Anmeldelse af Fallout: New Vegas /PC
![]() |
Obsidian Entertainment har fulgt det behagelige bekendtskab op, som Fallout 3 var, med endnu et førstepersons rollespil, FPR om man vil, for et skydespil ville det være synd at kalde det. Fallout 3 var trods tallet i titlen et helt nyt bekendtskab for fans af de foregående spil. Den forrige udgivelse i universet lå ikke blot mange år tilbage, genren, som titlen hørte under, var også en helt anden. Synsvinklen var isometrisk, og man havde en meget større følelse af, at man spillede et rollespil. Den følelse er maskeret godt, først i Fallout 3, men nu også i Fallout New Vegas, som fortsætter stilen. I stedet for den isometriske synsvinkel, foregår det meget mere jordnært, nemlig gennem øjnene eller over skulderen på protagonisten, som du selv skaber navn og egenskaber på undervejs.
Golde sletter og mutanter
Omgivelserne er et postapokalyptisk landskab af ufrugtbar ørken med muterede dyr og planter afbrudt af sporadisk beliggende ruiner, småbyer og lejre. Geografisk befinder vi os i Mojave-ørkenen i Nevada. Kronologisk foregår historien fire år efter begivenhederne i Fallout 3, og den er næsten komplet urelateret til de tidligere begivenheder, som udspillede sig på den anden side af kontinentet.
Spillets historie er et af dets stærkeste egenskaber. Den formidles via lange dialoger, oftest med et humoristisk eller tragikomisk twist. Det kan naturligvis virke kedeligt og langtrukkent, hvis man ikke har temperament og tålmodighed til at lytte til længerevarende dialoger. Stemmeskuespillet er dog i top, og da der er indtalt stemmer til alle dialogerne, er det lidt lettere at følge med. For de utålmodige, som ikke finder det nødvendigt at følge historien i detaljer, er der naturligvis også mulighed for at klikke sig videre i dialogerne. Men så går man altså glip af en masse guldkorn, da meget af humoren er flettet godt ind i interaktionen mellem de mange NPC’er (non-playing characters).
Dit eventyr begynder på den mest uhensigtsmæssige måde. Du bliver nemlig skudt i hovedet og efterladt til din egen skæbne. Som kurér for Mojave Express har du nemlig fået til opgave at levere en pakke, som lederen af et af de store kasinoer i New Vegas stjæler fra dig. Til alt held overværer robotten Victor begivenheden og får bragt dig til en lokal doktor, hvor du så får muligheden for at skabe din karakters identitet og sætte dine attributter. Efter endt behandling begiver du dig ud for at finde din pakke og få hævn over kasinoejeren Benny, og her begynder eventyret.
Visuelt ikke de store armbevægelser
Grafikmotoren er blevet genbrugt fra Fallout 3, men den er blevet spicet op for at kunne gengive alle de mange lys på strip’en i New Vegas. Det er ikke en decideret dårlig ting. Grafikken i Fallout 3 DLC’en Point Lookout var nemlig ganske enkelt betagende. Der er dog svagheder i den nuværende grafikmotor, som ikke helt kan hamle op med nutidige udgivelser. Man kan dog argumentere for, at det i en titel som denne ikke er grafikken, der behøver at være i højsædet.
Ser vi på lydsiden, så er det et overflødighedshorn af velkendte kendisstemmer, der har lagt røst til mange af hovedrollerne. Navne som Matthew Perry, Ron Perlman, Wayne Newton og Kris Kristofferson vil sikkert frembringe et par genkendelige nik hos en del. Men der er også fundet roller til et par semikulte skuespillere, såsom Wil “Wesley” Wheaton kendt fra Star Trek: The Next Generation og Felicia Day, kendt fra, blandt mange andre ting, webserien The Guild. Stemmeskuespillet er altså helt i top.
En stor røvfuld nyt indhold brygget på den samme kornsort
Når du går i gang med FNV, går det hurtigt op for dig, at mange ting er som de plejer, og ved første øjekast ser det ikke ud til, at der er de helt store fornyelser at spore i gameplayet. Grænseflade, inventarsystem, kort og styring er nøjagtigt som i Fallout 3. Men har du, som jeg, gået og ventet med stor ængstelse på mere af det samme gode gameplay efter at have afsluttet Fallout 3 og de fem DLC pakker, så bliver dine forventninger med sikkerhed indviet. Alligevel var der forventninger om at se lidt mere nyskabelse, da det er lige før man kan klassificere FNV som en glorificeret DLC pakke med spandevis af nyt content. Men indhold er der til gengæld også så tilfredsstillende meget af, at man for fornøjelsens skyld kan se igennem fingre med titlens manglende innovation. Man skulle næsten tro, at udvikleren har arbejdet ud fra devisen: “hvorfor reparere noget, som ikke er i stykker.”
