PEGI aldersmærking: 18+

Assassin's Creed II /PS3

Udvikler: | Udgiver: Ubisoft | Genre: Action | Udgivelse: 19. november '09 | Andre platforme: X360, PC
Genveje: Relaterede spil | Nyheder | Anmeldelse | Screenshots | Trailers | Køb

Anmeldelse af Assassin's Creed II /PS3

Skrevet af Anders Pedersen, d. 24. januar 2010, kl. 20:22

Poetisk fortælling om renæssancens adelsmand og hans tørst for hævn. Livets træ sender dig tilbage til kampen mellem snigmorderen og ridderen.

En monoton tilgang sørgede for en blandet modtagelse af Assassin’s Creed, men undertegnede indrømmer gerne, at det stadig står som et stærkt minde og et af de mest fyldestgørende over de sidste fire år. Altair står som statue og symbol for snigmordernes kamp mod tempelridderne under Det Tredje Korstog; depressionen af 1191.

Desmond Miles, på flugt fra Abstergo Industries; bringes i sikkerhed. Sammen med nye kammerater sætter du dig i stolen. Animus 2.0 er en opdateret maskine, der med flere muligheder skal præsentere dig for en forfader mere. Ezio Auditore Da Firenze, født i Firenze, Italien, under Renæssancen i 1476. Den rige adelsmand forrådes af rivaliserende familier og ser sin tørst for hævn stige. Missionen er personlig, men snigmorder er han ikke. Han er i stedet akademiker og kriger, trænet i sværdfægtning og krig; uddannet i kunst og poetri.

Hævnens søde tangenter
Egenskaber, der åbner for et utal af veje for vores unge herre. Som interesse har du for mål at ændre på den nedslidte bygning og lade et palads blomstre med en omkringliggende landsby i samme dur. Et nyt økonomi-system sørger for at holde trit med dine penge, som stjæles fra de fattige og tages af de besøgende. Du kan som lommetyv stjæle fra de uskyldige og bruge dem på nyt legetøj og opgraderinger.

Fortidens krav om et bestemt våben til missionen er ikke gældende i Romagna, Tuscay, Firenze og Venedig. Der er ingen kære overboss, der skal sætte armen over din skulder. Men du står ikke på egen fod, som Altair. Du kan tage rundt til forskellige markeder og købe nye våben, udstyr, medicin og tøj. Med det nye notoriety-system vil vagterne huske dig, og de civile vil ligge mærke til din profil. Her kan du vælge at rive ’eftersøgt’ plakater ned fra murerne eller bestikke de højttalende i samfundet. Skulle det ende med flugt, kan du købe nye kapper og armor for at ændre på udseendet.

Under dine missioner kan rigdommens magt bruges på skønne dansere eller familiemedlemmer, som herefter tiltrækker mulige vagter. For dem vil du helst undgå med de nye fighting mekanismer. Systemet med modangreb og parries er bibeholdt, men her tilsættes en sårbarhed, taktiske elementer og flere våben. Mest iøjefaldende er de to knive, der nu ligger gemt ved håndleddet, som så kan nedlægge to fjender med et enkelt blink. Gasbomber kan forvirre tempelridderne, og mønter kan henlede deres opmærksomhed, når de smides på gaden.

Rig adelsmand kan også være sårbar
Du opmuntres til hurtige drab i stedet for mødet med et dusin af vagter, der denne gang består af flere grader. Soldater med spyd, andre bevæbnet med sværd og nogle af dem let pansrede og tungt pansrede. Her skal den rette metode anvendes ved for eksempel at sparke våbnet ud af hænderne på fjenden og bruge det mod ham. Du kan stadig gemme dig i høstakke, men en ny klasse kan nu lede efter dig i dine gemmesteder, til gengæld kan du også her udføre et snildt angreb.

Venedig er en kulturby omringet af vand og kanaler; det kommer dig til gode. Ezio kan nemlig svømme, gemme sig under vandet og sågar bruge robåde til flugt og transport. Væk er det søvndyssende design med efterforskning, snigmord og flugten hjem til overbossen. Skrottet er også de langsomme funktioner, hvor du blandt andet skulle overvære en samtale. Nu er indgangsvinklen meget mere strømlinet, spillets absolut største force. Med mere end 15 missionstyper blandes de alle under en enkel mission, så et simpelt røveri kan ende i et snigmord længere inde i opgaven.

Spillet er denne gang meget længere og giver dig en fuldendt oplevelse, hvor også Desmond træder mere i karakter. Selvfølgelig får du igen en hel masse ekstra materiale at finde rundt i byerne, hvor alt dette blandt andet kan låse op for noget andet indhold i Ubisofts nye Uplay service. Nogle af de ting, du låser op for, vil gavne dig i andre spil, men den ultimative præmie må siges at have at gøre med forgængerens essentielle snigmorder. Alt det gode ved etteren er intakt, så du skal stadig løbe rundt blandt gader og stræder, tage og nye fangehuller som taget ud af Prince of Persia.

Vores ungkarl er en mand uden grænser, en emotionel rutsjebane. Det udtrykkes med nogle fine ord på italiensk, som flot står oversat i underteksterne. De italienske stemmeskuespillere har også gjort et usædvanligt godt indtryk, hvor det hele understøttes af en uovertruffent orkestermusik af danske Jesper Kyd; desværre noget anonym. Det er byernes design dog ikke, med flotte detaljer i The Grand Canal, Leonardo Da Vincis Workshop og Cathedral, der alle er smukt gengivet ud fra gamle reference-billeder. Den tekniske side har generelt set fået sig et nøk opad med et dag/nat system, vådt tøj og en mere stabil framerate og mindre pop-in, især på PlayStation 3.

Italiensk poesi for engagerede
Osende flot design, et mere solidt teknisk underlag, atmosfærisk soundtrack og en sand kælen for det italienske sprog er blot den ene side af mønten. Fængende er ordet, der skal beskrive en efterfølger, der har taget mere end to skridt fremad. Assassin’s Creed 2 er et bundsolidt singleplayer spil med en forsat interessant fortælling og en indlevelse uden sammenligning, der retfærdiggør manglen på multiplayer. Her har du mere end 15 timers tidsfordriv med intriger, drama, hævn og egoisme. Her har vi snigmorderen over dem alle.

Vurdering og konklusion

Gamers Globe vurdering af
Assassin's Creed II:
9/10
Lyd: 9/10
Grafik: 9/10
Gameplay: 9/10
Holdbarhed: 8/10