Mercenaries var populært som et sidestykke i Resident Evil 4, men vil det kunne stå på egne ben i sit helt eget spil?

Det kan godt være Resident Evil 4 udskiftede uhyggen, Racoon City og zombierne med et traditionelt actionspil-koncept mestret til fulde, men det var allerede med Biohazard 3: Last Escape, at de første tegn på forandring dukkede op. Her var de stille korridorer erstattet af et mere actionpræget udspil, som igen var at finde i Resident Evil 4 og forfinet i Resident Evil 5.

Spiltypen var sit helt eget under titlen ’Mercenaries’, og nu er det vanedannende sidestykke nu også sit helt eget spil i Resident Evil: The Mercenaries 3D. Så forventer du horror og døde iklædt papirruller kan du godt kigge andetsted hen eller lade dig lokke af den medfølgende Resident Evil: Revelations demo.

Der har op til lanceringen været en stor, men håndterlig hype af spillet, og det bunder ikke blot i ’Mercenaries’ popularitet, men lige så meget den tid, der er gået fra vi sidste gang så et originalt spil i serien til en håndholdt. Vi skal helt tilbage til Biohazard Gaiden til Gameboy Color, så det er med en vis glæde, at vi igen lægger øre til den grusomme stemme under introen: ”Resident Evil: The Mercenaries 3D”.

Én analog pad er ikke skrækslagne
Mercenaries 3D er skræddersyet til Nintendo 3DS og dets kontrol-inputs. En tredjepersons shooter med én analog pad er hurtigt det værste skrækscenarie, men alligevel har man kunne designe en vis kontrol over layoutet, der ligger langt fra fordums tank-vendinger, men nu stadig bærer præg af lidt klaustrofobiske kameravinkler.

Jo vist får du et lidt bedre udsyn, når du bevæger dig ned ad trapperr og således, men ofte kan små edderkoppe-lignende kryb og bagfrakommende virus-inficerede indbygger komme snigende op på dig, uden du aner, hvad der lige hændte dig. Smart nok er fjendernes intelligens programmeret til at stoppe op lige inden de er dig indenfor rækkevidde, så du har en chance for at justere dig forudsætningen.

Misforstå det ikke, der er intet galt med styringen. Med analog pad'et styrer du din figur rundt i miljøet, med venstre skulderknap kan du gå sidelæns (strafe) og med højre sigter du enten i førsteperson- eller i en ’over-skulderen’ tredjepersonsvinkel. Med en installeret laser kan du nu tage sigte, men tag dig i agt, et velplaceret skud til hovedet er ikke længere altid nok. Y-knappen fungerer som en primær action-funktion, som bruges til at samle ammunition og urter op, mens du med selvsamme kravler op ad stiger og tramper hovederne af de virus-inficerede. Med de resterende bogstavsknapper kan du lade dine våben, afvige indkommende angreb og ryste små kløende krybdyr af dig. Hurtige våbenskift sker på touchskærmen, men kan også foretages med d-pad pilene; dog kun til våben og ikke granater og items – den trykfølsomme skærm viser også et minikort, som hurtigt bliver et naturligt redskab.

Du har i alt otte figurer at vælge imellem, alle kendt fra samme univers: Chris Redfield, Jill Valentine, Barry, Rebecca, Wesker, Claire, Hunk og Krauser. De er dog ikke alle låst op fra start, dem skal du vinde adgang til gennem de 30 ”missioner” over 12 baner, alle taget fra RE4 og RE5. Det starter langsomt ud med en træningsdel over de første ”missioner” og forveksl nu ikke disse med dybdeborende militæraktioner, hvor tårn A skal sprænges i luften og præsidentens datter reddes. Der er ingen historie, så det går i alt sin enkelhed ud på enten at dræbe alle modstandere på banen inden for en bestemt tid eller tilintetgøre uendelige antal bølger af fjender, inden tiden rinder ud.

