Top Spin 4 /PS3
Anmeldelse af Top Spin 4 /PS3
![]() |
Tennis-sporten stod på mange måder for dannelsen af en hel spilindustri. Essensen fangede Allan Alcorn allerede tilbage i 1972 med spillet Pong, og man fristes til at sige, at Virtua Tennis perfektionerede opskriften. Men hvorfor er branchen så vild med to mand i hver ende af en bane, der i timevis slår en bold hen over et net?
Men der er altså noget fængende bag facaden ved et Wimbledon, Australian Open, French Open og andre turneringer, der er samlingspunkt for mange entusiaster, der samles foran skærmen til en Eurosport-aften. Og det er præcis alle de dybdeborende detaljer, kælen for de mindste teknikker og gengivelsen af alle dagens stjerner og legender, der får dig til at forstå, at ikke bare sporten, men også Top Spin 4 er noget helt specielt.
Nemmere at komme til som nybegynder
Tre år er der gået siden sidst, og med 2K Czech (Mafia II) ved ketsjeren har man i særdeleshed undersøgt, hvad der gjorde, at rivalen Sega vandt det sidste point. Det starter i præsentationen med overskuelighed i menu- og submenuer og en utrolig interesse i at lære nybegynderne, hvordan spillet skal spilles. Når du starter din karriere forklares alle detaljer, lige fra dit spillerkort, ansættelsen af trænere til fordelene ved de forskellige spilletyper. Faktisk har man introduceret et ”Top Spin Academy”, der langsomt, men sikkert leder dig gennem alle facetterne, fra alle de forskellige skru på bolden til timingen af dine slag. Der findes tre måder at spille tennis på: serv og volley, offensiv og defensiv spillestil, hvor det gælder om at finde svagpunkterne hos din modstander, som kampen skrider frem. Send din modstander ud på lidt af en løbetur fra den ene side til den anden side af hans halvdel og se ham langsomt drænet for energi eller lob bolden over de aggressive, der lister sig op til nettet.
Det handler ikke bare om at kunne gennemskue de andre spillere, du skal i lige så stor grad time dine slag og ramme boldene ordentligt. Overordnet set skal du afgøre, om du vil sende et kontrolleret skud eller et kraftigt skud af sted; den ene er mere præcis end den anden, mens den anden tyres hen ad banen. Med et kraftigt skud holdes knappen nede, og du skal så i tide slippe igen, ellers ender bolden med at miste fart og præcision. Du har måske allerede tydet de mange muligheder, og det er også den rige dybde, der gør Top Spin 4 til den eneste deciderede simulation i sin genre.
Forskellen fra tidligere år er, at man denne gang har ramt en balance, der lærer nybegynderne alle spillets kanter, mens der for de garvede spillere er masser af udfordringer. I karriere-delen starter du ud med at skabe din helt egen tennisspiller – som du for øvrigt kan udvikle i alle spiltyper – i det nye ”Player Creator”. Her får du lov at bygge og ændre på din spiller, fra udstyr til svinge-animationen, fra din fysiske udstråling til dit navn. Det gør hele din verdensturné mere personlig, en følelse, der forstærkes, når du introduceres for trænere, diverse events og til sidst ender i US Open mod Rafael Nadal og Roger Federer.
Dybde, dybde, dybde
Du lægger ud som grøn ært og skal gennem sparringspartnere og træningsprogrammer optjene Experience Point (XP), der lader dig stige i niveau og ultimativt lade dig vælge, hvilken af de tre spiltyper du vil udvikle dig i. Du kan sagtens sprede pointene lidt ud, men så står du ikke stærk eller overlegent i én bestemt stilart. XP indsamles også ved at dukke op til diskotekfester, reklamekampagner og yoga-timer, men desværre er her ikke interaktive øvelser eller minispil. Fanbasen skal du også have udbygget alt efter din status, mens der hen af din sti vil være forskellige mål at opnå, som deltagelse i to store turneringer eller deltagelse i de mindre af slagsen. Hvis du vil komme hurtigere til tops, gør du klogt i at ansætte en træner, der stiller nogle krav – det kan være alt fra 30 top spin slag eller antal perfekte bolde – mens udfordringer dukker op under kampene, der kan lyde på at fremprovokere en fejl hos modstanderen. Lykkes det at indfri målene, tildeles bonus XP, og du kan hurtigere udvikle talentet.
Du kan tage din spiller med ud i andre modes, som ”King of the Court”, der er en ny lokal multiplayer stil, der sætter dig og vennerne op i en traditionel pokalturnering. Men du kan også tage spilleren med på en online verdensturné, hvor du møder andres personlige tennisspillere. Går du online, får du også lov at kæmpe for din favoritspiller, så vinder du med Andre Agassi, er det ham pointene tildeles, mens andre ligesindede fans også skraber point ind i puljen for at få yndlingsspilleren op af ranglisten. Ligesom i Karriere-delen skal du også sørge for selv at stige i rang, så du kan udskifte din titel som ”rookie” med ”star”. Vær dog forberedt inden du går online, for der venter nogle erfarne spillere derude og du kan ikke skyde skylden på lag eller en dårlig netkode, for den er superb optimeret til omstændighederne, og ikke en eneste gang stødte undertegnede ind i lag eller disconnections.
