvis bare man kan finde godt selskab.
Fantastisk sne og typiske Drake-kommentarer
Det er ikke kun action og skurke, som Uncharted 2 er fyldt med. Det udgør en stor del af spillet på en ufattelig velgjort måde, men dette skyldes ikke mindst, at historien bag er stykket sublimt sammensat. Det kan meget vel være, at BioWare snupper prisen for fantastiske historier og talentfulde forfattere, men Naughty Dog har meldt sig på banen som et studie, der leverer historier, der ligeså godt kunne gøre sig på det store lærred og samtidig hive millioner efter millioner ind. Dialogen falder prompte og kontant med velkendte kække kommentarer fra Drake, så man sidder og smiler skævt eller simpelthen bryder sammen af grin. Om det så er kommentarer om de kvindelige personers bagdele eller at man ikke skal kigge ned, når man balancerer faretruende højt oppe i luften, så er de velplaceret og med til at give spillet følelsen af at være komplet samt godt skruet sammen uden underlige huller i historien.
Med underholdende action og en velfungerende historie med friske hovedpersoner, er det kun oplagt at selve spillets omgivelser følger trop, og det er der ingen tvivl om, at de gør. Endnu en gang udnytter Naughty Dog samtlige kræfter i PS3'en til stor glæde for selve ens oplevelse af spillet. Borneos jungle er fyldt med farver og Nepals gader og stræder oser af detaljer, der simpelthen ikke kan gøres bedre. Hvis man dog ikke er fuldstændig overbevist igennem første del af spillet, så kan man godt forberede sig på at få slået benene væk, når man begiver sig op i de snefyldte bjerge. Aldrig har sne set så godt ud på en konsol, og selvom det måske lyder som en tilfældig og mindre ligegyldig effekt, så er det altså ikke til at overse. Faktisk endte undertegnede med at vade rundt i sneen bare for at se ens fodspor gengivet på realistisk vis og Drakes reaktion på kulden, som når han for eksempel gnider hænderne sammen for ihærdigt at få varmen. I det hele taget er der ikke et eneste sted på spillets grafiske side, som synes overset. Alt har været under luppen og alt er gennemarbejdet, så eventuelle fejl eller mangler er på sit absolut mindste.
Lara Croft er fortid
Det var vel egentligt forventet, at Uncharted 2 vil hive den ene store karakter hjem efter den anden og blive kåret som årets udgivelse til PS3, men det er alligevel lykkes Naughty Dog at overraske. Historien om skattejægeren er ikke unik eller revolutionerende, men den er til gengæld fortalt på særdeles overbevisende manerer med hæsblæsende action i de smukkeste omgivelser, som man indtil videre har set på konsollen. Alle kræfter er blevet brugt på at skabe en imponerende titel og i stort set alle henseender er det lykkedes. Inkluderingen af multiplayer gør det kun bedre, og det er svært at se, hvordan Microsoft ikke kan være bare lidt jaloux på Sony med denne titel. Uncharted 2 er kort og godt beviset på, hvorfor spilbranchen vokser så hurtigt som den gør med langvarig og solid interaktiv underholdning, der med sit indhold snildt kan udfordre filmbranchen og vinde i det lange løb.
Uncharted 2: Among Thieves anmeldelse - Vurdering og konklusion
Uncharted 2: Among Thieves:9/10
Grafik: 10/10
Gameplay: 8/10
Holdbarhed: 9/10
Video & trailers
- Alt Uncharted 2 DLC er nu gratis i USA
Sony har endnu ikke udtalt sig om Europa.09. may - Sony: Uncharted-serien har solgt 13 millioner
Nathan Drake er en værdifuld herre.06. dec - Amazon afslører Uncharted: Trilogy Edition
Hele fire gange Drakes på forsiden.07. oct - Uncharted-instruktør starter helt forfra
Der er lang vej til premieren.26. jul - Limitless-instruktør på Uncharted film
Neil Burger: Filmen skal være tro mod spillene.10. jul - Sony annoncerer Uncharted-opsamling
Resistance og Ratchet får samme behandling.23. jun - Uncharted NGP er sat mellem U1 og U2
Bindeled mellem Drake's Fortune og Among Thieves?19. may - Scarlett eller Eva Mendes i Uncharted-film?
Instruktør David O. Russell overvejer dem begge.02. mar - Stol på Uncharted filmens instruktør
Sopranos-lignende familiekemi fra The Fighter-kreatør.22. feb
LittleBigPlanet 2 /PS3
Sackboy er tilbage og ledsages nu af nuttede Sackbots, endnu flere gadgets og en kasse af nye værktøjer.08. feb
Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 1 /PS3
Væk er Hogwarts og borte er også alle grundidéerne EA havde bygget op over en årrække. Dødsregalierne: Del 1 er i stedet en sjælløs third person shooter.01. feb
Time Crisis: Razing Storm /PS3
Med dette spin-off tager Bandai Namco store skridt væk fra formularen, der gjorde serien så populær for mere end et årti siden, men er det nu også smart?01. feb
Spider-Man: Shattered Dimensions /PS3
Marvels vel nok mest kendte superhelt er på spil igen, denne gang gennem flere dimensioner.29. sep
Kung Fu Rider /PS3
Vi tager med ud på Hong Kongs gader og stræder. Her er skæv humor i skør flugt på farten og kinesiske cirkelspark, der knockouter lige før målstregen.11. sep
- Ubisoft-udsalg starter på PSN
Rabat for de dødelige, ekstra rabat til PS Plus.kl. 09:29 - Rygte: Guild Wars 2 udkommer den 28. juni
Flyer afslører måske udgivelsesdato.kl. 09:26 - Legend of Grimrock sælger 17.000 på GOG.com
Old school RPG klarer sig godt.kl. 09:04 - Mini Ninjas: Hiro's Adventure afsløret
Australsk klassifikation lækker titel fra IO Interactive.kl. 08:58 - Star Wars: The Old Republic er gratis i denne weekend
Fra fredag til mandag.kl. 08:54 - 38 Studies kan ikke betale af på lån
Missede tilbagebetaling i starten af maj.kl. 08:50 - Zynga opkøber endnu et studie
Denne gang er det Wild Needle.kl. 08:44 - Activision vil have udsat retssag mod Infinity Ward
Ny advokat skal sættes ind i sagen.kl. 08:38 - Square Enix ser på nye spil fremfor FFVII remake
Final Fantasy må vente lidt.kl. 08:31



















