Manga-bølgen er for alvor over os. Tegneserier og spil vælter ind fra Østen med større og større succes. Denne gang kommer det i form af en ung knøs, der vil være verdens mest berygtede pirat – hils på Monkey D. Luffy!

Lige siden tidernes morgen med Pokémon er Vesten blevet overrumplet med den ene manga-tegneserie efter den anden. Disse er selvfølgelig blevet lavet til konsolspil, og herefter har manga-invasionen formået at skabe nye højder. Børn overgiver sig med det samme til denne genre, og det er ikke helt uforståeligt. Volden udebliver, og hvis der skulle være den mindste snert af vold, så er det overdramatiseret så meget, at det efterlader et 'ikke-voldeligt' indtryk på én. Derudover er der humor og generel barnlig opførsel så at sige. Det er et perfekt miks for de børn der er for store til de helt barnlige spil, men som stadig væk også er for små til de mere seriøse og voldelige voksne spil.

Jack Sparrow Junior
Monkey D. Luffy er en lille knægt med store ambitioner. Han vil erobre verdenshavene og blive den mest famøse pirat, menneskeheden nogensinde har kendt til. Dette kan han dog ikke alene, og det er her spillet begynder. Du skal rejse fra ø til ø igennem flere farvande, hvor du møder forhindringer og modstandere. Enten møder du fx en gruppe soldater eller lignende, eller også møder du en person, som du kan få med på dit skib som en hjælpende hånd, og som du dermed også kan kæmpe med. Hele pointen er, at du skal samle dig et mandskab, og samtidig forbedre dine mænd med erfaring, som du vinder gennem kampe. Det lyder meget simpelt, og det er det skam også. Der er ikke de store dikkedarer, og der er kun en vej – fremad!

Desværre for spillet, snubler det lige præcis der hvor spillet er mest ligetil. Kampene er oftest vundet på forhånd, hvis du tæsker løs på tasterne i blinde. Dette er det nemmeste at gøre, men samtidig dræber det holdbarheden på spillet. Heldigvis er banerne oftest bygget op sådan, at du kan kaste med kasser og diverse ting, samt smadre disse for fx at få et kæmpe baseballbat, der uden tvivl er ganske sjovt at bruge. Dette øger underholdningen, men det er begrænset hvor lang tid det kan holde et spil i live. Det mest effektive forsøg der er lavet på at forlænge levetiden er absolut muligheden for bonusser i kampene. Inden hver kamp bliver du præsenteret for kravet for at vinde kampen. Her bliver der ofte tildelt bonusser, hvis du formår at gøre noget specielt i kampen. Fx skal det endelige dødsstød mod din modstander være forårsaget af en kasse. Det hiver sværhedsgraden lidt op, og gør spillet lidt mere interessant. Derudover skal det også nævnes, at det ikke kun er muligt at spille i adventure-mode, men man kan også vælge en decideret battle-mode samt training, etc. så man er ikke tvunget til at sejle rundt hele tiden.

Spillet er et decideret kampspil. Det er dog ikke som fx Tekken. Det er nemlig her manga-stilen træder ind. Figurerne ser ud som manga-figurer gør, og deres opførsel understreger kun dette. Universet er til tider næsten helt sindssygt, men dette er netop hvad der er kendetegnet ved denne stil. Fx er hovedpersonen udstyret med elastiske arme, hvorimod en anden person har en svaghed for sværd. Du møder også en bindegal klovn, som mest af alt leder tankerne hen på Pennywise, den ondeste klovn nogensinde. Der er dog stadig en vis uskyldighed over det, da vi befinder os i et univers, som mest af alt skal være underholdende og tilgængeligt for alle aldersgrupper.

Skingre stemmer vs. lækker grafik
Spillets grafiske side står i direkte kontrast til lydsiden. Grafisk er spillet utroligt nok godt lavet, specielt de baner man spiller i. Men også selve personerne er godt animeret og man bliver bestemt ikke skuffet. Man bliver tværtimod ofte grebet i at sidde og kigge på baggrunden, når man egentligt skulle kæmpe mod en modstander.

Desværre ødelægger lydsiden dette glansbillede. Figurernes stemmer lyder tit som negle mod en tavle, og tit sidder man og trykker febrilsk på knapperne for at springe samtalerne over. Endnu en gang må man sige, at dette passer fint ind i hele universet, men ligeså spændende det kan være, ligeså irriterende kan det også være. Det er derfor også noget af en balancegang at have et fuldstændig godt forhold til dette univers.

På grænsen til sindssyge
Der er absolut ingen tvivl om at dette spil, vil score mange point hos forskellige yngre aldersgrupper. Spillet er underholdende på en barnlig måde, og det er til tider et så direkte sindssygt og spøjst univers, at det nok også kun er børn der kan følge med i det. Netop det barnlige og uskyldige er både spillets stærke side samt svage side. Desværre bliver det til tider for meget, og for voksne spillere er der nok ikke meget at komme efter. Det er meget sjovt at spille et par kampe og opleve hele dette univers, men ligeså sjovt det er, ligeså kedeligt bliver det hurtigt. Det er simpelthen for trivielt og ensformigt, og man mangler i sidste ende en form for ordentlig modstand. Spillet bliver sikkert et hit hos børnene, men de voksne vil kun blive ramt af sindssyge, medmindre de er barnlige af sjæl og har en forkærlighed for den finurlige genre kaldt manga.