Til at hjælpe dig står røde krystaller gemt rundt på banen, der forlænger nedtællingsuret, og selvom det lyder meget ligetil og entydigt, så viser det sig hurtigt at blive ret så fængslende. For du kæmper om at få de bedste highscores og nå de bedste rang og det gøres kun, hvis du formår at kæde dine drab sammen i comboer. Det gøres bedst ved hurtigt at få dem til at knæle med et skud til benet for dertil at sparke vedkommende bevidstløs eller hoppe op på skulderne; siddende på dem knækker du halsen af ren lårmuskel.

Velintegreret online co-op for to
Bliver de mange inficerede en for stor mundfuld, så kan du vælge at tage spillet online og søge efter en anden, der har samme interesse som dig, så I begge kan samarbejde om at komme videre. Desværre sparkes I begge ud efter endt spil, og du må på ny søge efter endnu et spil og med en ny medspiller. Du kan også søge lokalt og spille co-op denne vej.

En partner er ikke eneste redskab. Du får også lov at ændre på dit våbenarsenal og vælge tre ’skills’ ud af en hel række muligheder, der tæller assistance ved brug af en riffel eller større skade ved nærkamp. De er som sådan ’perks’ kendt fra blandt andet Call of Duty. De otte figurer har også hver deres styrker og svagheder, hvor Rebecca er en god højrehånd til helbreds-relaterede situationer, hvor Wesker for eksempel ikke er den hurtigste til at komme sig over en flad.

Med et stort antal fjender på skærmen holder spillet sig godt kørende, men når snart du skyder hovedet af en mutant eller spiller online, dykker frameraten, og laggen lader dem ”teleportere” fra en ene til en anden. Problemet er ikke så stort, som man kunne have frygtet, men det er der til en lille grad. Set imellem fingrene på dette, så har vi et rigtig flot spil tidligt i Nintendo 3DSens levetid, hvor især modellerne er skarpe og detaljerige. 3D -effekterne tilføjer som altid dybde, men er nærmere en distraktion, da fokus ofte ryger, da systemet ryster i hænderne på dig med den heftige brug af skulderknapperne. Med 3D slået til, får du desuden en dårligere framerate, mangel af motion blur og anti-alliasing.

Sidst, men ikke mindst, får du også en bonus ved at købe Resident Evil: The Mercenaries 3D. For Capcom kan godt forstå, hvis du glæder dig til næste års helt store horror-udgivelse i Resident Evil: Revelations, der tager serien med tilbage til den gamle formular, hvor uhyggen spreder sig på et skib langt ude på havet. Og det er netop denne bane du får lov at spille en brøkdel af over små fem minutter, der involverer korridorer og et par ækle fjender, men demoen her bør ikke være drivkraften bag dit køb, for dertil får du slet ikke noget for pengene.

Godkendt debut på 3DS-platformen
Resident Evil: The Mercenaries 3D er ikke et traditionelt spil i serien, og det er lige, hvad titlen på coveret antyder, da Mercenaries som sagt er sit helt eget actionprægede mode i tidligere Resident Evil-spil. Det her er kun for dem med en trang til aftrækkeren, men med den store fokus på highscores, ranks og store muligheder for skills og våben, så er det en dødssynd, at online ranglister er udeblevet. Af et første forsøg siden Biohazard: Last Escape, så er online co-op godtaget, da det er så velintegreret med singleplayer-delen, hvor du bare kan hoppe online og søge hjælp skulle du gå i stå. Styringen er der mod forventning kælet for, og du tænker ikke meget over at bruge de korrekte knapper, da layoutet ligger naturligt til spillets hurtige tempo.

Mercenaries 3D er nu stadig en kort affære, da de få missioner hverken er lange eller med nogen variation, så du skal være en topscorehaj, hvis spillet skal vedligeholde din interesse over en længere periode. Men uanset indhold og mangel på samme, så fungerer essensen af spillet, og det er, hvad der gør Capcoms shooter til den bedste af slagsen på Nintendo 3DS til dags dato.