Miley Stewart lever et dobbeltliv, og det kan være svært at overskue. Lige så uoverskueligt ser det ud til at have været for nSpace. Spillet placerer sig dog alligevel lidt under standarden, da nogle idéer trækker det op.

Miley Stewart har altid haft det bedste af begge verdener. Den afslappende hverdag og suset som poptøs. Men efter et skænderi tager faderen hende hjem til Crowley Corners, Tennessee. Her får hun chancen for at føre tingene i perspektiv for at se, hvad livet på landet betyder for dagligdagen. Selvom en stille ferie er noget, man langsomt vender sig til, så er det ikke uden mindre konflikter. Broderens afsked til skolen misses, sure miner med veninden Lilly opstår og en ny kærlighed blomstre. Der bliver ikke rigtig gået til de små betydningsfulde udviklinger i historien, hvor nSpace også har valgt at spare på personudviklingen.

Titlen angiver et licensspil, og det er det typiske af slagsen. Filmen fortælles akavet med forceret replikker, steril øjenkontakt og en kantet præsentation i en ellers visuel flot verden, der tager dig med til symbolske steder hos bedstemoderens gård, universitetet, zoologisk have og forlystelsesparken. Inden turen dog når så langt, sættes du ind i de enkelte dele af koncerterne. Her ledes du til at tro, at vi her har at gøre med kernen, men det forbliver heldigvis et sidestykke.

Forvirringen er total under indledningens tutorial. Her sættes du ind i faser, hvor en silhouette demonstrerer, hvilke retninger armene peger. Du skal heraf gøre kunsten efter med de to analoge pinde. Står armene i vejret, peger du stickene opad. Rækker venstre arm ned mod venstre hjørne, så er det venstre pind, du styrer skråt nedad. En koncert er ikke blot dansetrins, det ville Spice Girls aldrig have nået langt med, så der skal også udføres diverse fagter som slå på trommen, klappe hænder eller hejse næven i vejret.

Disse fagter udføres på to grundlæggende måder, indikeret af to farver. Er ikonet rødt, skal du køre de to pinde ind mod hinanden, hvis der skal klappes. Skal der svinges lasso med armen, så udfører du ligeledes en cirkel i samme bevægelse. Den blå farve indikerer, at det nu er sixaxis funktionen, der er aktiv. Det betyder, at du ved at bevæge controlleren udfører nogle bevægelser. Måske skal næven op over hovedet eller slås på trommer. Her skal du ryste din Dual Shock 3, men funktionen er ligeglad med, om du laver et lille ryk eller ryster til venstre, når du i princippet skulle have gjort det i den anden retning.

Hannah Montana er en solist, men aldrig uden band. Derfor har du guitaristen, trommeslageren og keyboard spilleren med på scenen. Ved guitaren skal du trykke, når boldende rammer guitaren og rykke hånden mellem de forskellige strenge. På trommerne skal du rykke analogpindene i de rigtige retninger, og på keyboardet skal du flytte et lys med sixaxis for at gribe faldende kugler. Meget har de til fælles og lige lidt underholdning sørger de for.

Man kan glæde sig over disse koncerter er fordelt udover spillet i såkaldte drømmesekvenser, hvor Miley giver sig tid til at fantasere. Der er i alt 11 numre, som også kan spilles separat efter endt spil. Til sidst skal vores lille stjerne have sangstemmen i orden, når hun synger lyrikken med licens fra Disney Interactive Studios. Her er der ikke noget med selv at gribe mikrofonen, du skal i stedet ramme boldene, når en streg kører hen over dem og i visse tilfælde holde knappen inde med en rysten af controlleren.

Gudskelov for at vi inden for den første time sættes ud på landet og i gang med hverdagsarbejdet, vi kender til. Her sørger en underbelagt musik for at lægge en afslappende og stille stemning, der passer ind i det billede de faste kameravinkler indordner. Der er kræset for, at landsbyen skal ose af liv, og selvom det ikke er overvældende, så suger det dig ind i universet, når hønsene trapper rundt på græsset, når farmand vasker køkkenbordet, eller når familien går rundt i zoologisk have.

