Vi tager ud og kører i Kazunoris højtelskede bilspilsfranchise

Med Gran Turismo 5 har Kazunori og Polyphony Digital sendt næste iteration af deres hjertebarn på gaden. “Den komplette køreoplevelse”, som de ynder at kalde det. Om det så kan leve op til de store forventninger, som de selv lægger op til, det vil vi kigge nærmere på. Ét er i hvert fald sikkert, der er blevet lagt utrolig meget arbejde i de små detaljer, og det er åbenlyst, hvor meget kærlighed, der er lagt i titlen.

Biler og baner
Med godt 200 premium bilmodeller, der er modelleret i detaljer efter virkelighedens ditto, kan Gran Turismo prale af en imponerende line-up af virklighedstro øser. Alt fra køreegenskaber til interiør er gengivet på en overbevisende facon. Derudover er der ca. 800 andre bilmodeller, som har fået en standardbehandling og i realiteten blot er en simpel model af bilen uden de karakteriserende detaljer. Det resulterer bl.a. i, at du ikke kan vælge en synsvinkel indenfra kabinen på denne type modeller.

Med et sådan overflødighedshorn af lækre øser, kan det være minimalt frustrerende ikke at have frihed til at vælge imellem dem allesammen, hvis du lige vil trille lidt rundt på Nürburgring i din foretrukne Ferrari. At man så kan dalre rundt i en “reasonably priced” personbil på Top Gears test track og prøve at slå diverse kendisers tid er et lille plaster på såret.

Der er 71 forskellige baner fordelt over 26 geografiske placeringer, bl.a. nogle af de nok mest velkendte baner Suzuka, Monza og ikke mindst Nürburgring. Men også Daytona, Laguna Seca og Indianapolis Motorspeedway er der fundet plads til såvel som bybaner i og omkring London, Rom og Madrid. Derudover er der en række originale racerbaner og specialbaner, såsom Top Gears test track.

Licenserne er ikke længere et krav
Omdrejningspunktet i Gran Turismo 5 er karrieredelen. Her kan du gennemføre en lang række licenser, men til forskel fra tidligere titler er du ikke tvunget til at gennemføre disse for at få lov til at køre ræs. Det er et stort plus, specielt for de spillere, der fandt dette aspekt frustrerende og kedeligt. Licenserne giver dig en række udfordringer, som ved udførelse via meget små tidsmarginaler giver dig enten en bronze-, sølv- eller guldmedalje.

Løbene er delt op i A-spec og B-spec. I A-spec kan man, som man kunne forvente, deltage i forskellige enkeltløb og grand prixer, delt op i forskellige sværhedsgrader. Løbene varieres meget og byder på en øget udfordring udover blot at skulle lave en god placering. Hvert løb eller grand prix har et adgangskrav, som eksempelvis begrænser hvilken type bil du kan køre i under løbet. Det kan være et løb for klassiske 60’er biler sller et løb udelukkende for Toyotaer. Oftest betyder dette, i hvert fald i starten, at du skal købe dig til en bil, enten hos brugtvognsforhandleren i menuen eller som ny direkte fra producenten. Dette har dog været kilde til adskillige frustrationsmomenter, idet man skal hele vejen tilbage til menuen for at shoppe efter en ny bil og ofte skal sidde og lede efter den rigtige model, som man ud fra hukommelsen skal huske skal være indenfor visse kriterier for at man kan bruge den til det aktuelle løb.

B-spec derimod er en lidt løjerlig fætter. Her sidder du ikke selv bag rattet, men har en mere tilbagetrukken rolle som leder af et team. Du udsteder ordrer og skal overvåge din A.I. kørers fysik og udholdenhed. Selvom det kan være kønt at se på, er det ganske enkelt for kedeligt i længden.

Udover de karrieremæssige løb, kan du udsætte dig selv for specielle events, såsom ræs i meget lav hastighed på Top Gears test track eller gokart løb, som er en rigtig god måde at tjene penge på, for præmiepengene er 3-4 gange højere end i de regulære ræs i starten.

Det grænser til bilporno
Grafikken er naturligvis noget, der også er lagt vægt på fra udviklerens side, specielt i en simulationstitel som denne, der er så tæt på at være bilporno som noget kan være. Det er da også ganske nydelige omgivelser, der danner ramme om køreoplevelsen. Teksturerne er i høj klasse, og banedesignerne hos Polyphony Digital har været gode til at gengive de baner, vi kender fra virkeligheden. Og når det kommer til design af bilerne, så er de også blevet gengivet på en særligt troværdig måde.

Med over 1.000 bilmodeller, hvoraf 200 af dem er premium modeller, kan man se, at der også er lagt meget arbejde i de damage models, der angiver hvor på bilen, der er sket skader. Her halter GT5 dog alligevel efter konkurrenterne. Det virker som om udvikleren har valgt at bide over alt for meget, hvilket de næsten seks års udviklingstid bevidner.

Konklusion
Gran Turismo 5 har været længe undervejs, og det har hovedsageligt været fordi Kazunori har villet inkludere Nascar, rally og gokart løb til kørselsoplevelsen. Alligevel er det endt med at disse tilføjende oplevelser er meget anonyme i spillet, og løbene er derfor hovedsageligt centreret omkring standardvogne. Vi har testet GT5 både med og uden rat og pedaler, og det skal siges, at det først er når man har det rigtige setup, at denne titel kommer til sin ret. Vi havde et Fanatec Porsche 911 Carrera rat og pedalsæt, som vi fastgjorde på et bord med pedalerne placeret imod et par kasser, som agerede stopklods. For alene det at man ikke skal tænke over, at pedalerne skrider, og at rattet er for lavt placeret, som eksempelvis på et sofabord eller i skødet i sofaen, gjorde, at oplevelsen blev en helt anden.

Graden af realismen er tilpas uden at overdrive simulationsfølelsen. Vi har pt. ikke oplevet samme gode følelse fra noget andet spil, så går du meget op i racerspil, er GT5 en absolut must-have titel i samlingen.