Opret ny bruger

Anmeldelse af Sacred 2: Fallen Angel /PC

Skrevet af , d. 5. maj 2009, kl. 21:00
Sacred 2: Fallen Angel anmeldelse PC

Kan du ikke vente til Diablo 3? Så kan Ascarons nyeste udspil måske hjælpe lidt på den værste trang til looting og hack’n’slash.

Det er ikke ligefrem fordi vi drukner i hack'n'slash spil, hvor det handler om at indsamle magiske genstande og stige i levels, og siden udgivelsen af Diablo 2, har det været som om, at markedet simpelthen ikke har kunnet leve op til den kvalitet, som Blizzard leverede. Nu prøver Ascaron ihærdigt, men Sacred 2 drukner langsomt i tysk metal efter en nogenlunde start.

Dræb, loot, dræb, loot
Hvis man har haft fingre i det første Sacred, så er man allerede klar over, hvad der er i vente. Rollespil a la Diablo med masser af hack'n'slash og såkaldt looting. Der er nemlig ikke meget, der har ændret sig, og det bemærker man hurtigt. Tonen bliver fra start slået an med den typiske historie, hvor man skal redde kongeriget fra det grusomme onde, og herefter er det bare med at komme ud og udforske, dræbe monstre, indsamle våben og eliksirer, samt prøve at kæmpe sig vej igennem historien og dens missioner.

Dette er dog langtfra så ligetil, som det lyder. Spillet kæmper bravt med en elendig quest log, hvor missionerne opstilles på en fuldstændig håbløs måde. Selvfølgelig hjælper det din sag, at du har pile på kortet, der kan pege dig i den rigtige retning, men efterhånden som spillet skrider frem, bliver det mere tilfældigt, hvilke missioner du påtager dig. Det bliver som regel bare dem, du kommer forbi, og dermed forsvinder hele historien i et håbløst mørkt hul, hvor det i større grad handler om at nedkæmpe monstre og udforske diverse områder.

Til alt held redder Sacred 2 delvist sig selv, når det kommer til nedslagtningen af monstre, tyve og enorme edderkopper – i hvert fald i starten. Du går sjældent alene rundt i lang tid, og hvis du køber denne slags spil for at dræbe fjender og snuppe alt, hvad de har på sig af våben, skjolde og typiske rollespilsgenstande, så går du ikke forkert med Sacred 2. Desværre daler glæden efter et godt stykke tid, hvilket ikke mindst skyldes et lavt antal XP for hver dræbte fjende. Ligeså snart din figur stiger i level, begynder du stille og roligt at løbe forbi fjender, fordi det ikke betaler sig at bruge tid på dem, når missioner giver ti gange igen af XP. Det er altså en skam, når ventetiden på Diablo 3 er for lang, og markedet ikke ligefrem løber over med denne slags spil.

I det hele taget virker spillet i starten ganske habilt, men efterhånden som det folder sig ud, begynder skønhedsfejlene at vise sig. Det kommer ikke kun frem med kedsomheden i jagten på XP, men når du starter selve spillet op, får du ikke en gang mulighed for at designe din egen figur bortset fra det helt basale som navn. Det er en skuffelse, som man kan og er villig til at komme sig over, men meget symptomatisk for spillet bliver det ligesom, når luften langsomt siver ud af en ballon. Først er det flot og spændende, men under overfladen skinner det knap så bravt.

Tysk metal i smukke omgivelser
Hvis der er en ting, som spiludviklere, Ascaron og ikke mindst bare denne type spil kan lære af Sacred 2, så er det, at tysk metal absolut ikke hører hjemme i et videospil. Det er fuldstændig malplaceret, og når musikken oven i købet ikke vil tiltale en overvældende del af spillerne, så kan man ikke gøre andet end at græde salte tårer. Blind Guardian har nemlig leveret musikken til spillet, og ligesom Rammstein aldrig bliver sat til at lave musik til Viva Piñata, så bør Blind Guardian forbydes fra kommende videospil. Når man dertil lægger et stemmeskuespil, der kan få ens tæer til at krumme sig så meget, at de aldrig folder sig ud igen, så får man højst sandsynligt et godt billede af, hvordan det er at have højtalerne tændt, når Sacred 2 bruger computerens kræfter.

Netop ens computers hestekræfter kan godt begynde at gøre sig klar til en del omdrejninger. Ikke at spillet kræver en hel hær i ens kabinet, men som så mange andre spil kan man godt se en forskel, når grafikken og spillets detaljer går fra lav til det højest mulige. Ikke at det tager sig slemt ud, hvis man ikke har en kraftig computer, men når man først har set græsset bølge smukt frem og tilbage i de mørke skove, så har man ikke lyst til at prøve andet.

Slå ventetiden på Diablo 3 ihjel
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Sacred 2 ikke nærmer sig Diablo, som uden tvivl er kongen indenfor disse spil, men det betyder heller ikke, at Ascarons forsøg på en udfordrer er helt forfejlet. Der er visse – hvis ikke en del – irritationsmomenter, som den utilgivelige quest log eller den manglende mulighed for at udforske områder, hvor man i stedet bliver skåret af, så man knap nok kan komme igennem græs, der ikke er lavere end ens ankel, men hvis spillet falder i ens smag, så er det småting, der sammen med den latterlige tyske metal og en historie, der forsvinder ligeså hurtigt som dug for solen, ikke betyder mere end at man er villig til at give Ascarons spil en chance til. Det er dog mest af alt en smagssag, der i bedste tilfælde kan hjælpe lidt på ventetiden til Blizzard får Diablo 3 på banen, men som i værste tilfælde vil få folk til at trække tænder ud.

Sacred 2: Fallen Angel anmeldelse - Vurdering og konklusion

Gamers Globe vurdering af
Sacred 2: Fallen Angel:
6/10
Lyd: 4/10
Grafik: 8/10
Gameplay: 5/10
Holdbarhed: 6/10

Spil overblik