Mere af det samme gode gameplay, men ikke de store fornyelser.

Obsidian Entertainment har fulgt det behagelige bekendtskab op, som Fallout 3 var, med endnu et førstepersons rollespil, FPR om man vil, for et skydespil ville det være synd at kalde det. Fallout 3 var trods tallet i titlen et helt nyt bekendtskab for fans af de foregående spil. Den forrige udgivelse i universet lå ikke blot mange år tilbage, genren, som titlen hørte under, var også en helt anden. Synsvinklen var isometrisk, og man havde en meget større følelse af, at man spillede et rollespil. Den følelse er maskeret godt, først i Fallout 3, men nu også i Fallout New Vegas, som fortsætter stilen. I stedet for den isometriske synsvinkel, foregår det meget mere jordnært, nemlig gennem øjnene eller over skulderen på protagonisten, som du selv skaber navn og egenskaber på undervejs.

Golde sletter og mutanter
Omgivelserne er et postapokalyptisk landskab af ufrugtbar ørken med muterede dyr og planter afbrudt af sporadisk beliggende ruiner, småbyer og lejre. Geografisk befinder vi os i Mojave-ørkenen i Nevada. Kronologisk foregår historien fire år efter begivenhederne i Fallout 3, og den er næsten komplet urelateret til de tidligere begivenheder, som udspillede sig på den anden side af kontinentet.

Spillets historie er et af dets stærkeste egenskaber. Den formidles via lange dialoger, oftest med et humoristisk eller tragikomisk twist. Det kan naturligvis virke kedeligt og langtrukkent, hvis man ikke har temperament og tålmodighed til at lytte til længerevarende dialoger. Stemmeskuespillet er dog i top, og da der er indtalt stemmer til alle dialogerne, er det lidt lettere at følge med. For de utålmodige, som ikke finder det nødvendigt at følge historien i detaljer, er der naturligvis også mulighed for at klikke sig videre i dialogerne. Men så går man altså glip af en masse guldkorn, da meget af humoren er flettet godt ind i interaktionen mellem de mange NPC’er (non-playing characters).

Dit eventyr begynder på den mest uhensigtsmæssige måde. Du bliver nemlig skudt i hovedet og efterladt til din egen skæbne. Som kurér for Mojave Express har du nemlig fået til opgave at levere en pakke, som lederen af et af de store kasinoer i New Vegas stjæler fra dig. Til alt held overværer robotten Victor begivenheden og får bragt dig til en lokal doktor, hvor du så får muligheden for at skabe din karakters identitet og sætte dine attributter. Efter endt behandling begiver du dig ud for at finde din pakke og få hævn over kasinoejeren Benny, og her begynder eventyret.

Visuelt ikke de store armbevægelser
Grafikmotoren er blevet genbrugt fra Fallout 3, men den er blevet spicet op for at kunne gengive alle de mange lys på strip’en i New Vegas. Det er ikke en decideret dårlig ting. Grafikken i Fallout 3 DLC’en Point Lookout var nemlig ganske enkelt betagende. Der er dog svagheder i den nuværende grafikmotor, som ikke helt kan hamle op med nutidige udgivelser. Man kan dog argumentere for, at det i en titel som denne ikke er grafikken, der behøver at være i højsædet.

Ser vi på lydsiden, så er det et overflødighedshorn af velkendte kendisstemmer, der har lagt røst til mange af hovedrollerne. Navne som Matthew Perry, Ron Perlman, Wayne Newton og Kris Kristofferson vil sikkert frembringe et par genkendelige nik hos en del. Men der er også fundet roller til et par semikulte skuespillere, såsom Wil “Wesley” Wheaton kendt fra Star Trek: The Next Generation og Felicia Day, kendt fra, blandt mange andre ting, webserien The Guild. Stemmeskuespillet er altså helt i top.

En stor røvfuld nyt indhold brygget på den samme kornsort
Når du går i gang med FNV, går det hurtigt op for dig, at mange ting er som de plejer, og ved første øjekast ser det ikke ud til, at der er de helt store fornyelser at spore i gameplayet. Grænseflade, inventarsystem, kort og styring er nøjagtigt som i Fallout 3. Men har du, som jeg, gået og ventet med stor ængstelse på mere af det samme gode gameplay efter at have afsluttet Fallout 3 og de fem DLC pakker, så bliver dine forventninger med sikkerhed indviet. Alligevel var der forventninger om at se lidt mere nyskabelse, da det er lige før man kan klassificere FNV som en glorificeret DLC pakke med spandevis af nyt content. Men indhold er der til gengæld også så tilfredsstillende meget af, at man for fornøjelsens skyld kan se igennem fingre med titlens manglende innovation. Man skulle næsten tro, at udvikleren har arbejdet ud fra devisen: “hvorfor reparere noget, som ikke er i stykker.”

Ét nyt tiltag i gameplayet finder vi dog i valgmuligheden at starte spillet i hardcore mode, hvor du skal tage højde for at spise og drikke samt sørge for at få noget søvn. Derudover kan du ikke længere bære rundt på uendelige mængder ammunition og beskadigede lemmer kan ikke helbredes øjeblikkeligt. Men dette nye tiltag appellerer hovedsageligt kun til hardcore spilleren, som navnet på game mode’en også antyder. Så de, der vælger at takke nej i starten af spillet og spille på normal vis, som må formodes at være størstedelen af spillere, de oplever ikke de nye tiltag, som udvikleren trods alt har disket op med.

Konklusion
For fans af Fallout 3 er erhvervelsen af Fallout New Vegas en no-brainer. Det er mere af det gode gameplay, de underholdende dialoger og den fordybende historie, men uden de helt store nye tiltag. Hvis du ikke har spillet Fallout 3 før, kan det varmt anbefales at finde Game of the Year-udgaven til billige penge og gennemspille det først. Der ligger rigtig mange timers underholdning og venter, og hvis du finder ud af, at spillet ikke er noget for dig, så er der ingen grund til at anskaffe sig FNV.