Opret ny bruger

Gray Whale /iOS

Udgivelse: 31. december '10
Genveje: Anmeldelse | Screenshots
Genveje: Overblik ▪ Nyheder ▪ AnmeldelseScreenshots ▪ Trailer ▪ Snydekoder ▪ Køb

Anmeldelse af Gray Whale /iOS

Skrevet af , d. 16. juli 2011, kl. 10:03
Gray Whale anmeldelse iOS

Tvivlsomt platformspil til retro-spillerne, hvor en hval med et flag i lappen skal hjælpes til tops gennem ildkugler og afsatser.

Hjælp en grå hval med et flag i lappen, opdag kunst og malerier ved at hoppe og slide op gennem platformene. Det lyder som et traditionelt platformspil med en nuttet frontfigur, men det er langt fra at minde om de moderne eksempler.

I Gray Whale har du indirekte kontrol over din figur, da det er boblerne, der sender pattedyret af sted. Ved at placere en bobbel skråt under figuren, vil denne sendes diagonalt til vejrs, mens en sådan lige under vil sende dyret op i lige linie, og sådan fungerer princippet i sin store helhed.

Bobblen kan også sættes lige under, hvor du langsomt kan trække denne rundt eller prikke hul på den, så hvalen ved et uheld ikke lander på en bobbel, der sender ham med kurs mod ildkuglerne.

For det gælder om at nå toppen på de seks baner, men selvfølgelig skal udfordringer stå i vejen, denne gang små ildkugler, der i sekunder forsvinder og giver dig plads til at komme videre. Gennem ruten indsamles mønter, men meningen udebliver med manglende understøttelse af Game Center og topscore-lister.

Gray Whale er heller ikke noget flot projekt, men det skiller sig ud fra mængden med sit retro-udseende og specielle stil, der i den grad sender minderne tilbage til de helt gamle 8-bit dage. Spillets store akilleshæl er dog kontrollen, som selv efter tilvænning har det med at sende hvalen i retninger, du ikke havde i sinde, og dermed i døden til stor frustration.

Heldigvis er titlen udstyret med et checkpoint system, der gør, at du ikke skal starte helt forfra, og det er måske Gray Whales allervigtigste funktion, for du kommer ud for mange dødsfald og uplanlagte hop.

Det er i grundtræk, hvad Pablo Denudas platformspil er for en art, men det vil langt fra være for alle med sit specielle retro-look, sin tvivlsomme kontrol og sine kun seks baner. Man lover dog allerede nu rettelser og en ny sværhedsgrad til efteråret, men for 18,- er det kun de ældre spillere, der er opvokset med Commodore 64, NES og Mega Drive, der vil overveje at give Gray Whale en lille chance.

Gray Whale anmeldelse - Vurdering og konklusion

Gamers Globe vurdering af
Gray Whale:
2/5

Spil overblik

Gray Whale