PEGI aldersmærking: 3+

EyeToy: Play Astro Zoo /PS2

Udvikler: | Udgiver: SCEE | Genre: Underholdning | Udgivelse: 31. oktober '07
Genveje: Anmeldelse | Screenshots | Køb

Anmeldelse af EyeToy: Play Astro Zoo /PS2

Skrevet af Anders Pedersen, d. 7. februar 2008, kl. 23:30

Denne gang skal du med EyeToy kameraets vågne øje en tur til den zoologiske have i galaksen, men en komet har skabt uro før åbningen, så det er din opgave at rydde op efter skaden.

Det kan godt være, at Sonys studie i London for længst har lanceret EyeToy kameraet til PlayStation 3, men det hindrer ikke den etablerede serie på PlayStation 2 i at udvide sig. Derfor er man på banen med et spil henvendt det unge publikum med zoologisk have som tema.

I det ydre rum har man bygget en helt speciel rumstation til de vilde dyr, som har åbningsdag i morgen. Men vi erfarer, at galaksen byder på lidt af hvert, derfor stormer en metafor forbi og heldigt for os, snitter den kun lige den zoologiske have og rykker rundt på alle dyrene.

En simpel og forståelig historie for de mindste, hvor du skal sørge for at hjælpe de vilde dyr, der har deres helt eget problem at fikse. På de fire forskellige zoner – skovcenter, junglekapsel, marineboble, polarkuppel – er der fem forskellige bure, der skal gennemføres. Men der er et sjette bur, der kun kan åbnes ved at dirke låsen op. Dette gøres ved at omdanne de røde laserstråler til grønne farver, men det gøres kun ved at spille igennem de første fem.

En komet har fået dyrene i problemer
Når du endelig får adgang til det sidste bur, skal du igennem ti forskellige udfordringer, som stifteren af haven fortæller dig alt om undervejs. Alt imens du skal vække et dyr i alt råben eller pudse pingvinens hjelm ren, er du oppe mod tiden eller et antal liv. Sådan fungerer det i alle spillets baner, og er du så god, at du kan redde dyrene inden tiden når under en tube, så får du adgang til et helt specielt legerum, når alle seks er indsamlet.

Har du allerede har prøvet kræfter med et af de mange andre titler i franchisen, så er der ikke meget nyt under solen her. Det fungerer på samme måde med de helt samme lege i nye klæder. Er du gået glip af EyeToy kameraet, kræves sådan et, da denne registrerer dine bevægelser.

Igen er det muligt at snyde ved blot at vifte med armene, men spiller du efter reglerne, får du hurtigt sved på panden, da du blandt andet skal på jagt efter undslupne krokodiller og hoppe over hindringer. I andre baner skal du fordele tigre og zebraer i de rigtige kuber, du skal efterligne isbjørnens bevægelser, få mærkværdige genstande ud af hajens krop og slå kokosnødder væk, som de drilagtige aber kaster efter dig.

Der er nogle ganske interessante og underholdende lege for de mindste især, og så er det bare toppen af kagen, at du også får dansk sprog med i pakken. Astro Zoo gør også brug af kameraets mikrofon, men desværre bruges den kun i to korte momenter, hvilket er spild af en ellers solid funktion.

Perfekt tema og design til børnene.
Da du ikke kan vælge nogen former for sværhedsgrader, skal det ingen hemmelighed være, at spillet er hurtigt overstået. Der er kun fireogtyve udfordringer, som hver især kan gennemføres på små fem minutter. Der er meget ventetid i mellem, når der skal loades og stifteren skal forklare dig, hvad opgaven går ud på – så du kan ikke undgå at føle, at du nogen gange venter mere end du egentlig spiller.

Op til to spillere kan spille mod hinanden, men da der ikke er meget forskel på de forskellige baner, er det begrænset, hvor længe underholdningen kan vare. EyeToy Play Astro Zoo er uden tvivl henvendt de allermindste i familien, selvom far eller mor sagtens kan miste pusten.

På det tekniske plan er intet spektakulært, men det holder sig til den simple farvede cel-shaded grafik. Interfacet er desværre en smule uoverskueligt uden en generel menu, og så går der længe før du finder ud af, hvor man skal kigge hen for at se, hvilke dyr man har reddet. Stemmen, der guider dig igennem, holdes i en sød og rar tone, mens musik og lydeffekter i den grad giver dine børn nogle glade stunder.

Astro Zoo er kun for de yngste.
Udover de 24 baner og det rene tidsfordriv i de fire ekstra lege, er der ikke meget at komme efter. Opgaverne bliver hurtigt trivielle, hvilket begrænser genspilningsværdien, og så er det synd, at man ikke har mere ekstra indhold med som i den første udgivelse, der viste kameraets brug af forskellige effekter.

Mikrofonen bliver kun brugt i fire hurtige sekunder, mens der ikke er meget udfordring udover dine spejlvendte bevægelser. Sjovt er det dog bestemt for børn under seks år, men også kun i de første par timer. Man kan dog som garvet bruger af hardwaren kun drage den konklusion, at tilgangen til EyeToy på PlayStation 2 desværre virker forældet.

Vurdering og konklusion

Gamers Globe vurdering af
EyeToy: Play Astro Zoo:
5/10
Lyd: 6/10
Grafik: 5/10
Gameplay: 5/10
Holdbarhed: 3/10

Køb spillet i shoppen