Byg mure, kanoner og fælder for at forsvare byer og mennesker i dette overbevisende strategiske spil.

Det er ikke så ofte, at spil i forsvarsgenren får den store opmærksomhed. Tit er de billige flash spil på nettet eller små gemte perler på Xbox Live eller PlayStation Store, men nu har Nintendo DS fået sig et fuldt spil, hvor det hele handler om strategisk velplacerede kanoner og mure. Opskriften er simpel, men udførslen varsler om en lille perle.

Så stiller vi en mur her og en kanon der
Lord Agony og hans hær af såkaldte Clockworks har rejst sig og prøver nu at nedkæmpe menneskeheden. Dette skyldes en speciel en ressource, der kan give umådelige kræfter til den person, der er i stand til at tøjre den. Heldigvis bliver man sat i rollen som Lock, en ung knægt, der viser sig at have store evner for at opbygge velfungerende forsvar, når Clockworks begynder at overløbe byerne. Da hans lillesøster pludselig forsvinder midt under en stor invasion, bliver der lagt op til en lang, men spændende kamp mod Lord Agony i jagten på at finde Locks søster.

Lock's Quest er i bund og grund et simpelt spil. Du får i hver bane et par minutter til at opbygge dit forsvar, så det kan nedkæmpe Clockworks uden de trænger igennem murerne og overtager den brønd, du vogter, eller dræbe den person, du skal forsvare. Sådan fortsætter banerne som regel over fem dage i spillet, hvor kampene står på. Efter hver dag får man sig en velfortjent pause, hvor forsvaret kan opgraderes eller forbedres, hvis man har ressourcer nok til det. Det lyder meget enkelt, og det er det som sådan også. Men hvis man har i sinde at gå sejrrigt ud af kampene, så skal man finde sin strategiske side frem. Man kan for eksempel vælge at gå lige på og hårdt med mange kanoner spredt rundt på banen eller tæt på moserne, hvor Clockworks altid kommer fra, eller man kan vælge en mere taktisk metode, hvor flaskehalse udnyttes, så fjenden går lige ind i et massivt bombardement. Det hele beror dog ikke kun på ens evner indenfor placering af forsvar og fælder. Man har også mulighed for selv at hjælpe til, både ved at kæmpe, men også ved at rende rundt og reparere sine kanoner og mure. Dette gøres ved en slags minispil, hvor man enten skal dreje et lille hjul rundt på kort tid eller ramme den rigtige rækkefølge af tal. Dette er med til at gøre kampene lidt sjovere og lidt mere udfordrende, fordi man konstant skal sørge for at holde sit forsvar ved lige, imens man selv blander sig i kampene. Undervejs har man mulighed for at sikre sig nye forsvarsmuligheder med bedre våben og flere fælder, hvilket også inkluderer minispil. Når man har indsamlet nok skrotrester fra nedkæmpede fjender, skal man samle sin nye kanon eller fælde, inden man kan bruge den. Det betyder egentligt ikke så meget i det store billede, men det er nu meget sjovt med et lille afbræk, der kræver ens koncentration.

Når man ikke befinder sig i en af de utallige kampe, skal man vandre rundt i kongeriget og udforske spillets historie. Det er dog her, hvor spillet begynder at vise sine svage sider. Den ellers pændende historie historie skrider langsomt frem, og når det hele tiden kun går ud på til tider ensformige kampe eller at vandre rundt for at finde sin søster og nå til vejs ende i spillet, så kan ens tålmodighed blive sat på prøve. Den langsomme historie er med til at sikre mange timers spil i selskab med Lock, men det er ikke uden omkostninger for spillerens underholdsningsniveau. Desuden lider spillet af en ofte irriterende styring, der indimellem virker som om den har sit eget liv. Det gælder både, når man skal vandre rundt, hvor det kan svært at ramme for eksempel døre, så man konstant må gå frustreret rundt omkring døren for at komme igennem den, ligesom det ikke altid er nemt at placere kanoner og mure i kampene på grund af banens opbygning og kameravinkel. Her kunne man godt ønske sig, at der var mulighed for at ændre den fastlåste kameravinkel, så man slipper for at placere en mur for derefter at fjerne den igen, fordi den simpelthen ikke blev placeret ordentligt i første – eller tredje - omgang.


Skarp grafik og krigsmusik
Selvom der tit sker meget på ens skærm, holder Lock's Quest sig frisk uden problemer med at afvikle grafikken. Farverne er klare, og animationerne er i det hele taget ganske imponerende. Det hele flyder nemt sammen, hvilket heller ikke efterlader mange sure miner. Desuden holder spillets lydside sig også over gennemsnittet med baggrundsmusik, der sætter godt gang i kampene. Der er heldigvis ikke valgt nogen form for voiceover, når figurerne taler sammen, og det betaler sig. Det ville højst sandsynligt ikke have passet særligt godt ind alligevel, da samtalerne ofte bevæger sig udover det stadie, hvor stemmer har noget positivt at tilføje.

Strategisk velfungerende udgivelse
Hvis man har en alvorlig trang til at spille strategi på sin DS, men endnu ikke har fundet den helt rette titel, så kan det være, at man skal kaste sig over Locks historie. Her er strategi for alle penge, og selvom spillet til tider kan virke lidt monotont med en langsommelig historie, så er det værd at hænge i. Kampene byder på underholdning, som man sjældent ser det, og jo mere tid man investerer i Lock, jo mere underholdt vil man blive. Derudover er det jo ikke helt skidt, at både spillets grafiske og musikalske side lever op til forventningerne. Lock's Quest er et godt bevis på, at den strategiske forsvarsgenre sagtens kan byde på mere end bare et tårn, der skal nedkæmpe fjender i massevis.