Gordon Freeman tager ud på nye eventyr i denne udvidelse til Half-Life 2. Det er fabelagtig god underholdning, så længe det varer.

Let kvæstet, men lykkelig over at høre en velkendt stemme, bliver jeg fisket op af murbrokkerne af Alyx og hendes robothund. Vi har været heldige: Vores ekstraterrestriske venner, Vortigaunterne, reddede ikke bare os fra den sikre smeltedød, lige inden eksplosionen nåede frem, men også mig fra den tynde, arrogante mand klædt i jakkesæt, der konstant hjemsøger mig i min underbevidsthed. Inden længe får vi videokontakt med Alyx' far, der beordrer os at forlade krisezonen øjeblikkeligt. Men hvis modstandsbevægelsen skal have en chance i kampen mod systemet, er der lige et par ting, vi må ordne, før vi kan flygte…

Historien har altid spillet en central rolle i Half-life-serien, og den har været en oplevelse at være en del af. Episode One [E1] er ikke anderledes. For tredje gang indtager vi rollen som den kiksede forsker Gordon Freeman, der ufrivilligt er kommet på alles læber som helten, der ene mand kan ændre slagets gang. Denne gang slår enmandshæren dog pjalterne sammen med Alyx, der igennem stort set hele E1 vil hjælpe dig bravt.

Og netop hendes selskab står for den største gameplay-mæssige forskel ifht. HL2. Hvor du før reelt kun havde dit eget helbred at tænke på, så er du i E1 også game-over, hvis Alyx mister livet. Det kræver et større øjeblik i kampens hede, og mens det kan lyde irriterende at skulle trækkes med en computerstyret allieret hele spillet igennem, så er samarbejdet med hende en fornøjelse. Det skyldes først og fremmest Alyx' glimrende AI, der ofte også betyder forskellen på liv eller død for dig og sjældent kommer i vejen, men sandelig også hendes viljestærke og humoristiske person, man i rollen som Gordon Freeman nemt forelsker sig i. Og så er hun jo også bare lidt af et lækkert skår.

Knapt så kønt er udvidelsens eneste nye fjendetype, the zombine: En combinesoldat, der er blevet inficeret med zombietoksiner. Zombines vil i bedste kamikazestil styrte direkte imod dig med en splitløs granat i hånden. Da de tilmed er nogle seje sataner, vil du, hvis du ikke er meget hurtig på aftrækkeren, snart finde kentucky fried zombine-indvolde over hele skærmen.

Man kunne godt have ønsket sig flere nye modstandere, en ny våbentype, nye omgivelser (vi så det meste af City 17 i HL2) eller en tur i hovercraften, men når HL2 spilstilen i forvejen er så bundsolid, tilgiver man hurtigt. Ikke et øjeblik keder man sig, og de hektiske, kombinerede kamp- og puzzlescener kan få sveden frem på panden af selv den mest hærdede gamer. Sværhedsgraden synes også lige et lille hak højere end i HL2. Mens jeg gennemførte HL2 på Hard uden alt for store problemer, så blev jeg nogle gange i E1 tvunget til at skrue ned på Medium, efter en antlion for 117. gang havde forvandlet Alyx og jeg til hakkefars.

Grafikken har fået et seværdigt løft ikke mindst pga. High Dynamic Range-teknologien, der producerer nogle meget naturtro lyseffekter. Hvis du fx kommer ud fra en mørk krypt til en åben, oplyst have, vil synet virke blændet indtil dine digitale øjne har vænnet sig til sollyset. E1 er et af de flottere spil på markedet ved sin udgivelse, og det er godt gjort af Source-grafikmotoren, der trods alt snart har halvandet år på bagen. Karakterernes ansigtsanimationer er meget vellykkede, og arbejder fuldstændigt glidende sammen med stemmeskuespillet. Sammen med musikken og historien er det alt sammen med til at skabe en tommetyk atmosfære, som det er ganske umuligt ikke at leve sig ind i.

Desværre så kan det næppe tage mere end 6 timer at gennemføre E1. Ganske vist følger der to multiplayer-modes med, men hvis man allerede ejer HL2 (hvilket ikke er nødvendigt for at spille E1, men dog et must!), så har man dem allerede. Ganske vist koster E1 kun et sted mellem 120 og 200 afhængigt af, om du køber det gennem Steam eller hos din spilpusher, men før du ved af det, er det slut, og E1 efterlader os med en cliffhanger til Episode Two, der efter planen skal udkomme i andet kvartal 2007. Man kan dog ikke komme udenom, at den tid, man trods alt får i selskab med Gordon, Alyx og horderne af organiserede kampsoldater og blodtørstende uhyrer er af særdeles høj kvalitet.