Anmeldelse af The Ball /PC
![]() |
Svenske Teotl Studios er en nystartet spiludvikler, som det seneste halve år har bestået af tre fuldtidsansatte og seks til 12 freelancere. Fælles for dem alle er, at de er unge, entusiastiske og alle forsøger at få fodfæste i spilbranchen.
The Ball startede ud som et hobbyprojekt og blev oprindeligt udgivet som en modifikation til Unreal Tournament 3 for godt to år siden. Her høstede spillet masser af roser og blev tildelt den hæderkronede editor’s choice singleplayer mod of the year award af ModDB i 2008.
Siden hen har de tre mænd bag det nystartede studie, sammen med adskillige freelancere, arbejdet på at skabe en retail-udgave af modifikationen og opnå drømmen om at blive professionelle spiludviklere. En drøm, der nu er gået i opfyldelse.
Mexikanske vulkaner gemmer øjensynligt på usigelige rædsler...Som arkæolog strander du langt under jorden i en underjordisk grotte på en tur til en hvilende vulkan i Mexico. Inden længe går det dog op for dig, at vulkanen gemmer på nogle ældgamle hemmeligheder. Hemmeligheder, der kan skabe et helvede på jorden, såfremt de onde kræfter slippes løs.
Du møder modstand i form af en fjendtlig civilisation, der har levet for sig selv, afskåret fra omverdenen i hulerne under vulkanen. De vil, som forventet er man nærmest fristet til at sige, gøre alt, hvad der står i deres magt for at gøre det af med dig. Meget atypisk for en titel, der sætter spilleren i en førstepersons synsvinkel, får du ikke nogle våben at skyde med. Din eneste allierede i dybet er en metallisk artefakt i form af en halvstor kugle, som du kan manøvrere rundt ved hjælp af et kuriøst værktøj, der enten kan tiltrække eller skyde kuglen afsted.
Rul! Kuglen er det eneste, der holder dig med selskab under jordenThe Ball er et action/puzzle adventure, som er inspireret af Valves Portal. Et spil med et enkelt koncept som omdrejningspunkt, nemlig portalkanonen, som du kan skabe dine egne portaler med. Her er du på samme vis udstyret med et enkelt stykke værktøj, som du skal bruge til at løse gåder med, nemlig en form for tryktluftsbor, som også kan tiltrække kuglen, uanset hvor langt du er løbet væk fra den. Til forskel fra Portal bliver du i The Ball udsat for mange flere fjender, og der er derfor et behov for at du er meget mere mobil og har en fortræffelig koordinationsevne, når du skal bruge kuglen til at kvase dine modstandere. Du vil også støde på enkelte boss-lignende modstandere, som ikke kan kvases på samme simple facon, da kuglen ganske enkelt preller af. Der må du i stedet udforske omgivelserne og give din kugle nogle nye og kraftigere egenskaber. Du får ved enkelte lejligheder mulighed for at modificere din kugle med en speciel egenskab, som på belejlig vis er placeret i nærheden af de udfordringer, som kræver enten en ildkugle, en elektrisk modificering eller et bøjet tyngdefelt. Det er alle egenskaber, der bryder med ensformigheden, som trods alt indtræder i det nye spilkoncept, som The Ball forsyner os med. Men vi ville ønske, at disse egenskaber var mere udbredt på banerne, da det er umådelig morsomt f.eks. at hoppe rundt i lav tyngdekraft med sin kugle på slæb, når tyngdekraften nu kun svækkes i nærhed af din sfæriske kompagnon.
Udover det primære historiedrevne gameplay, er der et survival mode med fire baner, du kan udsætte dig selv for. Et gamemode, hvori du skal modstå og overleve bølge efter bølge af alskens fjender. Et fornøjeligt supplement, der kan holde dig beskæftiget en time eller to mere, men så heller ikke mere.
KonklusionSpillet er relativt kort, og historien kan gennemføres på fem til seks timer. Men når det tages med i betragtning, at The Ball kan købes til omtrent 135 kr. via diverse digitale distributionsplatforme, såsom Steam, Gamers Gate og Impulse, så er det, til prisen, en ganske habil spiloplevelse det nystartede svenske Teotl-studie har stablet på benene og bestemt en titel, vi kan anbefale, at man støtter med et køb, da den byder på nogle nye game mechanics, som sjældent ses fra etablerede spiludviklere.
The Ball anmeldelse - Vurdering og konklusion
The Ball:7/10
Grafik: 7/10
Gameplay: 7/10
Holdbarhed: 5/10
Video & trailers
Screenshots
- Steam Holiday Sale skudt i gang
Masser af gode tilbud på Steam i juledagene.21. dec - Smid penge efter tilbud på Steam
The Orange Box, The Ball, Splinter Cell Conviction.29. nov
Garfield 2 /PC
Den dovne orange kat var for nyligt i biografen, og vi har kigget på det akkompagnerende platformspil. Lever det op til filmen og ikke mindst den tegnede stribe?22. nov
Dreamfall: The Longest Journey /PC
Funcom præsenterer endnu en rejse ind i det fantastiske, futuristiske univers fyldt med fantasivæsener og underholdning. Kan efterfølgeren til et af alle tiders bedste adventure-spil leve op til forventningerne?22. may
- Microsoft annoncerer Xbox One
Stort fokus på tv, apps og Kinect.23. may - Rapport: IllumiRoom følger med Xbox 720
Microsoft dropper subsidieret Xbox.20. may - Trailer, billeder og boxart til Batman: Arkham Origins
Warner Bros. er klar til mere Batman. Er du?20. may - Xbox 720 afsløres over to præsentationer
Spillene vil være i fokus under E3.20. may - Kan det tredje Sonic Wii U spil være Sonic vs. Mario Kart?
Sumo-udvikler hinter på Twitter.20. may - Sony registrerer domæner til The Last of Us 2 og 3
Gør man klar til en eventuel succes?20. may - Mere om Smash Bros. 4, 3D Mario og Mario Kart før E3
Nyt Nintendo Direct afsnit inden for en måned.20. may - Rygte: Resident Evil 7 afsløres ved E3
Promo plakat er angiveligt lækket ud.20. may - Ubisoft bakker fortsat op om Wii U
Har AC IV, SC: Blacklist, Watch Dogs og Rayman på vej.20. may