Ét nyt tiltag i gameplayet finder vi dog i valgmuligheden at starte spillet i hardcore mode, hvor du skal tage højde for at spise og drikke samt sørge for at få noget søvn. Derudover kan du ikke længere bære rundt på uendelige mængder ammunition og beskadigede lemmer kan ikke helbredes øjeblikkeligt. Men dette nye tiltag appellerer hovedsageligt kun til hardcore spilleren, som navnet på game mode’en også antyder. Så de, der vælger at takke nej i starten af spillet og spille på normal vis, som må formodes at være størstedelen af spillere, de oplever ikke de nye tiltag, som udvikleren trods alt har disket op med.
Konklusion
For fans af Fallout 3 er erhvervelsen af Fallout New Vegas en no-brainer. Det er mere af det gode gameplay, de underholdende dialoger og den fordybende historie, men uden de helt store nye tiltag. Hvis du ikke har spillet Fallout 3 før, kan det varmt anbefales at finde Game of the Year-udgaven til billige penge og gennemspille det først. Der ligger rigtig mange timers underholdning og venter, og hvis du finder ud af, at spillet ikke er noget for dig, så er der ingen grund til at anskaffe sig FNV.
Fallout: New Vegas anmeldelse - Vurdering og konklusion
Fallout: New Vegas:8/10
Grafik: 8/10
Gameplay: 8/10
Holdbarhed: 9/10
Video & trailers
- Se første trailer fra Fallout fanfilm
Fallout: Lanius når mål på IndieGoGo.26. nov - Rapport: Obsidian ramt af fyringsrunde
Ansat i går, fyret i dag.14. mar - Bethesda afviser New Vegas-problemer i Skyrim
Josh Sawyers kommentarer skydes ned.07. dec - Fallout: New Vegas-tegneserie nu til salg
48 sider om begivenhederne før spillet.18. nov - Fallout: New Vegas Ultimate Edition annonceret
Kommer med alt DLC og højere level cap.03. nov - Detaljer om Gun Runners' Arsenal til Fallout: NV
Tjek de nye våben ud her.26. sep - Fallout NV: Lonesome Road forsinkes
Ingen ny dato indtil videre.10. aug - Omfattende patch klar til Fallout: New Vegas
Først til PC, senere til konsoller.27. apr - Fallout: New Vegas kommer i GOTY-version
Game of the Year er afsløret.18. apr
Torchlight /PC
Holdet bag Mythos og selvfølgelige de spektakulære Diablo-spil, som enhver ægte RPG-fan kender og elsker, har nu lavet endnu et forsøg på at skabe et spil, der på samme måde kan fortrylle spilleren.10. may
Mount & Blade: Warband /PC
Har du nogen sinde haft lyst til at fatte din krigsøkse, sadle din hest og ride mod fjendens linjer, imens krigsbrølene fra dine 60 mænd vækker frygt i modstandernes sind. Nu har du chancen!10. may
Mass Effect 2 /PC
Commander Shepard vender tilbage, og denne gang bringer han et større skib, mere frihed og en kæmpe spiloplevelse med sig – igen.21. feb
Sacred 2: Fallen Angel /PC
Kan du ikke vente til Diablo 3? Så kan Ascarons nyeste udspil måske hjælpe lidt på den værste trang til looting og hack’n’slash.05. may
Escape from Paradise City /PC
Lad din indre gangster-boss få frit løb i paradisets by.23. oct
- Trailer, billeder og boxart til Batman: Arkham Origins
Warner Bros. er klar til mere Batman. Er du?kl. 15:42 - Xbox 720 afsløres over to præsentationer
Spillene vil være i fokus under E3.kl. 14:59 - Kan det tredje Sonic Wii U spil være Sonic vs. Mario Kart?
Sumo-udvikler hinter på Twitter.kl. 14:52 - Sony registrerer domæner til The Last of Us 2 og 3
Gør man klar til en eventuel succes?kl. 14:39 - Mere om Smash Bros. 4, 3D Mario og Mario Kart før E3
Nyt Nintendo Direct afsnit inden for en måned.kl. 14:33 - Rygte: Resident Evil 7 afsløres ved E3
Promo plakat er angiveligt lækket ud.kl. 13:39 - Ubisoft bakker fortsat op om Wii U
Har AC IV, SC: Blacklist, Watch Dogs og Rayman på vej.kl. 13:33 - EA har ingen Wii U spil under udvikling
"Hidtil uset partnerskab" har nået bunden.kl. 13:21 - Tredje udviklerdagbog til The Last of Us
Kommer nærmere ind på kampmekanismerne.kl. 13:15