Nu skal det ikke blot handle om din egen tennisspiller. Top Spin 4 har samlet 25 af verdens største stjerner, der tæller Andy Murray, Caroline Wozniacki, Serena Williams og legender som Björn Borg og Boris Becker. Men det er ikke antallet af kendte ansigter, der imponerer, det er derimod implementeringen af ”Signature Style”, der ser dem alle nøjagtigt gengivet ned til animationer, taktikker og dragter. De opfører sig, som du ser det på Eurosport; Caroline er defensivt indstillet på baglinien, og Serena stønner, stønner og stønner… meget højt. De svinger ketsjeren som deres virkelige jeg, og de 4.000 Signature Style animationer er med til at skabe den mest realistiske gengivelse af sporten hidtil. Flydende animationer og naturlige overgange fra den ene animation til den næste er skønt i sig selv, men tilsat en tv broadcast kameravinkel som i fjernsynet og helt nye lydeffekter er creme de la creme. Det er især publikummet i hovedrollen, der gradvist lever sig mere ind i et sæt, der over 20 slag frem og tilbage for alvor har fået tilskuerne med på spændingen, og det smitter af, når du selv mærker nervøsiteten stige heraf.
I PlayStation 3-versionen er stereoskopisk 3D og PlayStation Move understøttet, mens Kinect kan bruges i Xbox 360-udgaven. Det er en smule akavet at skulle sigte med Navigation-controlleren og ikke med Move, og umiddelbart kunne en opsætning for venstrehåndede ikke findes. Motion control overbeviste mig langt fra om, at den skulle være den foretrukne måde at spille på, da spillet også har svært ved at fange de forskellige sving. Går du online med en Move-opsætning, begrænses du dog ikke til Move-eksklusive servere, i stedet blandes alle sammen, så en motion control spiller sagtens kan komme op mod en med Dual Shock 3.
Realistisk og nøjagtigt
2K Czech har formået at rette op for Top Spin og finde den røde tråd, der giver plads til balancegang – en balance, der langsomt, men sikkert sætter de nye spillere ind i sporten og spillets egne finesser, mens de garvede fans vil finde en udfordring, der også giver dem lidt at tænke over. Følger du tennis på tv, vil du også blive fænget af både præsentation og gengivelsen af de største stjerner og legender, alt imens baggrundslyde og tilskuere er med til at fremhæve en træningshal eller en US Open finale. Top Spin 4 er vore tids store tennis-simulation, og serien kan nu for alvor leve et liv ved siden af sin arkadiske broder Virtua Tennis.
Du får serveret den mest omfattende karriere, og selvom det kan være svært at bygge noget stort op om netop denne sport, så savner man lidt nogle mere humoristiske afbræk i minispil. I karrieren belønnes du ikke med penge, men XP ene og alene, så koncentrationen vejer over mod udviklingen af dit talent alene. I stedet får du tøj og andet tilbehør gennem sponsorer, og det er synd, da det ikke giver anledning til at ville skifte ud i garderoben. PlayStation Move-implementeringen er rettere et efterstykke, mens der er lidt jaggies og clipping i de små afkroge af billedet.
Kan du se igennem de små kavaler og den stejle indlæringskurve, så gemmer der sig her det mest dybdeborende, nøjagtige og realistiske tennisspil. Top Spin 4 vil næppe lokke folk til fra Virtua Tennis-folden, men det behøver man heller ikke – der er nu plads til begge franchises.
Top Spin 4 anmeldelse - Vurdering og konklusion
Top Spin 4 :8/10
Grafik: 8/10
Gameplay: 8/10
Holdbarhed: 8/10
Video & trailers
Screenshots
- Fyringer hos Mafia 2-studie
Der skal justeres hos 2K Czech.02. sep - Den britiske top ti for sidste uge
Zumba fravristes endnu ikke tronen.11. jul - 2K tager afstand fra lækket Top Spin 4-reklame
Serena Williams som du ikke har set hende før.22. mar - Top Spin 4 får amerikansk dato
Europæisk ligger klar i morgen.17. jan - 2K Sports annoncerer Top Spin 4
Du får tennis fra skaberne af Mafia II.07. sep
Pro Evolution Soccer 2011 /PS3
1-0 til FIFA 11 på trods af imponerende gameplay.13. oct
FIFA 11 /PS3
EA er tilbage på grønsværen, men er sejren i hus?06. oct
Sports Champions /PS3
Sportsspillet her er oplagt ambassadør for PlayStation Move. Sports Champions er, hvad motion control skulle have været i 2006.11. sep
Madden NFL 11 /PS3
EA satser på de nye spillere med GameFlow, men hvad siger de erfarne fans til mindre taktik og mere bold?01. sep
2010 FIFA World Cup South Africa /PS3
Vi nærmer os sommerens helt store sports event, når VM sparkes i gang i det hede Sydafrika. Du kan dog allerede nu tage del i den sprudlende og farverige fest af nationer.05. may
- Sonic the Hedgehog 4: Episode 2 til iOS i nat
Mindre navne blandt de resterende spil.kl. 20:34 - EA ser stadig PES som en trussel
David Rutter holder øje med Konamis fodboldserie.kl. 20:25 - Criterion arbejder på PlayStation Vita spil
Skal kunne fungerer mellem PS3 og PS Vita.kl. 20:18 - Rapport: Lionhead bag nyt MMO til Xbox 720
Singleplayer kampagne og fire-spiller co-op.kl. 17:20 - Du kan nu forudbestille på PlayStation Network
Steam-lignende funktion på europæisk PSN.kl. 16:46 - Cave dropper to PlayStation Vita titler
Vice præsident træder af i slutningen af maj.kl. 16:42 - 1,2 millioner downloads af Tribes: Ascend
Smite beta starter den 31. maj.kl. 16:35 - Indie Royale klar med All-Charity Bundle
Støt op om Unicef, Amnesty og andre velgørenheder.kl. 16:15 - Trials Evolution sælger 500.000 eksemplarer
Ubisoft har succes med deres titler.kl. 16:07







