Opret ny bruger
PEGI aldersmærking: 12+

PlayStation Move Heroes /PS3

Udvikler: | Udgiver: SCEE | Genre: Action, Adventure | Udgivelse: 23. marts '11
Genveje: Nyheder | Anmeldelse | Screenshots | Køb
Genveje: OverblikNyhederAnmeldelseScreenshots ▪ Trailer ▪ Snydekoder ▪ Køb

Anmeldelse af PlayStation Move Heroes /PS3

Skrevet af , d. 7. januar 2012, kl. 13:59
PlayStation Move Heroes  anmeldelse PS3

Tre ikoniske par samles i et intergalaktisk spil, der vil belønne den bedste med status som universets største, men som om det var nødvendigt med PS2-trilogier bag sig.

Når tre så ikoniske ansigter i Jak, Ratchet og Sly – samt deres sidestykke – går sammen i et spil til PlayStation 3, så er det med forventninger, der kan høres helt ude på deres respektive planeter. Men ikke alt er, hvad det ser ud til, da de tre makkerpar meget nænsomt puster til hinanden.

Et ondt alienpar har teleporteret Jak, Daxter, Ratchet, Clank, Sly og Bentley ud af deres univers og samlet dem til deltagelse i Inter-Universal Hero Games. Efter lidt attitude går de alle med på idéen om, at kæmpe mod hinanden, der vil give dem status som galaksens største helte. Og det er kampen mod hinanden, hele spillet er bygget op om, for topscorelisten er, hvad der skal forsøge at holde fast i dig, da også dit ry står på spil verden over online.

Selv folk, der ikke er fans, må se spændte til med så store navne, og det er da også interessant at følge deres udvekslinger og se deres personligheder oppe mod hinanden i de få CG-mellemsekvenser, du præsenteres for. Men det er også kun i de film, at de ses sammen, for så snart du har styringen i arenaen, er det én figur ad gangen.

Jak, Daxter, Ratchet, Clank, Sly, Bentley… Wow
De onde kræfter har også stjålet dele af Haven City, Paris og Metropolis, hvor ræset mod tiden går i gang. Bevæbnet med din PlayStation Move og en Navigation-controller skal du igennem, hvad der tegner sig til at blive tre overordnede kategorier af minispil. Nærkampe med pisk, skydning og disc- og bowling udfordringer skal underholde dig over en eftermiddag. Du får mere end 60 spil, hvor hver enkel tager små to minutter, så det ender ikke blot i et kort spil, men også en lidt sørgelig kollektion efter de første 20 udfordringer. Minispillene går igen og igen med lidt variationer, hvor der enten skal sendes raketter af sted, reddes Whibbles-unger eller hvor robotter skal skydes itu.

Det er især skyderiet, der får den indre knægt frem i dig, når du bevæbnet med PS Move sigter rundt på skærmen, alt imens du frit kan løbe rundt med Navigation eller Dual Shock 3. Det er også her, at spillet kommer tættest de franchises, figurerne har tilslutning til, da de her hver har sit helt unikke trick. Ratchet kan for eksempel sende en discokugle til vejrs, hvor robotterne hypnotisk danser med på rytmen, mens Jak transformeres til sin kridhvide onde side i Dark Jak. Men nærmere kommer vi aldrig den essence og puls, der lever inde bag hver figur – for i stedet at have produceret et adventure/platform spil har Nihilistic tyet til den nemme løsning.

Fin demonstration af Move-controlleren
Som lidt fanservice kan du låse op for alternative dragter og se filmene igen, men det er synd, at potentialet er gået til spilde. Makkerparrene står til gengæld som maskotter for PlayStation Move, og det er da også denne motion controller, der er spillets ét og alt. PlayStation Move Heroes integrerer controlleren med større præcision end mange andre spil til formatet, og du føler konstant, at du har fuld kontrol over dine handlinger på skærmen. Slå sidelæns, horisontalt og grib fat i fjender med din pisk, træk armen tilbage og sving fremad i bowling og tage så sigte og hold tungen lige i munden med dit gevær. Som en fin detalje skifter Move controllerens sfære farve alt efter din figur, tilstand, tid og andre sager, der har effekt på dit resultat.

Actionen styrkes af en melodi, der er til at springe med på med galaktiske undertoner og en afventende rytme. Desuden er Jaks originale stemmeskuespiller tilbage efter at have været droppet i Jak & Daxter: The Lost Frontier. Det er dog artisterne og designerne, der har været på overarbejde, da den visuelle side fremstår klar og fokuseret. Der er ingen tvivl om, at vi har et intergalaktisk tema, hvor der er taget højde for de mørke gyder af hvert univers.

Ikonisk er det ikke
PlayStation Move Heroes er et af de spil, der implementerer motion controlleren bedst. Du kan sagtens hive spillet frem, hvis du vil lære dine kammerater konceptet bag PlayStation Move. For der gemmer sig en flot visuel side, nogle minispil I kan dyste i og muligheden for at være to på samme tid, hvor den anden spiller tager sigte og indsamler items, men igen er det ikke to figurer sammen. Og det er det, der er så ærgerligt, for med seks så store ikoner er det synd, at de aldrig rigtigt ses side om side – og så siger det lidt om den kedsomhed, der trækker ind, da der er flere figurer end der er minispil.

PlayStation Move Heroes anmeldelse - Vurdering og konklusion

Gamers Globe vurdering af
PlayStation Move Heroes :
4/10
Lyd: 4/10
Grafik: 5/10
Gameplay: 4/10
Holdbarhed: 3/10

Spil overblik

PlayStation Move Heroes