Så står den fandenivoldsk race i jagerfly, nå Kuju Entertainment inddrager os i halsbrækkende luftdueller igennem utallige brudte lydmure i PSP-spillet M.A.C.H.

M.A.C.H er et arcade-baseret ekstrem-racer-spil i høje luftlag, der lystigt låner fra alverdens genrefæller på den fede måde. Inspirationerne er mange, og ingen af dem er der lagt synderligt meget skjul på, dog er det et velfungerende og tempofyldt frisk pust i en genre, som mange nok vil syntes, at vi ser alt for lidt til på konsollerne.

Dogfights og dødsrace
Wipeout Pure, der med bravur skød PSP'en ind på det globale konsolmarked, er tydeligt en bærende inspirationskilde. Den mest omfattende af M.A.C.Hs to måder at dyste på er på samme vis en gang racerløb i ekstremt høj fart. Banerne, der alle byder på skarpe kurver, smalle tunneller og udfordrende klippestykker, danner rammen om de dødsforagtende kapløb med tiden og modstanderne. Sporadisk placeret på banerne findes de livsvigtige power-ups, der i form af missiler og after-burners skal hjælpe spilleren til sejr. Fartøjerne, der flyves i, er kreativt og fantasifuldt designet jagerfly, og banerne er alt lige fra eksotiske klippeformationer til uvejrsramte havkyster. Bliver racer-delen en kende for monotont, byder spillet på en befriende afveksling i form af spilfunktionen Dog-fights. Her er indlysende nok tale om luftkampe, der udspilles i arenaer med miljøer baseret på racer-delens omgivelser. Her udvides arsenalet markant, og de livsbekræftende dødsdueller tager fat.

Pimp my plane
Det høje tempo, det arcade-lignende pointsystem og den farverige H.U.D. (Heads up-display) gør spiloplevelsen til en fornøjelig tur i et hæsblæsende tempo. Variationen forøges med en lang række Challenges, hvori vi finder de obligatoriske Time-attacks sammen med en lang række forskellige kampfunktioner, og som om det ikke var nok, er her rig mulighed for modificering af både ydelse og udseende i flyenes hangar. Selvfølgelig styrkes gameplayets levetid af multiplayer-funktionen, hvori Dog-fight-afsnittet virkelig lægger op til nogle intense kampe med vennerne. På trods af det høje tempo holder grafikken sig flydende, og dens farverige udseende benytter sig fuldt ud af konsollens tekniske kunnen. Lydeffekterne holder intensiteten oppe, og de hjælpes godt på vej af menuernes rock-musik. Sidstnævnte kan dog i længden godt blive en kende generende, men den holder sig heldigvis pænt i baggrunden det meste af tiden.

Værdig konkurrent til genrens elite
M.A.C.H virker og underholder på fornem vis. Det er langt fra særlig originalt, men det er udført på bedste vis og indeholder det bedste fra flere andre succeser. Wipeout Pure har bestemt fået sig en værdig konkurrent, og SEGAs kommende After Burner: Black Falcon får virkelig noget at skulle leve op til. Det er i høj grad anbefalelsesværdigt for PSP-spillere med hang til højt tempo, flotte eksplosioner og ekstreme luftsalg lækkert indpakket i et cool design. Forhåbentlig er dette ikke det sidste, vi ser til denne titel. M.A.C.H er gået i luften.