Med bedstefar døende i sine arme, stod Jin Kazama som vinder af det femte Iron Fist Tournament. Hans indre dæmon har gennem årerne så småt fået overtaget af den naturglade Jun Kazamas søn, og det er til skræk og rædsel for verdens samfund. Med en række terrorangreb i forskellige lande får ungkarlen så småt herredømme over Jorden, noget G Corporation ikke har i sinde at lade ske. Faderen vil gøre en ende på ondskaben, og med hans organisations nye ry som livets vogtere står en krig mellem de private militære organisationer nu på vippen.

Hele historien tager udgangspunkt i Mishima-familien, hvor ingen har gode hensigter, andet end personlige interesser for mål. I deres ivrige forsøg på at sætte en stopper for Jin, har G Corporation oprettet den sjette turnering med en dusør til den, der står med liget for fødderne. Sådan samles alverdens fightere endnu engang, nogle for at bekæmpe deres indre dæmoner, andre for hurtig berømmelse, mens en helt anden gruppe vil smage dusørens rigdom.

Historie uden smag, Lars er adoptivbarnet
Historien er som sådan ligegyldig i et spil af denne genre, og du kryber blot mere sammen, når Lars Alexanderson og Alisa tager over i kampen mod Mishima Zaibatsu. Seriens nye mode i Scenario sætter de to nye figurer ind som hovedroller. Lars er et svensk adoptivbarn af Kazuya Mishima med stærkt hukommelsessvigt. Alisa er et eksperiment af Dr. Bosconovitch og derved en robot med motorsave i armene og en jetpack på ryggen. Fire andre figurerer introduceres i den nu ligegyldige Arcade mode, der har alle 40 figurer låst op fra start. Derved er der ikke noget af komme efter for dem, der sidder alene foran skærmen, til gengæld kan man hoppe direkte ind i et multiplayer-spil. Bob er en fighter, der efterhånden har vokset sig stor, men bibeholdt farten i skoene. Leo er pige, hvad end køn du i forvejen havde besluttet dig for. Miguel er spansk tyrefægter, og Zafina er sin klans beskytter af templet. Alle de nye figurer har unikke kampstile, der alle passer rigtig godt ind med resten af figurgalleriet.

Der, hvor figurerne er låste, er i den nye Arena du finder i Scenario Mode. Her får du hver enkel fighters prolog og slutsekvens i CG efter fire kampe. Bosserne tæller en Jin Kazama i Rage mode og Azazel, et ækelt monster. Men inden da får du muligheden for at opsamle nogle bonusser mod robotten Nancy-MI847J. Rage er en tilstand, man ryger ind i når livsmåleren er ved at rinde ud. Dette indikeres af, at din fighter lyser op i rødt, hvilket betyder at du tildeler mere skade på din modstander, men at du til gengæld er mere sårbar. En balancegang, der har sine fordele og ulemper, noget der ikke rigtig kan sættes i et sådan perspektiv, at man kan komme frem til en konklusion af den nye funktion. Enten er man for eller imod.

Scenario Mode er et PlayStation 2 spil
Scenario indeholder mere end en Arena med fire kampe, historie og filmsekvenser. Hele kernen i denne er din tur rundt på et verdenskort, der tager dig til forskellige baner, hvor du som en valgfri figur skal følge et meget lineært level design. Det går simpelthen fra punkt A til B uden de mange muligheder for at vælge anden rute. Det sker, at banen deler sig op, men uden nogen form for udforskning kommer i spil. Du skal derimod op mod ansigtsløse fjender, der ikke er meget andet end dummy dukker, der efterlader sig penge. Og penge er netop det man vil have fat i, så man kan ændre på sine figurers udseende.

Fordi du ikke får meget for skillingen i de normale standard modes, så bliver du tvunget ud i Scenario, hvor man helst bruger så lidt tid som muligt. Der skal ikke herske tvivl om, at man hos Namco har ville skabe et actionspil, der var lidt mere end fighting, men mindre end spin-off oplevelsen med Nina Williams på PlayStation 2. Denne del er helt sin egen og har intet med resten af spillet at gøre, hvad angår kvaliteten. Historien præsenteres af myrekrybende dialog, hvor svenske Lars taler japansk, og hvor amerikanske Nina forstår sin japanske chef i Jin til fulde. Dialogen føres videre i tekstbobler uden stemmeskuespil. Hver bane slutter af med en boss-kamp, men slåskampene er ryddet helt ind til det magre skelet med et begrænset sæt af moves og en auto lock-on, der absolut skal gøre det hele til en endnu større pine. Kameraet er fikseret på en enkel vinkel, så du også her mister overblik. For at skabe variationen har man denne gang indført våben, så du kan sætte ild til med flammekasteren eller skyde løs med en shotgun.

Lilis garderobeskab er overvældende
Kigger vi udover den skandaløse Scenario mode, så gemmer der sig et væld af sager, du kan udstyre din figur med. Nye bukser, andre toppe, unikke frisurer og sågar nye moves, der lader Anna kaste med højhælede sko, Bryan skyde med shotgun og kyllingerne komme til på banen. Banerne er der rigeligt af og alle sammen et niveau højere end sidst. De har en form for dagsorden med solen der går ned under kampen, metroen der kører forbi eller en truck der kører galt, så alle grisene nu står midt på slagmarken. Rigtig flot ser det ud med lyseffekterne, der skærer af i klunset og den helt nye blur-effekt, der skaber et slør rundt om figuren, når denne er i bevægelse. Du kan vælge at slå denne fra for at skabe et skarpere billede, men her går det op for en, hvor dateret det ser ud uden alle effekterne inde over.

Vi får som vanligt det ækle stemmeskuespil før og efter kampene, men under de intense slåskampe gemmer der sig en elektro-musik, der er til at føle på ulig sine forgængere. Franchisen har det med at blive antaget for en formular til nybegynderne med rendyrket button-smashing uden de store strategier, men selv disse kan du sætte en stopper for, hvis du lægger vægt på træningen. Tekken er mere end nogensinde balanceret og kæler for de mindste gameplay elementer. Primært handler det om juggles og at holde dem i luften med en række af kombinationer, men ligeså vigtigt er det at komme op fra jorden igen på den rigtige måde og beskytte sig selv med den helt rigtige timing.

Solid onlinedel kan hamle op med de store
Tag disse strategier med online, og du har nogle af de mest hårdkogte kampe inden for de sidste fem år. Aldrig har tempoet været så hurtigt og actionfyldt, at det ofte ligner en kinesisk produceret Bollywood-film, når begge spillere er på samme niveau, og det er der en helt specielt charme i. Netkoden er til at spille med og blandt de mest solide i denne genre uden den mindste form for input-lag, når først du finder en god forbindelse. Du kan enten spille rangeret eller for sjov, enkelte kampe eller turnering med kødannelse eller sågar uploade dine replays og dele din ghost data med omverdenen.

Til sidst vil du sidde med en undren over dette besynderlige miks af den traditionelle Tekken oplevelse taget til et nyt level og så den påklistrede PS2-kliché fyldte Scenario Mode, der tvinges ned over hovedet på dig. Det seneste spil i serien er uden tvivl en af de mest balancerede til dato med et medrivende online mode, der vil holde på dig i månederne frem. Man kan dog ikke ignorere Scenario, som du bliver tvunget igennem, hvis du som singleplayer har interesse i historien, filmsekvenserne og det at ændre på din figur. Og det trækker desværre ned på skalaen. Kigger vi alene på kampene og spil mod vennerne, så har du absolut den bedste i sin kategori indenfor de sidste fem år.