Det var nok de fleste, der havde drømt om at gøre modstand, da Frankrig var under belejring under anden verdenskrig, og nu fører Sean Devlin denne lyst ud i livet.

Springet fra Venezuela til Paris er ikke mærkbar, da stort set mange facetter fra Mercenaries 2: World In Flames trækkes med over i Pandemic Studios' sidste spil på bagen. Du er Sean Devlin, en pissesur irsk mekaniker, der blev fanget indenfor byens grænser, da anden verdenskrig brød ud i lys luge. Det bliver dog endnu værre, da din bedste ven Jules fanges, tortures og dræbes af en tysk officer for øjnene af dig.

Uden tvivl er vores hovedperson ude efter hævn og derfor kan det være meget svært at leve sig i rollen som udlænding i et land, hvor størstedelen af indbyggerne alligevel taler dårligt engelsk med forceret accent for at det skal lyde nogenlunde fransk alligevel. Mr. Devlin er koldblodig og går målrettet efter sin hævn med en cigar i munden og pigeglad ved Belle.

På ene fod går der ikke længe før Luc dukker op og introducerer dig for en modstandsbevægelse, du hurtigt bliver inviteret ind i. Og sådan kan den simple historie opsummeres, for herfra skal du ud og sabotere nazisternes poster alt imens du kommer tættere på din vens morder. Hertil introduceres du for en række af figurer, som alle vil bruge dig som værktøj under deres opgaver, så du har frit spil på gaderne, hvor du kan køre hen til lige den, du vil arbejde under.

Løs kontrol præget af Mercenaries
Som det kan forestilles er Sean ikke nogen rar mand at være oppe imod, men til tider heller ikke nogen ønske partner, når du skal være sammen med ham. Bygget op omkring samme engine fra deres foregående spil er kontrollen meget løs og giver dig ingen sans for vægt i noget som helst. Sean spæner rundt, som har han krudt i røven, og lige sådan er din kørsel på gaderne af Paris.

Men det er til gengæld nemt at finde rundt i styringen, der også lader dig klatre op ad husene, som var det taget ud af Assassin's Creed, men mindre optimeret, så det kan virke besværligt at hoppe de rigtige steder hen. Fejl er desværre også et tilsat krydderi, hvor bilernes lyde pludseligt forsvinder og figurer gående igennem byens flotte facader.

Det er uden tvivl et spil af stort omfang, der lader dig prøve lidt af hvert som modstander af denne overtagelse. Nazisterne skal slagtes og byen befris, dette indikeres af de manglende farver; en sort/hvid estage, der dækker områderne, som er overtaget af fjenden. Formår du at tilintetgøre dem, dukker farverne op igen, der ikke ligefrem oser af strålende energi, men tilsætter stemningen, der domineres af de brune, gule og røde farver.

For at komme rundt i det store areal, der indbefatter flotte snoede veje, broer og ikke mindst en kompliceret arkitektur, så kan du stjæle dine køretøjer med den frygt, at vagterne vil opdage det. Her vil en cirkel dukke op og forfølge dig på kortet, så længe politiet er i nærheden af dig, men formår du at gemme dig, så forsvinder denne. Du kan også vælge den sikre vej og bestille en bil fra din arbejdsgiver, der kort vil bukke sig efter du smækker døren i.

Øjeblikkelig stemning ikke mange når til holderne
Stemningen er nemlig af høj status med radioen kørende og den fineste musik strømmende ud af højtalerne, mens tyskerne taler modersprog og enkelte civile bedes stille sig op på hjørnet for dertil at blive skudt ned på åben gade. Det skaber en fornem indlevelse, noget man på ingen måder kan tage fra spillet. Der findes også et sort marked, der ofte importerer nye våben ind i landet, og her kan du med lidt smuglervare købe dig til ammunition og andet grej, inden du drager afsted.

Dette involverer ofte at sabotere bestemte mål. Under et racerløb snyder din modstander og destruerer dit dæk, men natten efter beslutter du dig for at trænge ind på hans område og køre hans bil i vandet. En anden gang skal du sprænge udkigsposter, køre din tabte vens søster ud, så hun kan udføre bombningen. Det kan også tænkes, at du skal forbi og befri nogle fanger, men de befinder sig i et lukket areal, hvilket indikeres af søm på dit kort. Det betyder, at du skal være ekstra varsom og ikke blive opdaget inden for denne radius.

Så gør du klogt i at snige dig op bag en fjende, slå ham bevidstløs for til sidst at stjæle hans klæder og våben, så du ligner en nazist for det blotte øje. Du får så muligheden for at gå stille og roligt, da du ikke skal virke opsigtsvækkende og helst skal holde dig lidt på afstand af fjenderne, så tag dig i agt og hold din cirkel væk fra de røde prikker på minikortet.

Sean svovler med cigaren i munden
Hvis stemningen holdes intakt, så formår de fejl spillet præges af at trække ned alle andre steder. Det går især over lyden med sammenkrybende stemmeskuespil, der forsøger at tale amerikansk med fransk accent. Lydene forsvinder alt efter, hvor du kigger hen med kameraet. Massere af pop ins præger en ellers elskværdig by og loading-tider knækker isen, da du også skal vente for at få pause-menuen frem. The Saboteur beskrives bedst som værende Mercenaries 2 i andre klæder og med en stemning, der rent faktisk befinder sig blandt toppen; især musikken, der er den absolute styrke.