Det er netop i disse områder du kommer på nogle mindre opgaver. Din lillebror støder ind i problemer på arbejdet, alle dyrene er løbet løbsk, og du skal få dem ind i deres rette bure. Far kommer forbi universitetet for at skulle overvære din brors klassetime, og du skal finde det helt rette lokale, hvor han kan vise sine talenter af mangel på samme. Visse gange skal du finde bestemte ting til gården eller cheerleader-veninderne. De små opgaver har det tilfælles, at de på sin vis ikke fungerer hensigtsmæssigt. Når dyrene skal ind i staldene, er det bare om at gå en omgang rundt i cirklen, og selvom du bliver bedt om at finde diverse ting, så er de allerede fundet med kompasset i hjørnet til at lede dig på rette vej.

Frygt aldrig at du farer vild, for spillet er designet til at lede dig hen ad togskinner. Når det endelig lykkedes dig at ordne de daglige opgaver, opsamler du penge til din sparegris, som herefter kan bruges på shopping. Pigerne elsker turene i centeret, men her må du nøjes med det lokale marked, som har sin helt egen charme. Stemningen vedligeholdes hele spillet igennem med mindre, men ofte irriterende faser. Backtracking sker ofte i små doser, hvor du lige skal sætte en steril samtale i gang hos bedstemor for herefter at begive dig hen til forlystelsesparken. Apropos forlystelser, så er der fire minispil til at skabe et afbræk fra den egentlige handling og give dig lidt pusterum. De er bare ikke underholdende, hvor hesteløbet er forvirrende indviklet, frøkastning for simpelt, ridning med besværlig kontrol af sixaxis og lidt flaskekast. Når de små afbræk ikke formår at skabe den pause og variation af hovedemnet, så bliver oplevelsen en konstant lige linie med nogle bump på vejen. Uden advarsel mener spillet, at du nu kan huske alle elementer i spillet og hen mod slutningen, står du på egen hånd uden kompas og med sære opgaver, der løser sig selv.

Men, hvad er en stjerne egentlig uden sin helt egen turnebus? Sådan en skal du selvfølgelig også have til rådighed, og herinde kan du dekorere uden at ommøblere. Tapet kan ændres, sengen kan skiftes ud og andre ting du finder i landsbyen vil du kunne sætte op i din bus. Den har som sådan intet formål, da du fra din mobil allerede har adgang til garderobeskabet, hvor du kan skifte smykker, toppe og nederdele. Hannah Montana er en flot pige, uden at være skøn – det samme kan siges om spillet baseret på filmen.

En ren palet af farver og strålende lyse facader tillægger stemningen et positivt slør. Det kan dog ikke undgås at føle sterilt, selvom nogle balloner svæver lidt i luften, karrusellen drejer rundt, og en datter går med sin nye bamse i armene. Så står vores kære veninde bare fast i den blå luft, vi mister kontrollen, når en forbipasserende lige skal have en snak, og det er lige før hendes nærmeste beslægtning ikke er hendes far, men en kampvogn med en kantet fremgang, når gågangen sættes i gang.

I en lille opsummering er Hannah Montana: The Movie et licensspil, der ikke sætter uvidende ind i handlingen eller personudviklingen fra filmen. Men selvom du ikke har været i biografen for nylig, så følger du ligeså godt med som Mileys mest trofaste fans, for historien gøres der ikke meget ud af. Til gengæld har nSpace kræset for stemningen og sørget for en dejlig indlevelse i en afslappende landsby man ender med selv at ville være en del af. For der er stor chance for, at man med egen fantasi ville gøre dette ophold meget sjovere end, hvad man har formået med mindre doser af backtracking og forcerede samtaler. Vi har her ikke at gøre med noget dårligt spil, det ligger blot mindre solidt på skalaen.