EA er tilbage på grønsværen, men er sejren i hus?

Det kom ikke som en overraskelse, vel? Endnu en sæson, endnu et FIFA fra EA Sports. Selvom sidste års udgivelse stadig står som et af de stærkeste udspil i serien, er det atter tid til at prøve kræfter med nye tilføjelser, der skal gøre spillet endnu mere troværdigt på den virtuelle græsplæne – og ikke overraskende slipper EA godt afsted igen i år.

Nu er spillerne jo kloge
Lad os spare lidt tid med at droppe de sædvanlige floskler om, at nu er holdene opdateret, og at spillet har fået de generelle løft. For som det sædvanligt er tilfældet med disse årlige udgivelser fra EA Sports, er der trods alt forberedelser eller i hvert fald ændringer de fleste steder. Det, der er mest iøjnefaldene af store, drastiske ændringer og fortjener omtale, er muligheden for at spille som målmand, men især også det EA selv kalder Personality+, der er blandt FIFA 11's helt store nye tiltag.

Hvis man er en af dem, der af en eller anden underlig årsag er træt af at spille med markspillerne, der skal score mål og forsvare, er der som nævnt nu mulighed for at stille sig ind i buret. Hvorfor det først er tilgængeligt nu, er en gåde, men det er næsten lige så svært at forstå, hvorfor man ville spille som målmand. I de første kampe er det ganske underholdende, men efterhånden bliver det en møjsommelig og ensformig oplevelse, specielt hvis man er det overlegne hold. Hvis det er tilfældet, får man stort set aldrig besøg af bolden. Der gives ellers god hjælp til, hvad man bør foretage sig med små pile, der peger i den retning, bolden eller spilleren kommer fra, men man får altså mest ud af pengene, hvis man dropper rollen som målmand.

Mere interessant er derimod Personality+, der skal gøre spillerne mere individuelle og i særdeleshed gøre det mere tydeligt, hvor spillerne på banen har sine styrker og svagheder. Der er blevet lagt meget vægt på netop denne feature op til udgivelsen, og det er også helt klart et træk i den mere realistiske retning i stedet for at have 11 spillere på sit hold, der opfører sig stort set ens. En ting er dog at snakke om det, noget andet er at føre det ud i livet, og det har EA stort set formået. Der er helt klart forskel på teknisk begavede spillere og de mindre heldige, ligesom det er tydeligt, hvem der foretrækker at spille bolden rundt i stedet for at løbe i dybden på grund af manglende hurtighed. Men selvom man nu kan se tegn på lidt mere intelligens blandt spillerne, så er det begrænset, hvor meget man egentligt lægger mærke til det, når først bolden er sat i spil. Man slipper heller ikke for de typiske træk blandt samtlige spillere, som man ofte lære at udnytte, ligesom tilfældet var i FIFA 10. Efter en god håndfuld timer har man som regel styr på, hvad det kræver for at få en spiller til at løbe i dybden, så man kan sparke en perfekt stikning afsted, ligesom AI'ens forsvarsspillere hurtigt kan sættes af med en kvik vending i straffesparksfeltet, så man kan sparke bolden direkte ind i hjørnet – hvis ellers skytten er i besiddelse af en nogenlunde sparketeknik.

På trods af sædvanlige små smuthuller og med det veludførte Personality+, er FIFA 11's gameplay generelt udsat for et balanceret løft i forhold til sidste sæson. Spillerne virker i det hele taget mere intelligente, hvilket for eksempel ses i hovedstød, der nu er blevet en del nemmere at styre, men samtidig også mere avancerede at udføre på teknisk tilfredsstillende vis. Det er sværere at løbe sig direkte igennem et forsvar, men det er også langt mere givende med denne udfordring, og sådan bliver det ved med små, men vigtige forbedringer.

Hvis man kigger udenfor banen, er der selvfølgelig også kommet nye tiltag til. Man kan stadig vælge at kreere sin egen spiller og gøre ham til legende, men denne gang kan man også sikre sig et eftermåle, når karrieren slutter på banen, ved at fortsætte som manager. Man kan selvfølgelig også bare vælge at agere som manager, og hvis intet af det er fint nok, så kan man nu blande det, så man er spillende manager. De tre valgmuligheder fungerer alle ganske godt, og hver del har sine fordele, men bestemt også ulemper. Fælles for dem alle er, at man risikerer umådeligt lange loading-tider, når kalenderen traves igennem uden kampdage. Dette gør sig specielt gældende, hvis man spiller med sin egen Pro tidligt i karrieren, hvor man endnu ikke er fast mand på holdet. Her kan man snildt skulle simulere to-tre uger, før man kan komme i kamp, og det dræber simpelthen spillets kontinuitet. Til gengæld er der godt nyt for de spillere, der er fanatiske med enhver form for achievements. Man kan nu ikke længere selv vælge at fordele XP-points på ens egenskaber, dette sker derimod ved at udføre achievements på banen. Dette kan for eksempel være at score med sin svage fod, lave to hovedstødmål og lignende. Hver achievement giver point i ens egenskaber, så man langsomt forbedrer sig igennem den måde, man spiller på. Det kræver muligvis lidt tilvænning i starten, og enten falder det i god eller dårlig jord, men det er skam en ganske fin måde at tvinge lidt mere realisme ind på banen.

Giv os frisk blod i kommentator-boksen
Ligesom med selve spillet på banen, er der også sket grafiske ændringer til det bedre. Græsset er grønnere, og spillerne ligner sig selv mere og mere. Der er stadig visse forundrende udseender, men det er til at overkomme, og oftest er det tydeligt at se, hvem man kigger på. Men selvom FIFA 11 som forventet ser bedre ud, så er der underlige fejl at finde. Når man ser sekvenser af spillerne, der tripper rundt inden en udskiftning, er det som om, at spillet hakker sig igennem for at finde den korrekte spiller at vise. Ofte popper to-tre spiller op ud af den blå luft for endelig at forblive en spiller, og når man øver sig i arenaen, er det ikke unormalt, at spillerne helt forsvinder, eller at man kortvarigt ender som målmand, selvom man egentligt har valgt at styre markspilleren. Det er ikke store gener, men det er stadigvæk underligt, at EA ikke har fundet tid til udrydde fejlene.

Noget andet, der snart burde udryddes, er kommentatorerne. Igen er det makkerparret fra sidste år, Andy Gray og Martin Taylor, og selvom der er ny dialog i højtalerne, så lyder det som rester fra sidste år. En del af replikkerne minder alt for meget om FIFA 10 og er ikke noget kærligt gensyn. Musikken er ligeledes ved at være halvkedelig, selvom der er hentet numre fra flere af tidens populære navne, og man efterlades med ønsket om, at der i det mindste sker en god omgang omvæltninger til næste år.

Stadig kongen, eller?
Der er ingen tvivl om, at hvis man ejer FIFA 10, så er det svært at se, hvorfor man skal udskifte det eksemplar med dette års kapitel. På den anden side er der trods alt kommet forbedringer og nye tiltag, som bestemt hjælper med at løfte FIFA 11. At man nu kan spille som målmand gør ikke den store forskel, og det kan diskuteres, hvor meget Personality+ gør ved ens spiloplevelse. Det vigtigste er dog, at FIFA 11 besidder et hamrende godt gameplay og tidsrøvende karriere-dele samt online spillemuligheder, der ligger helt på samme højde – hvis ikke højere – end sidste år, og det tipper muligvis udfaldet til FIFA 11's fordel. Nu bliver det bare spændende at se, om spillet føles ligeså imponerende, når konkurrenten PES 2011 kommer på banen.