TimeShift /PC
Anmeldelse af TimeShift /PC
![]() |
Året er... Det ved jeg faktisk ikke helt, men jeg ved at vi befinder os i... Nej, okay, det ved jeg heller ikke. Det er nemlig utroligt lidt, du får at vide om TimeShift's historie idet du bliver kastet ind i spillet. En skurkagtig doktor-skikkelse ved navn Aiden Krone har stjålet en tidsmanipulerende superdragt. Den går under navnet Alpha Suit, og med den har han nu ændret og manipuleret med tiden mere end godt er og nu, som en navnløs dræbermaskine, skal du så standse ham.
Dette er ikke helt nemt, for Krone bruger beskidte tricks. Han har nemlig, ved hjælp af sin dragt, skaffet sig en enorm hær af soldater og krigsmaskiner, så din eneste redning er at sætte dig til rette i Alpha Suit's modgift – Beta Suit.
Det er i korte træk den historie, som TimeShift byder på, og misforstå mig ikke, der er en baggrundshistorie og et nogenlunde plot, men ingen af delene kommer nogensinde til live i spillet selv. Mellem banerne ser man små CGI-clips der prøver at give dig et hint om hvad der har foregået, men skal jeg være helt ærlig, så fangede den forvirrende fortælling om tidsstrømme og fremtidsmaskiner mig aldrig.
Vælg din hastighed
For nu lige at vende tilbage til historien, så befinder vi os som sagt i rollen som en ukendt videnskabsmand, faktisk en mindre kollega til spillets skurk dr. Aiden Krone.
Da Krone stjæler den tidsmanipulerende S. S. A. M. - Dragt, kendt som Alpha Suiten, bliver vores helt nødt til at benytte sig af en anden prototypedragt - Beta Suiten.
Denne dragt er ikke helt uden evner og det til trods for, at det bare er en prototype.
Med dragten får vores helt mulighed for at benytte sig af tre basale tricks. At sætte tiden i stå, i slowmotion eller skrue den bagud. Disse egenskaber bruges hovedsageligt i kamp med Krone's soldater, men foruden dette, så er dragten også yderst effektiv, når der er andre ting end bare fjender som står i vejen.
Det London vi befinder os i er nemlig væsentligt anderledes, end det vi kender fra hverdagen. Grundet den voldsomme krig mellem forskellige oprørsgrupper og Krone's soldater, er alting blevet sønderbombet og det meste af byen ligger i ruiner. Dette betyder også, at ting som punkterede gasrør, vandpytter med strøm i og faldefærdige tunneller kan være til fare for din karakter. For at undgå den slags forhindringer, er du nødt til at bruge sin dragts evner. Sætter du eksempelvis tiden i stå, vil ild og elektricitet ikke skade din mand og spoler du tilbage i tiden, vil ødelagte bygninger blive rekonstrueret. Disse puzzles er dog alt, alt for simple og ligetil, og selvom de i starten virker ganske sjove og interessante så går dampen fuldstændig af det fysisk-fascinerede gameplay.
Øjeblik, jeg skal reloade
Tidsevnerne fungerer dog noget bedre i kamp. Alle tre evner kan være ganske nyttige, og om ikke andet, så er der noget utroligt grinagtigt ved at sprænge en mand til atomer, skrue tiden tilbage og se ham samle sig selv, for derefter at springe ham i luften igen.
Kvaliteten af banedesignet svinger også frem og tilbage. Som regel befinder man sig i ødelagte boligkomplekser eller fængsler, men i ny og næ får man et afbræk fra de monotone byruiner og bliver sat i sædet på forskellige turrets, fly og vehicles.
Noget der i starten er ganske sjovt, men som ikke skiller sig ud fra hverken resten af TimeShift eller andre spil for den sags skyld.
Hvor banedesignets kvalitet svinger frem og tilbage, er våbnenes visuelle design helt i top. Jeg har sjældent set så godt et bud på sci-fi våben som i TimeShift. Med god brug af shading og en respektabel grafik, er våbnene noget af den største fryd der er for øjet. Desværre er øjegoder ikke alt, og til trods for at designet af våbnene, er flot så skiller de sig heller ikke ud fra så mange andre spil. Og det endda til trods for deres sekundære evner.
En sci-fi klassikker
Overordnet er TimeShift et spil med et gameplay, som lyder anderledes og spændende, men under overfladen er det et spil, som er så klassisk som et FPS overhovedet kan blive. Action-elementet er der, og det er underholdende i de første par timer, men det tynde plot og det ensformige gameplay gør, at du hurtigt begynder at føle at alting i spillet snegler sig afsted. Og det endda uden Beta Suit.
Vurdering og konklusion
TimeShift:6/10
Grafik: 7/10
Gameplay: 5/10
Holdbarhed: 5/10
Screenshots
Filtrer på konsol
- TimeShift-demo til Xbox 360 lige på trapperne
Spol tiden frem til på torsdag. ▪ 12. nov '07 - TimeShift demo på Xbox Live Marketplace
Demoen er netop landet på Xbox Live Marketplace. ▪ 01. sep '07
Mirror's Edge /PC
Svenske DICE melder sig ind i kampen om det gode spilsalg med deres nyeste titel, Mirror's Edge. ▪ 04. mar '09
Far Cry 2 /PC
Ubisoft spænder musklerne med en længe ventet titel, som ikke bare er en af årets største spil, men også efterfølger til et af tidens bedste skydespil. Men er Far Cry 2 så blevet lige så stor en succes som forgængeren? ▪ 05. nov '08
Crysis Warhead /PC
Der gik ikke længe fra Crysis udkom, til efterfølgeren, Warhead, blev annonceret. Spørgsmålet er så bare, om den kan leve op til forgængeren, eller om det er gået helt galt for CryTek? ▪ 02. oct '08
F.E.A.R.: Perseus Mandate /PC
Mere gys og gru fra Sierra, men udvidelsen imponerer langtfra. ▪ 21. mar '08
The Orange Box /PC
Kæmpepakken med nye og gamle episoder fra anden del i historien om Gordon Freeman er landet og det er bestemt kræs for kendere. ▪ 10. jan '08
- PlayStation Move marketingen er startet
Kevin Butler i episk tv-reklame. ▪ 02. sep '10 - Square Enixs næste engine er Luminous
Produktivt samarbejde med Eidos. ▪ 02. sep '10 - Epic Games med Project Sword til iOS enheder
Du vil ikke tro dine egne øjne! ▪ 02. sep '10 - GTA: Chinatown Wars HD til iPad i næste uge
Rockstar sætter omsider lanceringsdato på spillet. ▪ 02. sep '10 - Devil May Cry 5 vil tiltrække Vesten - Inafune
Capcom producer bekræfter seriens femte spil. ▪ 02. sep '10 - SCEJ annoncerer Tokyo Jungle til PS3
Kæmp for overlevelse i en ruineret japansk hovedstad. ▪ 02. sep '10 - Mythos gør klar til lukket beta
Få dit navn med i puljen. ▪ 02. sep '10 - Toy Box DLC udgivet til Crackdown 2
Kan fås gratis og for penge. ▪ 02. sep '10 - Top Gun til PSN næste onsdag
Op i luften med Maverick. ▪ 02. sep '10 - Game Center på vej til iPod og iPhone
Apple nyder godt af deres produkter. ▪ 02. sep '10







