Indie-udspil vender op og ned på den velkendte formular for tower defense.

Er du ved at være træt af at bygge tårne og beskytte dit kæreste eje mod invaderende fjender? Så er Anomaly: Warzone Earth måske den titel, der kan give blod på tanden i en efterhånden udvandet genre.

Du er fjenden
Med Anomaly: Warzone Earth er der nemlig ikke tale om den sædvanlige opskrift, hvor man skal opbygge sit forsvar imod invaderende horder. Man er derimod i den invaderende rolle, da Jorden har fået fjendtligt besøg fra rummet. Det har resulteret i en såkaldt Anomaly, en stor kuppel over Baghdad og senere Tokyo, som man skal trænge ind i. Det er her, hvor genren vendes på hovedet, og det er her, hvor en simpel opskrift gøres frisk og attraktiv med enkle nye tiltag. 

Som Commander skal man styre sin konvoj af tropper igennem gader for at nå denne Anomaly. Vejen planlægges ud fra ens kort, som man hurtigt kan hive op og dermed få et overblik over, hvad der venter en. Det er mere reglen end undtagelsen, at ens planlagte rute ofte skal ændres, men det er egentligt ikke så slemt, da det hurtigt bliver en vane konstant at tjekke sit kort for at finde den optimale rute. Det fungerer ganske simpelt, hvilket er kendetegnet for hele spillet. Det bliver aldrig for uoverskueligt, og man har hele tiden muligheden for at få et tiltrængt pust med en pause ved kortet, hvis man er ude på dybt vand.

Simpliciteten er nøgleordet igennem kampagnen, hvor den overraskende velfungerende historie skrider langsomt frem. Man bliver ikke overdynget med opgraderinger og nye enheder på en og samme gang. I stedet introduceres de langsomt for spilleren, så man nøje lærer fordelene ved ens militære enheder samt de hjælpe-mekanismer, man kan indsamle i form af blandt andet reparation til ens konvoj, røgslør eller lokkeduer, der alle kan aflede fjendes opmærksomhed. Samme passende teknik bruges med fjenderne, hvor man ikke overrumples fra starten, men derimod lærer, hvordan fjenderne opfører sig, og hvor deres svagheder og fordele ligger. Der er en ganske fin balancegang igennem hele spillet, og sammen med den enkle tilgang viser det sig at fungere overraskende godt.

Overskud til mere
Den gode stil fortsætter i spillets Squad Assaults Modes, hvor kampagnen skubbes til side for direkte rushes af fjendens baser. Her skal man klare sig mod de velkendte bølger af fjender, imens tiden løber af sted, og selvom det kan blive en monoton oplevelse i længden, så træder det simple aspekt igen frem og viser, hvorfor indie-spil ofte gemmer på så stor succes.

Det hjælpes ikke mindst på vej af, at spillet bæres af et velpoleret visuelt udseende og en fornuftig historie, hvor dialogen muligvis er lige lovlig kliché-formet med tyk amerikansk soldatsnak, men samtidig virker relevant, selvom der er tale om en genre, hvor vi ikke ligefrem behøver en historie for at nyde godt af spillets mekanikker. Det er ikke fordi, at spillets historie skal fremhæves som en genistreg, men det er rart at se, at den ikke har været ligegyldig under udviklingen.

Friskt indie-pust til overkommelig pris
Selvom Anomaly: Warzone Earth i sig selv er et ganske fint stykke arbejde, bliver det alligevel en mere anelse mere imponerende, når man tænker på, at titlen er indie med et prisskilt, der ikke ligefrem brænder hul i pungen. Alle aspekterne af spillet kan klare sig udmærket på egne ben, men det er med simplicitet som den røde tråd, at underholdningen træder i karakter og gør spillet til en nævneværdig kandidat, hvis man vil prøve noget nyt og alternativt i den misbrugte genre.