Uncharted: Golden Abyss
Anmeldelse af Uncharted: Golden Abyss /PS Vita
![]() |
Over tre epokeslående actionspil er vi kommet godt i bedene på Nathan Drake, og selvom Golden Abyss følger de samme Uncharted-træk, så gemmer der sig alligevel et noget anderledes eventyr.
Du befinder dig denne gang i Sydamerika sammen med en gammel bekendt, der ikke skyr sig fra at stikke sine venner i ryggen og en ny pige i rollen som din følgesvend. En amulet og jeres partnerskab skal føre jer til guldet og en afdød bedstefar, men imellem tiden spilles der på en lang række emner. Din primære trussel er general Guerro; en tidligere militærleder, der også søger syden for gemte skatte.
Stor vægt på udforkning
Spillet står unikt fra sine PS3-brødre, da der lægges markant mere vægt på udforskning. Der er derfor også meget mere at finde frem til, forskellige dele at sætte sammen og billeder at samle, så du får et lidt større indblik ind i historien. Du er nu udstyret med et kamera og skal tage billeder af bestemte monumenter, du skal viske jord af noter ved at gnide en finger hen over touch-skærmen og samle billeder, der er revet i flere stykker. De små spil gør Golden Abyss til et større eventyr og giver dig de nødvendige afbræk og den ro, du har kunne savne i tidligere spil.
Der er også minispil, der ikke gør sig lige så godt. Tag balanceringen hen over træstammer, hvor Vitaen skal tiltes. Det fungerer på den måde, at Nathan stopper op, hvor du så bedes balancere dit system i et kort øjeblik. Det virker mere kantet end i Uncharted: Drake’s Fortune, hvor du brugte Dual Shock 3 til at balancere, imens du fortsatte over træstammen. Det kan også blive en irritation for nogle, når touch-elementer påtvinges dig under slåskampe. Ikke nok med at tempoet sænkes, så dukker en stor grim pil også op midt på skærmen for at demonstrere i, hvilken retning du skal glide fingeren hen over skærmen på. Langt hen ad vejen er de nye kontol-inputs valgfrie, så du bestemmer selv om du vil genlade våbnet med et tryk på dets ikon, eller om du vil zoome ind med rear padet, når du sigter med sniperen. Gyroskopet giver her en god indlevelse, da det lader dig finjustere dit sigte ved at dreje Vitaen. Du kan også klatre op ad klippe ved skiftevis at lade venstre og højre pegefinger glide ned ad touchfeltet bagi, mens tilten kan bruges til at svinge i reb.
Sony Bend har lagt langt større vægt på din færd rundt i landskabet, og du får derfor mulighed for at pege på, hvor Drake skal tage hen, når han klatrer rundt på klipperne. Egentlig ville det straks beskrives som en gimmick, men du finder hurtigt dig selv ty til denne form for kontrol - det er langt enklere. Man gør desuden bod på et hidtil stort problem, hvor spilleren kunne have svært ved at finde rundt, men ikke længere. Med lidt kiggen hen over skulderen på Mirror’s Edge har man markeret objekter med den gule farve, der viser dig, hvilken retning der er den rette.
Mindre episk og mere jordnært
Golden Abyss er mere lettilgængeligt, især fordi en ny platform i PS Vita sagtens kan tiltrække sig nogle nye spillere, men det vejes op af, at der endelig er fokus på udforskningen og alt det, du kan finde rundt i miljøet. Spillet er også fokuseret på et enkelt område i stedet for at kaste dig Jorden rundt, hvilket skaber en langt mere jordnærd og tæt indlevelse. Historien præsenteres af usædvanlig mange mellemsekvenser og ofte af samtaler, der kunne have været udvekslet in-game. Der lægges nemlig ikke op til nogen “interaktiv film” her, hvor manglen på store episke sekvenser måske er det, der falder dig mest i øjnene.
Spillet mærkes af at være en lanceringstitel, da du ikke får online multiplayer, men i stedet får du lov til at bytte kort og andre skatte med spillere gennem Near på det “sorte marked”, som du altid kan tilgå uden om spillet i dets LiveArea felt. Der er desuden et hav af trofæer at indsamle, så det er bare med at imponere vennerne.
Uncharted: Golden Abyss er et svært grafisk bæst at skulle bedømme. På den ene side har vi et af de flotteste på et håndholdt format nogensinde, og på den anden side ser det så flot ud, at vi nærmer os grafikken på fladskærmen. Spillet oser af flotte udsigter til bjerge, en rig solnedgang, smukke vandfald og animationer, der er som taget ud af trilogien. Du tyr ofte til Vitaens indbyggede funktion, der lader dig tage in-game billeder og gemme dem i foto-applikationen. Detaljerne er rige, Nate udtrykker sig gennem sit ansigt, og han er nem at styre rundt. Men på den anden side kører spillet i sub-HD, hvilket især kommer til udtryk i aliasing, hvor du kan se de skarpe pixels i kanterne på figurer og landskabet. Det er en stor synd på så stor og skarp en OLED-skærm, og noget der irriterer øjnene.
