Capcom Fighting Jam /PS2
Anmeldelse af Capcom Fighting Jam /PS2
![]() |
Retrotiden er over os!
Capcom Fighting Jam (CFJ) virkede for mig umiddelbart som - endnu - et wannabe-Tekken-spil – og sørme så om det ikke også er det! Det man har valgt at satse på i dette fighter-spil er de usædvanlige figurer og de mange forskellige tricks man kan udføre. Desuden vil jeg mene man fra udviklernes side har valgt at henvende sig direkte til folk der har tilbragt timer foran spillemaskinerne rundt omkring i verden, hvor den flade 2D-grafik endnu hersker. Grafikken i CFJ bærer derfor præg heraf – desværre vil jeg sige, for det er ikke noget kønt syn.
Baggrundene i de forskellige baner er til dels animerede tegnefilm uden liv af nogen art, andre steder ligner det rigtige billeder man har mixet ind i spillet. Selve figurerne er groft udskårne tegnefilmsprodukter, der stråler af hakkede kanter og uudformede pixels. Addrk!
.. Øh.. Hvordan gjorde han det der?
Efter at have indstillet spillet i den lette ende af rækken af sværhedsgrader kan man begynde at spille arkade-mode, spille mod en virkelig modspiller eller træne. Jeg startede med arkade-mode. Herefter blev jeg bragt til en skærm med mange forskellige spillere, hvorefter jeg skulle udvælge mig to. Jeg valgte en forvokset blæksprutte med en trefork og en letpåklædt ung dame. Herefter begyndte første runde.
Mine første modstandere var en mumie og en løve med et sværd. Jeg prøvede at trykke lidt frem og tilbage på knapperne og fik da også uddelt et par øretæver til mumien, der dog var alt andet end let at skade. Herefter gik det helt galt: Mumiemanden foldede sig ud vha. noget egyptisk magi der involverede 4 arme og ben og en del ild hvorefter mit liv var reduceret til lige omkring nulpunktet. Jeg fik derfor lige pludselig travlt med at skifte min blæksprutte ud med damen der sikkert stod klar på sidelinjen, noget der ikke kunne lykkes, idet man kun kan skifte ud mellem runderne, og kun hvis du trykker på de rigtige taster. Dette resulterede derved i, at jeg tabte runden.
Nu røg jeg tilbage til skærmen med spillere og på ny udvalgte jeg mig to styks. Igen blev det blæksprutten som førstemand, den sidste spiller var bare en tilfældighed. I denne runde valgte jeg at fokusere på at lave nogle seriemoves ligesom mumien før havde anvendt mod mig. Jeg hamrede derfor løs på mange knapper på samme tid og svingede rundt med kontrollen som var den en ulækker edderkop der havde bidt mig i fingeren, men ak! – ingenting bemærkelsesværdigt skete og atter en gang måtte jeg se mig selv besejret af mumien, hvorefter vedkommende fyrede en plat sejrsreplik af på engelsk skrift på min skærm.
Nu måtte jeg altså se at lære mig nogle tricks, så jeg gik ind i træningsdelen af spillet. Atter en gang måtte blæksprutten lide under mine ringe evner, men denne gang ventede jeg at kunne få en trickmenu frem som det er kendt fra Tekken-serien og derved uddele øretæver til den dummyspilfigur der var opstillet i højre side af skærmen. Det var her at jeg for alvor havde lyst til at skrige: Der er ingen trickmenu! Fortvivlet kastede jeg kontrollen ned i min seng og gik ud og hentede mig noget at drikke. Derefter satte jeg mig til rette atter en gang, fast besluttet på at give spillet en sidste chance.
En time senere..
For nu at afslutte min lille novelle her om, hvordan jeg blev psykisk lammetævet af CFJ's mange mangler kan siges, at jeg efter en time med platte, engelske sejrskommentarer og en noget monoton og kedelig lydside, samt en forfærdelig grim grafisk del af spillet, har lyst til at sende spillet retur til udviklerne – det her er simpelthen gjort for dårligt og alt for hurtigt. Spillet har intet nyt at byde på, der er ingen historie i spillet og værst af alt er der intet fængende. Har du stået dag og nat foran en spilleautomat og synes du, at det var fedt – så bliv der! Dette spil får dig ligefrem til at længes tilbage til spilleautomaten!
Konklusion:
Har du et overskud af penge og er du vild med ensidige nærkampe, flad 2D-grafik og kommentarer som: "I sense 5 dimensions distorting and overlapping as we speak", så er Capcom Fighting Jam helt klart noget for dig. Og for alle os andre er der kun et at gøre: Gå i en lang bue udenom spillet!
Vurdering og konklusion
Capcom Fighting Jam:2/10
Grafik: 3/10
Gameplay: 2/10
Holdbarhed: 1/10
Filtrer på konsol
Naruto: Uzumaki Chronicles 2 /PS2
Naruto og vennerne står oppe mod en glemt trussel, så med den orange-klædte ninja er det op til dig at sætte en stopper for det onde med de bare næver. ▪ 11. mar '08
Metal Slug Anthology /PS2
Humoristisk Rambo-mentalitet og 2D action, hvor der for alvor skal spyttes rigtig mange kugler ud. SNK melder sig ind i klubben over klassiker-opsamlinger, men skiller sig ud ved at samle hele deres stilrene Metal Slug-serie i én udgivelse ▪ 08. jul '07
God Hand /PS2
En kombination af beat 'em up, humor og western-agtige omgivelser? Capcom er vendt tilbage til deres rødder.. Sådan da. ▪ 22. apr '07
Naruto: Ultimate Ninja /PS2
Naruto har ramt Playstation, og det går ikke stille for sig. Der bliver både råbt, skreget og kæmpet på livet løs. ▪ 27. mar '07
One Piece: Grand Adventure /PS2
Manga-bølgen er for alvor over os. Tegneserier og spil vælter ind fra Østen med større og større succes. Denne gang kommer det i form af en ung knøs, der vil være verdens mest berygtede pirat – hils på Monkey D. Luffy! ▪ 02. feb '07
- PlayStation Move marketingen er startet
Kevin Butler i episk tv-reklame. ▪ 02. sep '10 - Square Enixs næste engine er Luminous
Produktivt samarbejde med Eidos. ▪ 02. sep '10 - Epic Games med Project Sword til iOS enheder
Du vil ikke tro dine egne øjne! ▪ 02. sep '10 - GTA: Chinatown Wars HD til iPad i næste uge
Rockstar sætter omsider lanceringsdato på spillet. ▪ 02. sep '10 - Devil May Cry 5 vil tiltrække Vesten - Inafune
Capcom producer bekræfter seriens femte spil. ▪ 02. sep '10 - SCEJ annoncerer Tokyo Jungle til PS3
Kæmp for overlevelse i en ruineret japansk hovedstad. ▪ 02. sep '10 - Mythos gør klar til lukket beta
Få dit navn med i puljen. ▪ 02. sep '10 - Toy Box DLC udgivet til Crackdown 2
Kan fås gratis og for penge. ▪ 02. sep '10 - Top Gun til PSN næste onsdag
Op i luften med Maverick. ▪ 02. sep '10 - Game Center på vej til iPod og iPhone
Apple nyder godt af deres produkter. ▪ 02. sep '10