Alligevel lader du dig rive med at de naturskønne farver og rige geografi, og noget af det, der især skaber smagen for noget stort, er den underspillende musik, der igen er med til at levere takter, toner og instrumenter til den store bas, mens skuespillet er lige så medrivende og dialogen lige så skøn at lytte til. De nye skuespillere gør det lige så godt, som man kunne have håbet, og så viser Drake sig fra sin spanske side.
Måske det bedste i serien
Godt nok spiller Sony Bend sikkert med kortene og låner elementer fra alle tre Uncharted-spil fra PS3, men man ønsker alligevel at kalde Golden Abyss for, hvad Uncharted skulle have været fra start. Ser vi bort fra de sidste ti kapitler, der smider bølger af fjender mod dig og foretrækker actionen, så er der en klar vægt på udforskning og færden, der sammen er essencen i et eventyr. Actionsekvenserne kommer ikke i utrættelige mængder, men på et tidspunkt, hvor nye spillere måske ikke er forberedt på de intense kampe, og hvor man efterhånden skal have bygget op til klimakset. Med de to nye stick på PS Vita kunne man frygte det værste, men headshots kommer i lige så mange doser som på PS3, så sigte er på ingen måder noget der bør tages op til bekymring.
Den manglende multiplayer er selvfølgelig en synd, men det vejes op af de mange ting, der kan findes rundt omkring og som tilmed kan byttes på det sorte marked. Aliasing tværer det ellers flotte billede ud og frameraten dykker under de 30fps i intense kampe, noget der selvfølgelig trækker ned og som uden tvivl er grundet en stram deadline.
Er Golden Abyss det hidtil bedste Uncharted i serien? Det skal være op til den enkelte at vurdere, men der skal ikke være tvivl om, at det her er, hvad mange ønskede Uncharted handlede om fra start: udforkning, færden og en jungle fyldt med skatte og antikke ting. Følger Sony Bend samme formel næste gang, og retter man op på de tekniske mangler, så kan de meget vel stå med det bedste Uncharted-spil nogensinde.
Uncharted: Golden Abyss anmeldelse - Vurdering og konklusion
Uncharted: Golden Abyss:9/10
Grafik: 8/10
Gameplay: 9/10
Holdbarhed: 8/10
Video & trailers
- Uncharted: Fight for Fortune er nu afsløret
Kortspil til PS Vita kan kommunikere med Golden Abyss.20. nov - Uncharted-filmatisering mister endnu en instruktør
Manuskript omskrives.24. aug - De to mest populære spil ved PS Vita launch
Golf og Nathan Drake.21. dec - Sony: Uncharted-serien har solgt 13 millioner
Nathan Drake er en værdifuld herre.06. dec - Nogle PS Vita-spil kræver memory card
Ikke alle titler gemmer på spillets kort.16. oct - Uncharted: Golden Abyss fylder 4GB
Stor datamængde af håndholdt spil.07. oct - 26 titler ved PS Vita-lanceringen
Hot Shots Gold, Dark Quest med flere.14. sep - Nye screenshots af Uncharted: Golden Abyss
Smuk grafik på PlayStation Vita.05. sep - Vinderne ved gamescom 2011
Messens bedste spil er fundet.18. aug
Everybody's Golf /PS Vita
Lad dig ikke nare af dets nuttede ydre, for der gemmer sig en simulator, der kan tage kampen op med Tiger Woods.23. jan
Hustle Kings /PS Vita
Du spiller måske for tom bar, men den oser alligevel af jazz og techno og en hel del muligheder for at sætte sin favorit form for billard op.21. jan
ModNation Racers: Road Trip /PS Vita
Sony håber denne gang at kunne give rivalerne lidt baghjul, men nogle store mangler punkterer dem inden målstregen.16. jan
Super Stardust Delta /PS Vita
Den ubestridte dual-stick shooter fra den store galakse på PS3 rykkes ned i lommeformat, men er det et lige så stort spektakel på en lille OLED-skærm, som det er på fladskærmen?14. jan
MotorStorm RC /PS Vita
Store episke slag er skiftet ud med små fjernstyrede biler og det fungerer for det konkurrenceprægede menneske, der har trang til benzin på farten.04. jan
- MGS: Legacy Collection til USA i juli
Konami bekræfter udgivelsesdato.kl. 12:35 - Insomniac overvejede Resistance 4
Men det var ikke det rette tidspunkt.kl. 12:27 - Sega indgår unikt samarbejde med Nintendo
Nyt Mario & Sonic spil kommer kun til Wii U.kl. 11:28 - Sonic Lost World er Nintendo-eksklusivt
Vi får flere detaljer inden E3 showet i juni.kl. 11:24 - Yakuza 1 og 2 HD kommer til Wii U
Men kun i Japan indtil videre.kl. 11:17 - The Wonderful 101 til Danmark i august
Mere hack 'n slash action fra Platinum Games.18. may - R&C: Deadlocked HD kommer til PS3 og Vita
Følger med i købet af Ratchet & Clank: Q-Force.18. may - New Super Luigi U udkommer også i detailhandlen
Kan spilles uden brugen af New Super Mario Bros. U.18. may - Pikmin 3 lanceres i juli måned
Se syv minutter gameplay video.18. may

